Skip til primært indhold

Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2025

Region Syddanmark fremlægger sit årlige forslag til, hvor regionen ønsker at sætte gang i nye videregående undersøgelser og oprensninger i 2025. En stor del af regionens indsats på jordforureningsområdet er lovbunden eller allerede besluttet. Forslaget indeholder den del af regionens indsats, som kan besluttes i 2025.

Formålet med regionens indsats er at beskytte grundvand og drikkevand samt menneskers sundhed og miljøet mod forurening.

Region Syddanmarks principper for prioritering af sager inden for jordforureningsområdet er politisk vedtaget af regionsrådet. Her har grundvandet højeste prioritet, og målet er at opnå ’mest godt grundvand for pengene’. Fokus er også på indeklimaproblemer i boliger.  I særlige tilfælde prioriteres en indsats af hensyn til overfladevand samt indsatser, der mindsker risikoen for kontakt med forurenet jord.

Forslaget omfatter 34 nye videregående undersøgelser og 8 nye oprensninger efter følgende fordeling:

Indsats Videregående undersøgelser Oprensninger
Grundvand 24 0
Grundvand og andre indsatser 8 0
Indeklima 2 4
Kontakt 0 4
I alt 34 8

Høringsmaterialet 

En liste med den foreslåede videregående indsats i 2025 findes i høringsmaterialet. Her er der også flere oplysninger om prioriteringen og kort over forureningerne. Høringsmaterialet finder du her: (åbne Storymap)

Miljøvurdering

Regionen har vurderet, at ”Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2025” ikke er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Se mere herom i høringsmaterialet.

Høringen

Forslaget er i høring fra 4. december 2024 til og med den 15. januar 2025.

De indkomne høringssvar vil indgå i den endelige behandling af forslaget. Hvis du har kommentarer til forslaget, skal du sende dem til os via regionens høringsportal. Fristen er 15. januar 2025 kl. 23.59.

Indsend høringssvar

De indkomne høringssvar kan løbende ses på hørings­portalen. Du kommer til høringsportalen ved at klikke her :

Indkomne høringssvar

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til forslaget, er du velkommen til at kontakte Vand og Jord på vjkr@rsyd.dk.

Du kan læse mere om Region Syddanmarks indsats på jordforureningsområdet på https://regionsyddanmark.dk/klima-og-miljo/vand-og-jord 

APPFWU01V