Skip til primært indhold

Svendsen håber på sønderjyderne

Socialdemokraternes spidskandidat Poul-Erik Svendsen kunne kort efter klokken 20 konstatere, at Socialdemokraterne sammen med SF ser ud til at have klaret sig godt på Fyn.

Foto: Jørgen Diswal.

Foto: Jørgen Diswal.

Men skal målet om at blive den nye regionsrådsformand blive indfriet kræver det, at også syd- og sønderjyderne har flyttet krydserne fra den borgerlige blok til den røde.

- På landsplan ser det ud til, at forskydningen mellem partierne opvejes inden for blokkene, så det kræver, at sønderjyderne har givet fremgang til S og SF samlet. Jeg tror stadig, der er en chance for, at jeg bliver ny regionsrådsformand.

Poul-Erik Svendsen delte de sidste valgfoldere ud på Odense Banegård i morges og har derefter brugt eftermiddagen i haven og på at tage sig en lille lur.

- Nu skal jeg ind og holde et lille møde med Mette Valentin fra SF. Vi skal bare lige koordinere, hvordan vi får fat i hinanden i løbet af aftenen. Konstitueringen har vi allerede mere eller mindre handlet på plads, hvis vi får flertallet, siger Poul-Erik Svendsen.

 


 

 

APPFWU02V