Skip til primært indhold

Ambulancer fremme på 8,4 minutter i gennemsnit

Også i oktober har ambulancerne i Sydvestjylland, Sønderjylland og i Trekantområdet været fremme til tiden. På Fyn er den gennemsnitlige responstid nu 18 sekunder fra servicemålet.

I perioden 1. – 28. oktober har det i gennemsnit taget 8,4 minutter for ambulancerne at nå frem til alvorligt syge og tilskadekomne borgere i hele Region Syddanmark.

Det fremgår af Region Syddanmarks seneste status over den gennemsnitlige responstid for A-kørsler, det vil sige ambulancer med udrykning.

I alle områder - undtaget Fyn - lever responstiden dermed fortsat op til regionens servicemål for, hvor hurtigt ambulancen skal være fremme.

På Fyn er responstiden forbedret i forhold til september og er nu 18 sekunder fra servicemålet om, at ambulancer skal være fremme på 7,9 minutter i gennemsnit.

Flere beredskaber i oktober

1. september overtog BIOS Ambulance Services ambulancedriften fra Falck på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland, mens - det nu Falck-ejede ¬- Responce A/S overtog ambulancekørslen i Trekantområdet.

Og selvom overgangsfasen stadig er præget af stor mangel på reddere, er der også fremgang at spore på det område.

Mens der i september i gennemsnit manglede ét beredskab i BIOS’ områder, det vil sige én fuldt bemandet ambulance eller akutbil i døgnet, er balancen i oktober begyndt at vippe, og der har fra 2. oktober til 25. oktober i gennemsnit været 0,5 ekstra beredskab i gang pr. dag.

På grund af BIOS’ mangel på reddere, har Responce siden september stillet fire ekstra beredskaber til rådighed hver dag, og i november falder det til tre.

BIOS har meddelt Region Syddanmark, at de nu har 456 fuldtidsansatte reddere inklusiv sygetransportreddere. En del af disse vil først komme i vagt i november og december. Hertil skal lægges et antal timereddere (vikarer).

Gennemsnitlig responstid kørsel A i Region Syddanmark

2015

Serviceniveau

Juni

Juli

Aug.

Sep.

1.-28. Okt.

Fyn 7,9 min 8,1 8,1 7,8 8,5 8,2
Sydvestjylland 8,6 min 9,1 9,0 8,7 8,6 8,5
Sønderjylland 9,8 9,0 9,1 9,0 9,7 9,2
Trekantområdet 7,9 8,0 7,4 8,2 7,8 8,4
Region Syddanmark   8,4 8,3 8,3 8,6 8,4

Yderligere oplysninger:

Direktør Per Busk, Sundhed, Region Syddanmark, telefon 21 72 66 87

APPFWU01V