De kan ligge på lur i skovbunden eller omkring et shelter. De er små og umiddelbart svære at se, men ét enkelt bid fra en flåt med TBE kan få store konsekvenser.

Nanna Skaarup Andersen har undersøgt det lille kryb i 17 år. Hun er afdelingslæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital og vil gerne starte med at slå en ting fast:

- Risikoen for at blive syg er enormt lille, selv hvis du bliver bidt af en flåt med TBE-virus. Men der er selvfølgelig en risiko, for vi ser syge patienter hvert år, siger hun.

Sidste år blev i alt 12 mennesker smittet i Danmark.

Hun har en klar besked til alle, der frygter smitten og er bosat i Region Syddanmark:

- Det kan give god mening at blive vaccineret, hvis du har sommerhus eller går på jagt og vandreture i risikoområderne som Sverige, Bornholm eller Polen. Men det er langtfra alle, der skal gå ud og bruge mange penge på en vaccine.

Fra ingen symptomer til svære senfølger

Nanna Skaarup Andersen arbejder også på Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner på Odense Universitetshospital, hvor de bl.a. udreder og behandler de sværeste tilfælde, efter de er blevet bidt og smittet med TBE, Borrelia og andre flåt-overførte sygdomme.

Når patienter fra Region Syddanmark bliver smittet med virussen, er det ofte noget, de har trukket med hjem fra udlandsrejser. De første symptomer vil typisk vise sig indenfor 14 dage, men kan let snyde, fordi de minder om sommerinfluenza og kan gå i sig selv igen.

Ifølge Nanna Skaarup Andersen er der forskellige mønstre i, hvordan patienterne bliver ramt.

En gruppe vil slet ikke få symptomer, mens andre vil få influenzalignende symptomer som ondt i led og muskler og hovedpine. De vil ofte komme sig hurtigt.

Den sidste gruppe vil blive ramt i nervesystemet og opleve symptomer og senfølger som ved hjernehinde- og hjernebetændelse. Det er dem, der kommer ind på centeret med TBE. Her er en håndfuld patienter tilknyttet ad gangen.

Lammelser og lysskyhed

- De hårdest ramte patienter kan få lammelser, lysskyhed eller koncentrations- og hukommelsesbesvær. Det minder på mange måder om andre virusinfektioner i hjernen. TBE er en infektion i centralnervesystemet, men den rammer i vidt forskellig grad. Nogle bliver så dårlige, at de ender på intensiv, siger hun og tilføjer:

- Enkelte får ikke det liv igen, de havde, før de blev syge. Nogle må omskole sig, og andre må gå ned i tid.

I dag findes der ingen effektiv behandling mod TBE, men på centeret kan patienterne få støtte til en bedre hverdag, f.eks. fra en neuropsykolog og ergoterapeut.

Smitten spreder sig

Ifølge Nanna Skaarup Andersen holder de nøje øje med, om smitten skulle sprede sig til regionen. Og hun kan ikke udelukke, at det kan ske i fremtiden.

- Generelt ser det ud til, at betingelserne bliver bedre og bedre for TBE-virus og flåter. Flåterne har fået en længere sæson, og det giver større risiko for smitte. Vi kan måske også se ind i, at klimaforandringerne gør, at der generelt kommer en større forekomst af alle flåtoverførte infektioner.

Men det skal ikke afholde dig fra at tage på skov- eller løbetur, understreger hun:

- Det er en altid god idé at beskytte sig mod flåter, men vær ikke bange for at gå ud i naturen på grund af dem.