Skip til primært indhold

God dialog om Kærgård Plantage

Regionsrådsformand Carl Holst (V) viste torsdag præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening rundt i Kærgård Plantage. Han er glad for at komme i dialog med Danmarks Naturfredningsforening.

"Vi har haft en vigtig dialog, der er med til at fremme forståelsen for opgaven", siger Carl Holst og tilføjer, at opgravningen af jorden i de første to gruber i Kærgård Plantage kun er første kapitel af den bog, der handler om oprydningen af Kærgård Plantage.

"Vi er kun lige startet med første kapitel af bogen om Kærgård Plantage. Vi har taget det første skridt til et langt maraton. Det bliver dyrt, og det bliver svært ", siger Carl Holst.

Carl Holst (V) viser præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, rundt i Kærgård Plantage. Foto: Jørgen Diswal.

Carl Holst (V) viser præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, rundt i Kærgård Plantage. Foto: Jørgen Diswal.

Holst: Ikke enig i kritik

Anledningen til rundvisningen var at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, havde været kritisk overfor oprydningen, og sagt, at oprydningen af Kærgård Plantage svarer til at rydde op i entréen og så at sige, at man gør hovedrent i hele huset.

Regionsrådsformand Carl Holst er ikke enig i kritikken og finder, at regionen griber den store opgave an på den helt rigtige måde:

"Både i dansk og international målestok er der tale om en meget stor og kompleks forurening. Vi har derfor ikke en afprøvet hyldevare, som direkte kan anvendes til en oprensning. Ud fra både et teknisk og samfundsmæssigt synspunkt er det bedst at angribe oprensningen i flere trin. Det giver mulighed for den teknologiudvikling, som er nødvendig. Ligesom det betyder, at vi kan drage nytte af de erfaringer, vi får undervejs, sådan at oprensningen løbende kan effektiviseres og målrettes".

Carl Holst fortsætter:

"Når vi er startet med en oprensning ved grube 1 og 2, skyldes det, at vi som en første målsætning ønsker at bedre forholdene for ophold på stranden og i klitterne i dette naturskønne område".

 

Geolog Jørgen Fjeldsø fra Region Syddanmarks jordforureningsafdeling viste Ella Maria Bisschop-Larsen og Carl Holst (V) rundt i grube 1 og 2 i Kærgård Plantage. Foto: Jørgen Diswal.

Geolog Jørgen Fjeldsø fra Region Syddanmarks jordforureningsafdeling viste Ella Maria Bisschop-Larsen og Carl Holst (V) rundt i grube 1 og 2 i Kærgård Plantage. Foto: Jørgen Diswal.

Grube 1 og 2 indeholder store mængder af klorerede opløsningsmidler og kulbrinter, som afdamper fra jorden, og dermed udgør en risiko. Samtidig ligger grube 1 og 2 tættest på stranden og havet og er dermed de gruber, der giver det største bidrag til en afstrømning med grundvandet tæt ved terræn ud mod stranden.

Holst: Et skridt i den rigtige retning
Han er enig med Danmarks Naturfredningsforening i, at de 50 mio. kr., der er afsat slet ikke er nok til at rense alle de 6 gruber op som findes i Kærgård Plantage.

"Men der er tale om et godt skridt i den rigtige retning" siger Carl Holst.

Samtidig har regionsrådet bevilliget 1,4 mio. kr. til undersøgelse af grube 3-6 i 2010. Der er indtil nu kun udført begrænsede undersøgelser af forureningen i disse gruber, og der er derfor ikke viden om, hvilke mængder af tungmetaller, der er deponeret i gruberne. De nye undersøgelser skal sammen med erfaringer fra oprensningen ved grube 1 og 2 danne grundlaget for de eventuelle kommende beslutninger for yderligere oprensning i Kærgård Plantage.

"Vi må også tænke på, hvordan vi fordeler pengene til oprydning af de mange andre forureninger, vi har i Syddanmark, som kan true drikkevandet, boliger og børneinstitutioner. Kærgård Plantage er kun en af mange opgaver, og vi må prioritere vores midler", slutter Carl Holst.

APPFWU02V