Godkendte responstider i februar
Responstiderne for ambulanceudrykninger i de tre områder i Region Syddanmark, som ambulanceselskabet BIOS primært kører i, ligger nu på eller under servicemålene. Det viser en opgørelse, som Region Syddanmark har udarbejdet.
BIOS, der primært leverer ambulancekørsel på Fyn, i Sønderjylland og i det sydvestjyske område, har fortsat udfordringer med at få ambulancedriften til at nå sammen. Status ved udgangen af februar er dog, at driftssituationen i februar ser ud til at være bedre end i januar.
Responstider på eller under servicemålene
En opgørelse af responstiderne for ambulanceudrykninger med blå blink viser, at responstiderne i februar har været lavere end i januar. I de tre områder, som BIOS primært har ansvaret for at levere beredskaber i, ligger responstiderne i februar på eller under servicemålene.
Gennemsnitlig responstid kørsel A
Område | Service-niveau | Juni | Juli | Aug. | Sep. | Okt. | Nov- | Dec. | Jan. | Feb. |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Fyn | 7,9 min | 8,1 | 8,1 | 7,8 | 8,5 | 8,2 | 8,3 | 8,0 | 8,3 | 7,9 |
Sydvest | 8,6 min | 9,1 | 9,0 | 8,7 | 8,6 | 8,6 | 8,4 | 8,6 | 8,9 | 8,6 |
Sønder. | 9,8 min | 9,0 | 9,1 | 9,0 | 9,7 | 9,2 | 9,4 | 9,7 | 10,1 | 9,5 |
Trekant-området | 7,9 min | 8,0 | 7,4 | 8,2 | 7,8 | 7,6 | 7,5 | 7,4 | 7,5 | 7,5 |
Region Syd. | 8,4 min* | 8,4 | 8,3 | 8,3 | 8,6 | 8,3 | 8,3 | 8,3 | 8,5 | 8,3 |
*vægtet gennemsnit
I Trekantområdet, hvor det er Responce, der leverer beredskaber, ligger responstiden på 7,5 minutter – altså under servicemålet på 7,9 minutter.