Cirka 4.800 kvinder får hvert år konstateret brystkræft. Det vil sige, at hver tiende kvinde i Danmark får brystkræft på et tidspunkt i løbet af livet og oplever at skulle have bortopereret hele deres bryst eller en del af det.

Tine Engberg Damsgaard er overlæge og professor i plastikkirurgi. Hun er samtidig specialist i at rekonstruere bryster på patienter, der bliver brystopereret – enten, fordi de har kræft, eller fordi de ønsker en forebyggende operation.  

Ifølge Tine Engberg Damsgaard er der sket en stor udvikling i de seneste år. Stadig flere kvinder får tilbudt en rekonstruktion af deres bryst samtidig med, at de bliver brystopereret. I dag er det cirka 90 procent, der får rekonstrueret hele brystet, hvis det skal fjernes, eller dele af brystet, hvis der skal foretages en brystbevarende operation. De sidste cirka ti procent bliver flade og vælger eventuelt at benytte en udvendig protese.

Tine Engberg Damsgaard ser positivt på udviklingen:

- Forskning viser, at flere kvinder overlever deres kræftsygdom, når de får brystet rekonstrueret med det samme. Man ved dog endnu ikke hvorfor. Samtidig oplever kvinderne en forbedret livskvalitet. Både fordi de er mere tilfredse med deres krop, og fordi de tænker mindre på, at de kan blive syge igen. Begge dele har en stor indflydelse på deres hverdag.

Selv brystvorten kan laves igen

Et tværfagligt team bestående af blandt andre brystkræftkirurger, røntgenlæger og patologer vurderer, om hver enkelt patient er egnet til at få rekonstrueret deres bryst under operationen. Langt de fleste får det tilbudt, og størstedelen vælger at tage imod tilbuddet.

Takker man ja til en rekonstruktion af brystet, er der flere muligheder:

- Har patienten et relativt stort bryst, kan vi flytte væv rundt i brystet. Så tilbyder vi patienten, at det andet bryst – som ikke fejler noget – bliver tilpasset, så de to bryster passer til hinanden. Det sker under samme operation, forklarer hun.

- Er brystet ikke så stort, eller skal der fjernes en stor del af brystet, kan vi bruge væv fra området omkring brystet, tilføjer hun.

I de tilfælde, hvor patienten er nødt til at få hele brystet fjernet, kan huden bevares, og brystet rekonstrueres med væv fra eksempelvis maven, ryggen eller låret.

Vælger kvinden derimod at få hele brystet fjernet inklusiv hud og brystvorte, er det også muligt at flytte huden med fra det sted, hvor vævet tages fra. Man kan sågar skabe en ny brystvorte ud af huden ved at samle en lille lap af huden til en brystvorte. Tre måneder senere tatoveres huden med en farve, der matcher det andet bryst, så brystvorten ser ’rigtig’ ud.

Rekonstruktion med det samme

Før i tiden var det mere almindeligt, at patienterne først fik fjernet kræfttumoren eller hele brystet og dernæst rekonstrueret brystet ved en senere operation. Nu er det mere reglen end undtagelsen, at kirurgerne foretager begge operationer samtidig. 

- Hvis rekonstruktionen først laves senere, skal patienten igen sygemeldes i seks uger, og hun kommer måske ind på det samme sygehus, hvor hun fik sin kræftdiagnose. Det er der nogle, som har det svært med. Derudover er der altid en vis risiko for komplikationer forbundet med en operation. Så hvis vi kan få det hele klaret på en gang, så er det klart at foretrække, forklarer Tine.

Det er dog ikke alle patienter, som får tilbudt en rekonstruktion med det samme. Patienten kan være i en tilstand, som gør en udvidet operation for risikabel, eller tumoren kan være så stor, at kvinden skal have strålebehandling, før hun kan få brystet rekonstrueret. Et nyt forskningsprojekt tilbyder dog kvinder en midlertidig rekonstruktion, som godt kan tåle strålebehandlingen.  

Og så er der også dem, der helt takker nej til en brystrekonstruktion og vælger en udvendig protese. De har mulighed for at vende tilbage efter nogle år, hvis de gerne vil have en rekonstruktion med et implantat eller med deres eget væv.

I fremtiden kan man bevare følelsen i brystet

Som det er i dag, forsvinder følelsen i det bryst, man får rekonstrueret. Men sådan bliver det nok ikke ved med at være.

I USA laver de brystoperationer, hvor de bevarer nerverne, så patienten fortsat har følelse i brystet efter operationen. Resultaterne er positive, og i juni 2024 var to amerikanske kirurger i Danmark for at dele deres praktiske og teoretiske erfaringer med kollegerne på Sygehus Lillebælt i Vejle og Odense Universitetshospital. De to amerikanske kirurger deltog i operationer på begge sygehuse for at lære lægerne at gennemføre den nerve-bevarende operation.

I fremtiden vurderer Tine, at det også bliver muligt at flytte nerver med i det væv, man flytter fra mave eller lår, så man dermed også kan bevare følelsen i brystet i de operationer, hvor hele brystet fjernes og genopbygges.

Hvis hun skal opsummere udviklingen med få ord, så lyder det sådan:    

- For år tilbage var teknikkerne til at rekonstruere bryster mindre avancerede, og patienterne havde generelt ikke oplevelsen af, at deres nye bryst var en del af deres krop. Nu har vi et stort fokus på at få det rekonstruerede bryst til at blive en del af kvindens krop og bevidsthed for dermed også at øge livskvaliteten. Og det tegner rigtig positivt.