Skip til primært indhold

Nyt P-hus ved sygehuset i Vejle i støbeskeen

Om knap et års tid vil et helt nyt P-hus ved sygehuset i Vejle stå klar til gavn for medarbejdere, patienter og andre, der har deres gang på sygehuset.

Regionsrådet besluttede på et møde forleden at bevillige godt 41 mio. kr. til et helt nyt P-hus, der skal afhjælpe pladsproblemerne ved sygehuset.

God infrastruktur hvis velfungerende sundhedsvæsen

- For at fremtidens sygehuse skal fungere optimalt, er det vigtigt, at patienter og pårørende let og ubesværet kan komme til og fra sygehusene. Jeg synes, at pengene er givet godt ud til et P-hus, for jeg ved, at mangel på ordentlige parkeringsfaciliteter ved vores sygehuse er et problem for mange. Derfor er jeg sikker på, at både borgerne i Vejle, patienterne og medarbejderne ser frem til at få bedre parkeringsforhold, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).

Der har i gennem mange år været mangel på P-pladser ved sygehuset i Vejle og i de senere år har antallet af besøgende og antal medarbejdere været stigende. Planen er, at der skal være flere ambulante behandlinger på sygehuset, og det vil sandsynligvis øge behovet for flere p-pladser fremover.

Plads til 600 biler

Det nye P-hus vil blive op til seks etager højt med plads op til ca. 600 nye p-pladser. Det endelige antal vil afhænge af licitationsresultatet.

P-huset vil blive bygget ud mod Lille Grundet Hulvej, øst for sygehuset på en eksisterende parkeringsplads ved sygehusvaskeriet.

På en del af den nederste etage vil der blive mulighed for senere at installere opladestationer for el-biler.

I forbindelse med byggeriet vil tilkørsels- og udkørselsforholdene blive forbedret, bl.a.  i form af etablering af trafiklysregulering ved Lille Grundet Hulvej og Horsensvej.

Byggeriet vil efter planerne gå i gang i marts 2010. Det nye P-hus forventes at stå klar til brug i august 2010.

APPFWU02V