Skip til primært indhold

Mere plads på dagkirurgisk center

I dag, onsdag 11. november 2009, blev der taget hul på udvidelsen af dagkirurgisk center på sygehuset i Vejle.

Der skal bl.a. bygges en ekstra etage på bygningen, for at afdelingen kan være rustet til de aktiviteter og udvidelser, fremtiden byder på.

Regionsrådsformand Carl Holst (V) var mødt frem for at markere udvidelsen.

Vi må gå nye veje

- Det er lidt utraditionelt at stå her i dag, hvor jeg skal banke hul i et tag med en spade. Og ikke stikke spaden i jorden, som jeg plejer. Men det passer meget godt: I forhold til fremtidens sygehusstruktur kan vi ikke længerne tænke traditionelt. Vi er nødt til at bygge ovenpå, da der ikke er plads på matriklen. Vi er nødt til at gå nye veje, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V).

Carl Holst tager første spadestik til udvidelsen af dagkirurgisk center Onsdag 11. november 2009 blev der taget hul på udvidelsen  af dagkirurgisk center på sygehuset i Vejle. Carl Holst (V) tager det første "spadestik". Fotos: Jørgen Diswal

Carl Holst tager første spadestik til udvidelsen af dagkirurgisk center Onsdag 11. november 2009 blev der taget hul på udvidelsen af dagkirurgisk center på sygehuset i Vejle. Carl Holst (V) tager det første "spadestik". Fotos: Jørgen Diswal

Udfordringer med plads på sygehuset

Han fortalte, at han i gennem mange år har været vidne til diskussionen om pladsproblemerne på sygehuset i Vejle. Og at han glæder sig over, hvordan man nu imødekommer de udfordringer, der kun bliver flere af, eftersom sygehuset vokser. Udvidelsen af dagkirurgisk center er en af løsningerne. Planerne med det nye p-hus i Vejle er en anden, nævnte regionsrådsformanden.  

Administrerende sygehusdirektør Niels Nørgaard Pedersen glædede sig også over nybyggeriet. Han kaldte aktiviteten for det første skridt på det, der skal ruste sygehuset i Vejle som specialsygehus - en del af planen i Region Syddanmarks fælles sygehusstruktur. 

Carl Holst står på taget - indvielse af dagkirurgisk center Der skal bl.a. bygges en ekstra etage på dagkirurgisk center,  for at afdelingen kan være rustet til de aktiviteter og udvidelser,  fremtiden byder på.

Carl Holst står på taget - indvielse af dagkirurgisk center Der skal bl.a. bygges en ekstra etage på dagkirurgisk center, for at afdelingen kan være rustet til de aktiviteter og udvidelser, fremtiden byder på.

Flere aktiviteter på dagkirurgisk

Den ekstra etage, der skal bygges på dagkirurgisk klinik, skal anvendes til to formål: Dels er der brug for mere plads, da aktiviteterne på afdelingen udvides. Det sker, fordi Dagklinikken i Give er flyttet til Vejle. Dernæst skal der etableres et kræftlaboratorium i tilknytning til laboratoriespecialerne.

Udover udvidelsen af den ekstra etage, B140, skal afdelingen nedenunder, B130, ombygges med etablering af to ekstra operationsstuer.

Den ekstra etage forventes klar til brug i oktober 2010. Etableringen af de to operationsstuer forventes klar i marts 2011.

Fakta

Dagkirurgisk afdeling, afdeling B130, er både en del af ortopædkirurgisk afdeling og organkirurgisk afdeling på sygehuset i Vejle.
På dagkirurgisk afdeling udfører ortopædkirurgisk afdeling skulderkirurgi, knækirurgi samt håndkirurgi. Organkirurgisk afdeling foretager kikkertundersøgelser samt mindre operationer.
På Dagkirurgisk klinik udføres indgreb, som normalt foregår som ambulant kirurgi. Det vil sige, at patienterne sendes hjem umiddelbart efter indgrebet. Der er dog mulighed for også at indlægge patienterne, hvis det er nødvendigt.

 


 

 

APPFWU01V