Skip til primært indhold

Grindsted-borgere generelt ikke mere syge end andre

Region Syddanmarks omfattende registerbaserede sundhedsundersøgelse viser, at der generelt ikke er en øget sygdomsforekomst i byen. Der er dog en række udsving i forhold til de 12 byer, sygdomsbilledet i Grindsted sammenlignes med.

Mange borgere i Grindsted har udtrykt bekymring for sundhedsrisikoen ved at bo tæt på de omfattende forureninger i byen. 
 
Bekymringerne fik i juni 2018 regionsrådet i Region Syddanmark til at afsætte 900.000 kr. til at få undersøgt, om det er – eller har været – forbundet med en højere sygdomsrisiko at bo i byen. 
 
Nu er resultatet af undersøgelsen klar. Og resultatet viser, at der hverken er en øget generel sygdomsforekomst eller øget dødelighed i Grindsted. Tværtimod er dødeligheden i Grindsted lidt lavere end i de 12 udvalgte sammenligningsbyer i undersøgelsen. 
 
I alt indgår sundhedsdata fra 606.269 borgere i undersøgelsen, som Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet har udført for Region Syddanmark. 

Ingen øget forekomst af psykiske sygdomme blandt børn

- Jeg tror, vi er mange, der har været både spændte og bekymrede for, hvad undersøgelsen ville vise. Derfor er det også en lettelse, at vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted, siger Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark. 
 
Særligt har der været rejst bekymring for en øget forekomst af den alvorlige hjernesygdom ALS, fertilitetsproblemer og børnelidelser. Disse bekymringer kan ikke bekræftes af rapportens analyser. Undersøgelsen viser, at der hverken er overvægt af disse lidelser eller svære luftvejslidelser som KOL. 
 
Selvom dødeligheden er lidt mindre, og sygdomsforekomsten i Grindsted er på niveau med sammenligningsbyerne, er der en del udsving på enkeltstående sygdomme. 
 
Det gælder fx prostatakræft, hvor der er påvist 14 pct. flere tilfælde i Grindsted i forhold til sammenligningsbyerne. Det svarer til, at ca. 3 flere mænd med bopæl i Grindsted ud af 10.000 udvikler prostatakræft om året. Forskellen er tydelig frem til 1990, hvorefter der ikke længere ses en større risiko for at udvikle prostatakræft. 

Naturlige udsving i sygdomsforekomst

Ser man på hjertekarsygdomme, er der også flere tilfælde i Grindsted med 5 pct. flere førstegangsdiagnoser pr. år. Det svarer til 140 nye tilfælde pr. 10.000 indbyggere om året i Grindsted mod 134 nye tilfælde pr. 10.000 indbyggere om året i sammenligningsbyerne. Dykker man ned i tallene for hjertekarsygdomme, viser det sig, at der i Grindsted var flere slagtilfælde i 50’erne og 60’erne, mens der var færre med blodprop i hjertet i 70’erne og 80’erne end i sammenligningsbyerne.
 
Analysen viser desuden, at der er markant færre, der har udviklet kræft i nyrerne (33 pct. færre tilfælde i Grindsted), ADHD og autisme blandt børn (37-52 pct. færre).
 
- Når man zoomer helt ind på en by på denne måde, vil der altid være udsving på visse sygdomme i visse årtier. Men udsvingene går begge veje, og der er ikke noget mønster i, at der fx er en generel øget forekomst af kræft eller neurologiske sygdomme over tid, siger koncerndirektør Kurt Espersen, der er formand for styregruppen bag undersøgelsen. 
 
Går man helt ned på byområder, bliver udsvingene endnu større på grund af en meget lille befolkningsstørrelse. Derfor finder man eksempelvis en øget forekomst af skjoldbruskkirtelkræft langs de forurenede områder (70 pct. flere tilfælde), men til gengæld også 31 pct. færre tilfælde af brystkræft i den østlige del af byen. 
 
- Vi er nede i meget små tal, når vi er nede på byområder, og derfor skal der kun få tilfælde til for at give udsving i den ene eller den anden retning, forklarer Kurt Espersen og fortsætter: 
 
-  Hvis vi fx ser på ALS, har der været 22 tilfælde i Grindsted i hele perioden. Totalt set giver det ingen øget forekomst af ALS, men går vi ned på byområder, så er der en øget forekomst i den østlige del af byen med fem konstaterede tilfælde. Men overordnet set tyder resultaterne på, at vi ser et normalt sygdomsbillede i Grindsted – endda med en lidt lavere dødelighed end i sammenligningsbyerne. 

Borgerne vil blive inddraget

Kurt Espersen understreger, at undersøgelsen ikke kan bruges til at koble sygdomsforekomsten med forureningerne i byen. Man kan altså ikke udlede, at den øgede forekomst af prostatakræfttilfælde – eller den mindre forekomst af nyrekræft – har noget som helst med forureningerne i byen at gøre. 
 
- Undersøgelsen kan sige noget om antallet af diagnoser, men ikke om årsagen til diagnoserne, forklarer han. 
 
Politikere og embedsfolk i Region Syddanmark vil over den kommende tid drøfte resultaterne af undersøgelsen med borgerne i Grindsted, Billund Kommune og kliniske eksperter. 
 
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi nu får en ordentlig dialog og vurdering, før vi drager nogen konklusioner. Vi skal tage os den fornødne tid til at kigge dybere ned i tallene, inden vi i regionen kan tage en endelig politisk stilling til, om der er behov for at følge op på undersøgelsen, siger Stephanie Lose.
 

FAKTA:

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelsen i Grindsted:
Der er ingen generel øget sygdomsforekomst i Grindsted. Der er lidt lavere dødelighed i Grindsted i forhold til de 12 sammenligningsbyer. 
 
De 12 sammenligningsbyer er udvalgt ud fra at have nogenlunde samme befolkningsmæssig sammensætning, størrelse og uddannelsesniveau. Sammenligningsbyerne er modsat Grindsted uden større kendte forureninger. 
 
Der er fundet en øget forekomst af disse sygdomme i ét eller flere årtier i Grindsted:
- Prostatakræft 
- Hjertekarsygdomme 
- Slagtilfælde 
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Psykiske sygdomme
- Affektive lidelser
- Tidlig fødsel
- Autoimmune sygdomme
 
Der er fundet færre tilfælde af disse sygdomme i ét eller flere årtier:
- ADHD/autisme
- Astma
- Angst
- Brystkræft
- Nyrecancer
- Leukæmi
- Luftvejslidelser
- Misdannelser hos børn
- Blodprop i hjertet
- Iskæmisk hjertesygdom (samlet betegnelse for forsnævring af årer, der forsyner hjertet med ilt)
- Dødelighed uanset årsag
 
Hele undersøgelsen kan downloades her

Yderligere oplysninger:

Stephanie Lose (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark, 
Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, 
Annette Kjær Ersbøll, professor, forskningsgruppeleder, Statens Institut for Folkesundhed, tlf. 40 82 08 18

Regionsrådets medlemmer, se kontaktoplysninger her 

 

Kontaktpersoner

Stephanie Lose

Regionrådsformand


25 33 09 82 Stephanie Lose, Venstre

Kurt Espersen

Koncerndirektør


21 67 90 21
APPFWU02V