Hands on med Generativ AI
Projektet Hands on på GAI adresserer behovet for praksisnære redskaber til meningsfuld og læringsfremmende anvendelse af generativ AI i ungdomsuddannelser. Med afsæt i eksisterende forskning og didaktiske modeller udvikles to kompendier, der skal styrke både undervisernes og elevernes digitale dannelse og kompetencer. Projektet er forankret i anbefalinger fra Undervisningsministeriets ekspertgruppe og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Gennem samarbejde mellem SDU, Videnscentret EUCL og Gymnasiet HTX Lillebælt udvikles, afprøves og evalueres materialerne. Projektet bidrager til at operationalisere nationale strategier for AI i undervisningen og fremme en reflekteret, kritisk og konstruktiv tilgang til teknologien.
Projektets indsats og hovedaktiviteter
Projektet ønsker derfor at udvikle et elevkompendie, hvor eleverne introduceres til generativ AI som læringsværktøj med fokus på kreativitet, kritisk tænkning og digital dannelse. Udviklingen sker i tæt samarbejde mellem undervisere og faglige eksperter fra SDU og eksisterende viden fra procesteknologisk videnscenter.
Derudover udvikler projektet et lærerkompendie, der indeholder didaktiske modeller, eksempler på AI-understøttede undervisningsforløb og vejledninger til ansvarlig brug af AI i undervisningen.
Kompendierne afprøves i praksis i udvalgte fag og klasser. Kompendierne vil bl.a. blive afprøvet i fagene; teknologi, kommunikation/IT, engelsk, dansk og matematik. Undervisere integrerer materialet i deres forløb og eleverne arbejder aktivt med AI-værktøjer som en del af undervisningen. Afprøvningen dokumenteres gennem observationer og løbende feedback.
Forventede resultater
- 80% af eleverne på HTX kan inddrage AI på en læringsfremmende måde i deres skriftlige opgaver.
- 80% af eleverne på HTX oplever, at AI kan styrke deres læring i gymnasiet.
- 80 % af underviserne kan anvende AI til at skabe en læringsproces, som styrker eleverne faglige dybde og refleksion.
- 80 % af underviserne oplever at kunne bruge og vejlede i brugen af AI i eget fag.
Parter
- EUCL - Gymnasiet HTX Lillebælt
- Syddansk Universitet (SDU)
- National Videnscenter i Procesteknologi
Periode og tilsagn
Projektet gennemføres i perioden 10. januar 2026 – 9. januar 2028 og fik den 15. december 2025 tilsagn fra regionsrådet om støtte på 386.247,60 kr.