Skip til primært indhold

Høring af Redegørelse for tillæg til Råstofplan 2020 – et område ved Viuf – Almind i Kolding Kommune

I Råstofplan 2020 fremgår det, at regionen har til hensigt at udarbejde et tillæg til Råstofplan 2020 i interesseområdet ved Viuf – Almind i Kolding Kommune. Som opstart på dette har regionen udarbejdet en redegørelse der beskriver hvorvidt det er aktuelt at der udarbejdes et tillæg til den gældende råstofplan. Redegørelsen sendes i offentlig høring fra den 2. november til den 28. december 2022.

Region Syddanmark har udarbejdet en redegørelse for et tillæg til Råstofplan 2020 for et område ved Viuf – Almind i Kolding Kommune. Redegørelsen der beskriver hvorvidt det er aktuelt at der udarbejdes et tillæg til den gældende råstofplan.

Hvorfor en redegørelse?

Det er regionens opgave at fastlægge rammerne for råstofindvindingen. Råstofplan 2020 blev vedtaget i
juni 2021 og er den gældende råstofplan i Region Syddanmark.

Regionsrådet tilkendegav i Råstofplan 2020, at regionen vil være indstillede på at udarbejde et plantillæg med et nyt graveområde for sand, grus og sten i interesseområdet Viuf III i Kolding Kommune.

Grave- og interesseområdet ved Viuf – Almind har eksisteret i en årrække. Byerne hænger naturligt
sammen, da de bl.a. deler skole og idrætsfaciliteter. Med tilkendegivelsen i Råstofplan 2020 støttede
regionsrådet de fremadrettede bestræbelser på at skabe byudvikling mellem de to landsbymiljøer.

Regionsrådet vil arbejde for, at en eventuel yderligere indvinding i området sker hurtigst muligt. Før der kan søges om tilladelse til råstofgravningen, skal arealet udlægges som graveområde. Og det kræver et tillæg til råstofplanen.

Før regionsrådet kan beslutte om der skal laves et plantillæg, skal der laves en redegørelse for situationen i området. Redegørelsen skal i offentlig høring og de høringssvar der modtages under høringen, skal indgå i grundlaget for at beslutte om der skal laves et plantillæg. 

Redegørelsen for et muligt plantillæg for området ved Viuf og Almind er i offentlig høring fra den 2. november til den 28. december 2022. Formålet med den offentlige høring er at give borgere, virksomheder, interesseorganisationer og myndigheder mulighed for at komme med bemærkninger og synspunkter i forhold til om der skal laves et tillæg til råstofplanen for et område mellem Viuf og Almind i Kolding Kommune.

Høringsmateriale 

Her kan du hente Redegørelse for tillæg til Råstofplan 2020 – et område ved Viuf – Almind i Kolding Kommune som pdf-fil.

Indsend høringssvar

Du kan indsende høringssvar gennem regionens høringsportal.

Fristen for at afgive høringssvar er d. 28. december 2022 kl. 23.59

I høringsportalen kan du også se de høringssvar regionen har modtaget.

Efter høringen

Regionsrådet skal på baggrund af redegørelsen og de høringssvar der er modtaget beslutte om der skal laves et plantillæg til Råstofplan 2020. Det forventes at regionsrådet beslutter om der skal laves et plantillæg i starten af 2023.

Først hvis regionsrådet på baggrund af redegørelsen og høringen beslutter at lave et tillæg til Råstofplan 2020, indkaldes idéer og forslag til indholdet i plantillægget. Planprocessen er nærmere beskrevet i redegørelsen.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til redegørelsen kan du kontakte Region Syddanmark - Klima og Ressourcer på telefon 76 63 19 17 eller på mail: vjkr@rsyd.dk

Du kan også finde svar på ofte stillede spørgsmål på regionens hjemmeside.

Om råstofplanen

Regionen har til opgave at lave en plan for indvinding og forsyning med råstoffer på land. Råstofplanen danner rammerne for den fremtidige indvinding og forsyning med råstoffer i regionen. Rammerne fastlægges gennem en strategi for forsyningen, retningslinjer, graveområder, hvor råstofindvinding skal foregå og interesseområder, der reserverer arealer til fremtidens råstofindvinding. Den gældende råstofplan er Råstofplan 2020, der blev vedtaget af regionsrådet i juni 2021. Råstofplanen gælder som udgangspunkt i 12 år.

Formålet med råstofplanen er at sikre, at den fremtidige råstofindvinding understøtter en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling, baseret på en balance mellem på den ene side erhvervsinteresser og samfundets behov for råstoffer og på den anden side hensynet til miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, rekreative interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, herunder energiproducerende anlæg samt jord- og skovbrugsmæssige interesser.

APPFWU01V