Naturfag gennem kunst og teknologi
Mange gymnasieelever på STX oplever udfordringer med STEM fagene, såsom matematik, kemi, fysik, og informatik. Rosborg Gymnasium & HF, Spinderihallerne og SDU har de sidste 2 år samarbejdet om at un-dersøge, hvordan unge på STX kan trives i STEM-læring, gennem kunst-baseret læringsaktiviteter facilite-ret på bio/kemi lab. Målet med denne ansøgning er at adressere dannelse og mangfoldighed, med fokus på trivsel i STEM-læring for unge med kunstneriske interesser og talenter.
Projektet forventes at bidrage med: udvikling af nye tværfaglige workshops, en praksis-orienteret pædagogisk tilgang og relateret undervisningsmateriale, som skal være tilgængelige online for andre skoler i regionen.
Projektets indsats og hovedaktiviteter
Projektet ønsker gennem kunstbaserede læringsaktiviteter og -forløb at adressere dannelse og mangfoldighed med fokus på faglig trivsel i STEM-fagene.
Projektet vil udvikle nye tværfaglige workshops med udgangspunkt i en praksis-orienteret pædagogisk tilgang og relateret undervisningsmateriale. Der udarbejdes undervejs i projektet konkrete undervisningsmaterialer (skabeloner, opskrifter, dokumentationer) samt eksempler fra gennemførte eksperimenter. Materialerne gøres frit tilgængelige online og deles med mindst 5 andre gymnasier i regionen via workshops og digitale platforme.
Projektet bygger videre på erfaringerne fra det igangværende projekt ”KlimaLab”, hvor det viste sig, at det kunstneriske og eksperimenterende afsæt kunne engagere en ny gruppe gymnasieelever, som ellers havde vanskeligheder med at finde motivation i de klassiske STEM-fag. Særligt kombinationen af kunstneriske udtryksformer og naturfaglige laboratorieaktiviteter viste sig at skabe nye indgange til læring og motivation.
Forventede resultater:
- Mindst 70 % af de deltagende elever (ca. 105 ud af 150) rapporterer øget motivation og nysgerrighed for naturfagene sammenlignet med projektets begyndelse.
- Min. 4 lærere fra Rosborg Gymnasium samt deltagende undervisere fra workshops har opnået nye kompetencer i at udvikle og afvikle tværfaglige undervisningsforløb.
Parter
- Rosborg Gymnasium & HF
- Syddansk Universitet (SDU)
- Spinderihallerne i Vejle
Periode og tilsagn
Projektet gennemføres i perioden 1. januar 2026 – 31. december 2027 og fik den 15. december 2025 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 464.832,00 kr.