Søren sagde ja uden at tøve

Hver dag tager Søren Jansen medicin mod sin kræftsygdom. Medicinen er livsvigtig og afgørende for, at han har energi og kræfter til at gøre mange af de ting, han holder af – fx at cykle og gøre sin båd klar, så han sammen med sin hustru Lis kan sejle hele sommeren. Søren er sejlmager, og han kan heldigvis også holde til at arbejde nogle timer hver dag.

Det er fire år siden, at Søren fik konstateret leukæmi. Det er en alvorlig kræftsygdom, og han har været igennem en intensiv behandling med kemoterapi, ligesom han også har fået en knoglemarvstransplantation. Når han får udleveret sin medicin på sygehuset, fylder den en lille bærepose, så han har til et godt stykke tid ad gangen.  

Ikke et sekund i tvivl

Derfor var han ikke et sekund i tvivl, da lægen på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital spurgte, om han ville være med i DANROAD. Det er navnet på et nyt projekt, hvor sygehuset skal have kræftmedicin retur, hvis patienten alligevel ikke skal bruge den. På sygehuset kontrolleres medicinen og kan genudleveres, så en anden patient kan få gavn af den.

- Jeg sagde straks ja til at være med i projektet, for jeg har altid ment, at det er dumt, at medicinen skal smides ud, blot fordi jeg ikke selv skal bruge den. Medicinen fejler jo ikke noget, siger Søren.

Medicinen er som guld for mig

Det står i lægemiddelloven, at medicin, der er til overs, skal kasseres og destrueres, og et EU-direktiv har spændt ben for, at sygehusene kunne tage medicinen retur. Men projekt DANROAD har fået en dispensation, og det glæder Søren:

- Når jeg får udleveret kræftmedicinen, passer jeg på den, som var det guld. For en kræftpatient er medicinen livsvigtig, og det er kun godt, hvis medicinen kan komme videre og hjælpe en anden patient i stedet for at gå til spilde

Stor forskel uden at være bøvlet 

Søren skal ikke gøre noget anderledes for at være med i projektet. Den eneste forskel er, at medicinpakkerne bliver udleveret i en forseglet pose sammen med en temperaturlogger.

- At medicinen er lagt ned i en plastpose, ændrer ingenting for mig, og det er overhovedet ikke bøvlet. Jeg skal tage og opbevare medicinen, præcis som jeg plejer, siger han med en stor overbevisning.

Det har været en stor omvæltning at blive syg, og det lægger Søren ikke skjul på. Kræftbehandlingen har givet ham nerveskader i fødderne, som han håber bliver bedre med tiden. Men generne til trods er han taknemmelig for den hjælp, han har fået af lægerne på sygehuset – og ikke mindst af Lis derhjemme:

- Lis har været ved min side hele tiden. Hun har siddet med til de svære samtaler med lægerne på sygehuset, og hun hjælper med at holde styr på min medicin. Uden hende ville jeg ikke have kunnet klare det, understreger han.

Søren og Lis har gjort det til en vane at gennemgå medicinen sammen, så Søren får overblik over den medicin, han skal tage hver dag. Hvis der er medicin, som bliver til overs, skal Søren aflevere den tilbage til sygehuset i ubrugte og uåbnede pakker. Og medicinen bliver kun genudleveret til en anden patient, hvis den består sygehusets grundige kvalitetskontrol.

Det eneste rigtige at gøre

Kræftmedicin kræver mange ressourcer at producere, og den er dyr for sygehusene at købe. Derfor er Søren glad for, at han kan være med til at hjælpe:

- Jeg har hørt, at nogle medicintyper koster op mod 3.000 kroner per pille, og det er også derfor, dette projekt giver så god mening. Vi skal bruge den medicin, der allerede er produceret, op. Det, synes jeg, er det eneste rigtige at gøre, og egentlig er det lidt mærkeligt, at man ikke har gjort det før, siger han.

Søren er født og opvokset i Rudkøbing, og han kommer fra en fisker-familie, hvor havet altid har fyldt meget. Derfor betyder det også meget, at han er helt tryg ved at være med i projektet:

- Jeg ved, at kvalitetskontrollen betyder, at alt er hundrede procent i orden. Lis er en kæmpe støtte, og jeg har faktisk været rolig i hele mit sygdomsforløb. I stedet for at bekymre mig, går jeg nu og glæder mig til sommer, hvor vi skal ud på havet. Vi vil sejle til Slien i Tyskland og måske videre til Kiel og Travemünde eller østpå mod Lübeck. Vi hygger os meget, når vi sejler og ligger i havn.