Skip til primært indhold

Historisk Atlas Syddanmark nu på nettet

Den virtuelle snor til Historisk Atlas Syddanmark – en digital genvej til kulturarven i Region Syddanmark – blev klippet over mandag den 4. maj 2009 på Hindsgavl Slot i Middelfart.

Klokken 14.30 klippede regionsrådsformand Carl Holst (V) den virtuelle snor og kunne efterfølgende erklære det digitale atlas for online.

Carl Holst klipper den elektroniske snor til Historisk Atlas Syddanmark Regionsrådsformand Carl Holst (V) klippede med ét tryk på computeren den virtuelle røde snor til Historisk Atlas Syddanmark. Foto: Jørgen Diswal.

- I en travl hverdag kan det være svært at finde tid til museumsbesøg i åbningstiderne. Med Historisk Atlas Syddanmark kan man altid komme på museum, for uanset hvornår det passer en, kan man klikke sig ind på det virtuelle kort og få netop de informationer man efterspørger, siger Carl Holst.

Før arrangementet gik i luften var der meget hektisk øve-aktivitet i et tilstødende lokale, men hele seancen forløb planmæssigt. Selve præsentationen af det historiske atlas foregik i Marmorsalen med cirka 60 interesserede gæster. Rasmus Lorentzen og Jakob Wang præsenterede systemet, de to har været en del af folkene bag udviklingen af selve sitet og dets funktionaliteter.

Carl Holst regionsrådsformand (V) Region Syddanmark. Museumsinspektør Lise Gerda Knudsen fra Odense Bys Museum. Rasmus Lorentzen IT-udvikler også Odense Bys Museum.  Carl Holst regionsrådsformand (tv.) fik en guidet tur i det historiske atlas af IT-Udvikler, Rasmus Lorentzen og museumsinspektør for Odense Bys Museum, Lise Gerda Knudsen. Foto: Jørgen Diswal.

Efterfølgende kunne gæsterne selv prøve sitet i slottets tilstødende stuer, og var den virtuelle verden ved at blive for meget, så var der også mulighed for, at interesserede kunne komme på en guidet tur i slottets nære omgivelser. Alt sammen efter et oplæg på det historiske atlas - sådan som det er meningen, at man selv kan bruge sitet.

Fakta:

Det er en bred kreds af kulturinstitutioner i Region Syddanmark, arkiver, biblioteker og museer, med Odense Bys Museer som tovholder, der har fået bevilget 1,2 mio. kr. fra Region Syddanmarks Kulturpulje til projektet.

Odense Katedralskole så tidligt undervisningsmuligheder i Historisk Atlas, og fik i maj 2008 bevilget 194.000 kr. fra regionsrådet til et uddannelsesprojekt ”Historisk Atlas for ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark.”

APPFWU01V