Det gør en kæmpe forskel at beholde begge bryster

49-årige Ann Fjeldgaard er en kvinde med et glimt i øjet og et lyst sind. Når man møder hende, er det ikke til at se, at hun for nylig har været igennem en større kræftoperation. Kun det korte hår antyder, at noget ikke helt er, som det skal være.

Tilbage i marts 2024 opdagede Ann en knude i brystet:

- Jeg følte mig på ingen måde syg. Jeg følte mig faktisk stærkere, end jeg længe havde gjort. Så det kom som et lyn fra en klar himmel, fortæller hun.

Ikke desto mindre var det et faktum, at hun havde en stor kræfttumor i det højre bryst, som hun sandsynligvis havde gået med i et par år.

Ann har siden da været i gennem et længere behandlingsforløb. Først kemobehandling en gang om ugen i flere måneder for at få tumoren til at svinde så meget som muligt og for at stoppe en eventuel spredning af kræften. Dernæst fik hun fjernet tumoren ved en operation i september og opereret igen i oktober, da der var nogle lymfeknuder, som kræften havde spredt sig til. Og til slut strålebehandling for at sikre, at al kræften er væk. 

Forløbet har været hårdt og har vendt op og ned på Anns liv.

- Du føler, at du bliver rykket fuldstændig ud af dig selv, når du får en kræftdiagnose. Normaliteten er væk, og det er lige pludselig nogle andre, der styrer dit liv. Sygehuset har overtaget din kalender. Du mister kontrollen, og det er grænseoverskridende.

Jeg føler mig mere normal og kvindelig

Tilbage i sensommeren, da Ann var færdig med sin kemo-behandling og skulle have fjernet tumoren ved en operation, blev hun tilbudt at deltage i et nyt projekt. Hun kunne få sit bryst rekonstrueret, samtidig med tumoren blev fjernet. Noget, sygehusene ikke normalt tilbyder, hvis patienten skal have strålebehandling bagefter, da det kan beskadige det ”nye” bryst.

Derfor blev Ann tilbudt at få et midlertidigt implantat ind bag brystmusklen, efter brystets indhold var fjernet. På den måde kunne det lade sig gøre at få strålebehandling, selvom brystet blev rekonstrueret med det samme. Efter endt behandling ville man – efter noget tid – fjerne implantatet og forme det endelige bryst ud af væv fra for eksempel mave eller ryg.

Tilbuddet satte gang i flere modsatrettede følelser hos Ann.

- I det ene øjeblik tænkte jeg: ”De skal bare fjerne hele brystet – ud med den kræft!” Men så kom tanken også om, hvordan det ville være at gå rundt og være helt flad i den ene side og bruge en protese, fortæller Ann.

Hun endte med at takke ja til den midlertidige brystrekonstruktion, og det er hun glad for i dag.

- Det gør en kæmpe forskel, at der stadig er et bryst. Jeg føler mig mere normal og kvindelig. Når man får en diagnose og egentlig føler sig super frisk, så bliver man en smule sur på sin krop. ”Du snød og forrådte mig!” Så er det vigtigt at blive gode venner igen. Hvis ikke jeg havde fået et midlertidigt bryst, så ville jeg blive ved med at have følelsen af, at kroppen ikke var helt, som den skulle være, lyder det fra Ann.

- Og én ting er nu – men også, når jeg er færdig med min strålebehandling og skal genoptage min almindelige hverdag, så bliver jeg ikke dagligt mindet om sygdommen. For når jeg ser mig i spejlet, så er der to bryster, fortsætter hun.

Taknemmelig og positivt stemt

Ann har oplevet, at kræften ikke kun har ført en masse negativt med sig, men også gode oplevelser og en stor taknemmelighed.

- Jeg har oplevet et sundhedsvæsen, en arbejdsplads, en familie og en masse venner, som er der for mig, og som jeg har lyst til at sige tak til. For jeg føler, at alle har gjort så meget for mig. Vores sundhedsvæsen får ofte skældud, men det er ikke det sundhedsvæsen, jeg har mødt. Jeg har mødt medarbejdere, der var meget fagligt dygtige og fulde af omsorg, fortæller Ann. 

Hun glæder sig meget til at afslutte behandlingen og komme tilbage til sit gamle liv.

- Jeg glæder mig til at skulle tilbage på arbejde, og jeg glæder mig til normaliteten. Jeg tror på, at det nok skal blive fint, og jeg er positivt stemt over for fremtiden. Selvom jeg selvfølgelig også er lidt bange for, at der kommer tilbagefald.

Ann har stadig gener efter behandlingen, blandt andet føleforstyrrelser i fødderne. Men det er ikke længere så væsentligt.

I det hele taget har hendes liv fået et andet perspektiv, siden hun tilbage i marts opdagede knuden i brystet.

- Tidligere sagde jeg tit til min kæreste, at når vi bliver pensioneret, så skal vi det ene og det andet. Men det siger jeg ikke længere. Nu skal vi opleve tingene, mens vi kan. Og det er nok meget sundt, helt generelt. At leve livet, mens det er her.