Ledelsesberetning 2024

Solidt fundament for sundhedsreformen

Efter flere vanskelige år med rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer, forhøjet sygefravær samt fordyrende løsninger til eksterne vikarer, over- og merarbejde vendte udviklingen i 2024.

Det er væsentlige forudsætninger for udvikling af kvaliteten i patientbehandlingen samt forbedringer i ventetiderne til behandling og udredning. Region Syddanmark har således også i 2024 nået målene for ventetid til behandling og overholdelse af udredningsrettet fra aftalen om akutpakken.

Aktiviteten er dog ikke tilbage til niveau med tiden før COVID-19, men det afspejler også, at patienterne ses på nye måder: Fysiske fremmøder bliver til virtuelle kontakter, indlæggelser erstattes af ambulante besøg og flere patienter håndteres før de kommer til sygehuset.

Udsøgningen til private hospitaler var i 2024 fortsat på et historisk højt niveau. På den ene side har det været afgørende for, at regionen har kunnet nå målene i akutpakken og nedbringe ventetidspuklen efter COVID og sygeplejerskestrejke. På den anden side bliver det en vigtig opgave i de kommende år at regionens sygehuse sikrer tilstrækkelig udrednings- og behandlingsaktivitet til at overholde patientrettigheder mv., så forbruget på private sygehuse normaliseres.

Årets begyndte med høje vækstrater inden for praksisområdet, og en bekymring for, at særligt udgiftsudviklingen vedr. medicintilskud på sigt ville nødvendiggøre betydelige omkostningstilpasninger inden for det samlede sundhedsområde. Efter indgåelse af aftale om prisfald på diabetespræparatet Ozempic er væksten siden faldet, ligesom udgifterne til alment praktiserende læger har stabiliseret sig efter en realvækst på 5 pct. i 2023. Hertil kommer, at forsyningssituationen vedr. Ozempic er forbedret, hvilket har bidraget med yderligere prisfald.

I november 2024 har et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om sundhedsreform, der skal styrke sundhedsvæsenet og rykke det tættere på borgerne. Nye sundhedsråd, en lægereform, kronikerpakker og integration mellem somatik og psykiatri er centrale elementer i en reform, der skal sikre, at alle har adgang til sundhedstilbud af høj kvalitet, og at borgere med en kronisk sygdom får bedre og mere sammenhængende behandling. Der er tale om en meget omfattende reform, som kommer til at præge sundhedsvæsenets udvikling, de næste mange år.

Arbejdet med sundhedsreformen kommer derfor også til at fylde meget politisk, administrativt og i klinikken de kommende. I 2024 er sporene for arbejdet lagt og arbejdet med at skabe rammerne for den nye organisation er kommet godt fra start.

På Regional Udviklings område er arbejdet med at lægge spor ud for den nye og mere fokuserede opgave regionerne fremover skal løse på dette område i lyset af sundhedsreformen også i gang. Dette arbejde kommer også til at fylde i årene fremover.

I november 2024 blev der også indgået en aftale om OHPT om en revideret aftale og tidsplan, som sikrer fremdriften i byggeriet. Den nye tidsplan indebærer driftsstart ultimo 2027. Fordyrelsen af projektet søges lånefinansieret.

Regnskabet for 2024 – både udviklingen i økonomi og aktivitet – viser markante forbedringer, og det er således grundlæggende sunde, veldrevne enheder, der skal arbejde med den nye organisering af sundhedsvæsenet.

Positivt driftsresultat

De samlede driftsomkostninger er på 30.565,8 mio. kr. Finansieringen udgør i alt 31.197,1 mio. kr.

Regionernes budgetter og regnskaber opstilles efter omkostningsbaserede principper. Med i en vurdering af driftsresultaterne hører derfor, at der heri indgår beregnede omkostninger – fx afskrivninger og hensættelser –som ikke repræsenterer et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og Regional Udvikling alene dække udgifterne – og altså ikke beregnede omkostninger – til både drift og anlæg, svarende til likviditetstrækket i året.

For Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling gælder desuden, at resultaterne skal vurderes i sammenhæng med tidligere års resultater, da de to områder over tid skal være i økonomisk balance.

I de tre områders resultater indgår deres respektive andele af Fælles formål og administration samt Renter.

Omkostningerne til Fælles formål og administration er godt 19 mio. kr. lavere end budgetteret.

Som udgangspunkt genbevilges mer-/mindreforbrug på drift og anlæg i 2025.

Budget- og aftaleoverholdelse

De årlige økonomiaftaler med regeringen angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed.

Aftalerne fastlægger bl.a. udgiftslofter for Sundhed hhv. Regional Udvikling. Regionerne har i budgetterne i alle år siden 2007 overholdt aftalerne.

Alle tre hovedområder har fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne.

Regionens økonomiske planlægning samt løbende opfølgning og styring har fokus på såvel budget- som aftaleoverholdelse.

Budgetloven

Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter på de to områder, ekskl. renter, er omfattet af lofterne, som gælder for de fem regioner under ét.
Samtidig er – formelt – introduceret fireårige udgiftslofter. I praksis indebærer det imidlertid ikke længere planlægningshorisont for regionerne, da råderum i de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er del af den statslige ramme. Tværtimod opgøres overholdelse af udgiftslofterne i et étårigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Mindre forbrug i forhold til driftsloftet ét år gør det altså ikke muligt at afholde merudgifter i efterfølgende år med henvisning til tidsforskydninger eller opsparing. Desuden anskues udgiftslofterne for drift og anlæg hver for sig. Det er altså heller ikke muligt at overføre et evt. råderum på driften til anlæg.

Udjævning af udsving i udgifterne mellem år

Med budgetloven udgør udsving i overførsler til året hhv. fra året derfor en styringsmæssig udfordring. Muligheden for at håndtere udsving/periodisering af udgifter over år, fx som følge af forsinkelse i planlagte aktiviteter, og altså overføre mindre-/merforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig økonomisk adfærd på alle niveauer i regionen.

Regionen fastholder derfor overførselsadgangen; på Sundhed dog således, at genbevillinger vedr. driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal begrundes konkret og tidspunkt for anvendelse heraf aftales.
Grundet størrelsen af den samlede økonomi på sundhedsområdet svarer tilfældige udsving eller periode-forskydninger på +/- 1 pct. til +/- 300 mio. kr., som altså skal håndteres inden for udgiftsloftet i det enkelte år.

Enkelte, store udgiftsposter budgetteres ud fra et stabilitets- og forsigtighedsprincip. Det gælder fx behandling på fremmede sygehuse, hvor den faktiske udgiftsudvikling er vanskelig at forudsige og styre.

Formålet er at have ”værn” mod uforudsete, negative udgiftsudsving i året. Ikke blot i forhold til konkrete formål, men også bredere i forhold til det samlede sundhedsområde, herunder sygehusmedicin og medicin-tilskud. Som led i den løbende opfølgning og styring skal ”værnet” minimere risikoen for, at regionsrådet i budgetåret skulle blive nødsaget til at iværksætte ”stop-go”-initiativer for at overholde udgiftsloftet.

Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år i forhold til vanskeligt styrbare udgiftsområder.

Fx er etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger for at give større budgetsikkerhed, da indbetalingen hertil i året dermed ligger fast. Budgetsikkerheden er også øget via en indbetalt ”forskuds-præmie”. En uforudset stigning i et enkelt år kan dermed håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. På tilsvarende vis er pensionsforpligtelsen ad flere omgange genforsikret for grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil fremadrettet.

Ligeledes er indfriet leasingforpligtelser vedr. medicoteknisk apparatur m.v.

Som modtræk mod de forsinkelser, som overførsler repræsenterer i forhold til udgiftsloftet i det enkelte år, arbejdes aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer. Det gælder fx indkøb af medicin og lægelige artikler, anskaffelser samt renoveringer og vedligehold, energioptimering og klimatilpasning m.v.
Tilsvarende søges midlertidige råderum i det enkelte år i videst muligt omfang anvendt til at konsolidere regionens samlede økonomi – drift og anlæg – i såvel det kommende som efterfølgende år.

Siden 2018 har denne konsolideringstilgang til regionens flerårige, økonomiske planlægning og styring desuden haft et mere strategisk sigte. Indflytning på og ibrugtagning af Nyt OUH er således forbundet med betydelige engangsudgifter på op til 1 mia.kr. til fx selve flytningen, dobbeltdrift på to matrikler i en periode m.v., hvilket skal håndteres inden for regionens udgiftsloft de(t) pågældende år. For at kunne håndtere dette er det derfor nødvendigt at ændre periodiseringen af forbruget på centrale rammer m.v. Den kommende flytning medfører derfor behov for at fremrykke andre udgifter til perioden frem mod ibrugtagningen i 2027 forpå den måde at ”spare op”, så der er økonomisk råderum til flytterelaterede udgifter m.v. i årene efter.

Fortsat aftaleoverholdelse

Resultatet for Sundhed ligger 0,3 mio. kr. under regionens andel af det aftalte udgiftsloft for 2024.

Resultatet for Regional Udvikling svarer til regionens andel af det aftalte udgiftsloft.

Regnskabet for det sociale område viser et underskud på 16,1 mio.kr. Området skal hvile i sig selv, og underskuddet skal derfor håndteres via tilpasninger af omkostningerne eller taksten.

Lavere investeringsniveau end forudsat

Anlægsudgifterne er på i alt 1.722 mio. kr. brutto, hvoraf kvalitetsfondsbyggeriet Nyt OUH tegner sig for 1.126 mio. kr. Under øvrige anlægsarbejder ses forsinkelser vedr. de medicotekniske genanskaffelser til Nyt OUH. I årene omkring indflytningen vil det forventeligt indebære overskridelser af rammerne for øvrigt anlæg.

Herudover er medicoteknisk apparatur m.v. i størrelsesordenen 220 mio. kr. anskaffet via leasing og dermed indarbejdet i driftsregnskabet.

Store igangværende byggeprojekter

• Udbygning/modernisering af Kolding Sygehus: Afsluttet i 2017 inden for den meddelte ramme.
• Udbygning af Aabenraa Sygehus: Afsluttet i 2021 med en overskridelse på 12 mio. kr. i forhold tilden meddelte ramme, svarende til 0,8 pct.
• Nyt OUH: Regionsrådet har november 2024 indgået aftale med Odense Hospital Project Team(OHPT) om plan for færdiggørelsen af projektet, der sikrer den nødvendige fremdrift. Den revideredetids-og flytteplan for projektet indebærer, at størstedelen af Nyt OUH afleveres successivt fra juli 2026til februar 2027. Efter aktiviseringsperiode med forberedelse og test af bygningerne samt træning afpersonale forventes driftsstart ultimo 2027.
  I sammenhæng med den reviderede tids- og flytteplan har regionsrådet november 2024 godkendt, atIndenrigs- og Sundhedsministeriets anmodes om en udvidelse af budgetrammen for projektet med985 mio.kr., herunder indgår 250 mio.kr. til styrkelse af projektets reserver. Budgetudvidelsen søgesfinansieret via en låneramme.

Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct., mens regionen selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån.

Det fjerde akutsygehus – i Esbjerg – fik ikke støtte og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler. Det gjaldt også ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke var del af kvalitetsfondsbyggeriet.

Uagtet kvalitetsfondsbyggeriernes størrelse omfatter de kun en del af regionens samlede bygningsmasse og kan ikke stå alene. Som supplement til de fire store akutsygehuse omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg derfor parallelt hermed til specialsygehuse.

Heller ikke projekter på psykiatriområdet opnåede støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end forudsat.

Udbygning af retspsykiatrien samt nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense er derfor finansieret af egne midler. Den nye psykiatriske afdeling i Vejle er gennemført som OPP for at fremskynde etableringen. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH og dele af ny køkkenfunktion i Odense gennemføres som OPP.

Voksenpsykiatrien ved Nyt OUH afleveres til regionen ultimo marts 2025, hvorefter indflytning, test, ibrugtagning af bygningen samt udbedring af eventuelle fejl og mangler vil pågå. Det er ikke vurderet
hensigtsmæssigt at flytte den voksenpsykiatriske døgnfunktion førend det nye OUH ibrugtages, primært af hensyn til sammenhæng med den fælles akutmodtagelse og af sikkerhedsmæssige hensyn. Center for Digital Psykiatri og forskerfunktioner vil dog flytte til de administrative funktioner i Voksenpsykiatriens bygninger fra efteråret 2025.

Løbende behov for (gen)investeringer i apparatur og it

Værdien af regionens samlede kapitalapparat udgør 14,3 mia. kr. Ud over en meget stor bygningsmasse er sygehusvæsenet også karakteriseret ved at være meget kapitalintensivt, hvad angår apparatur og it m.v.

Der er derfor behov for løbende at udskifte medicoteknisk apparatur m.v. Dels fordi det ofte har en relativ kort, teknologisk levetid, dels af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. Hertil kommer behovet for at nyanskaffe apparatur, bl.a. fordi nye behandlingstilbud ofte forudsætter investeringer.

Investeringerne bidrager samtidig til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde sygehusenes omkostningseffektivitet. Det gælder også forbedringer af arbejdsmiljø, klima- og energistandarder m.v.

Den elektroniske patientjournal EPJ SYD er implementeret på alle enheder, og er fuldt opgraderet på niveau med de øvrige vestdanske regioner. Hertil kommer andre investeringer i it, digitalisering samt cybersikkerhed, bl.a. som led i den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler.

Pengestrøm og likviditet

Opgørelsen af pengestrømme viser, hvordan drift, investeringer samt finansiering m.v. i året påvirker regionens likviditet.

I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt beregnede omkostninger, der ikke her og nu udgør et træk på likviditeten. Det gælder fx afskrivninger, optjente feriepenge og hensættelser til pension til tjenestemandsansatte. Fratrukket disse påvirker driften likviditeten i positiv retning med 1.150,8 mio. kr.
Omvendt indebærer investeringer i bygninger, apparatur og it m.v. et træk på likviditeten på 613,2 mio. kr.

Øvrige likviditetsforskydninger udgør -821,7 mio. kr. Ud over forskydninger i kortfristede tilgodehavender indgår heri også hensættelse til kvalitetsfondsbyggeriet og forbrug heraf samt øvrige finansielle poster.

Likviditet

Likviditeten er på 2.003,7 mio. kr. ved udgangen af 2024. I gennemsnit for hele 2024 – dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel – har likviditeten været på 2.417,3 mio. kr., hvilket er ca. 400 mio.kr. højere end året før.

Balancesum på 20 mia. kr.

Ved udgangen af 2024 er regionens samlede balance på ca. 20 mia. kr.

Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på godt 14,3 mia. kr. Værdien heraf er faldet en smule i 2024. Det skyldes primært, at et fald i værdien af regionens eksisterende bygningsmasse ikke helt modsvares af værdiforøgelse på igangværende anlægsarbejder.

Varebeholdninger er faldet til en værdi lidt under 0,5 mia. kr.

Kortfristede tilgodehavender er faldet en smule og udgør godt 1,7 mia. kr. Den kortfristede gæld er faldet med ca. 0,5 mia. kr. til 4,9 mia. kr., hvoraf feriepenge tegner sig for godt 1,2 mia. kr.

Langfristede tilgodehavender udgør ca. 1,1 mia. kr. og omfatter bl.a. deponerede midler til finansiering af kvalitetsfondsbyggerier.

Den langfristede gæld udgør i alt ca. 5,5 mia. kr., hvoraf restgæld vedrørende lån optaget i 2021 til betaling af optjente feriemidler udgør ca. 1,2 mia. kr., og restgæld vedrørende lån optaget siden 2014 angående delvis egenfinansiering af regionens kvalitetsfondsbyggerier udgør ca. 1,2 mia. kr. Endvidere udgør gæld vedrørende leasingaftaler ca. 1,1 mia. kr.

Der er i 2024 optaget lån på 137 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag.

Hensættelser udgør ca. 3,1 mia. kr., som er et fald på godt 400 mio. kr. Hovedparten vedrører pensionsforpligtelsen over for ansatte tjenestemand. Øvrige hensættelser vedrører arbejdsskader og patienterstatninger samt meddelte tilsagn til tredjepart vedr. projekter under Regional Udvikling.

Regionens egenkapital er vokset til godt 5,9 mia. kr. ved årets udgang, inkl. overførte resultater vedr. tidligere år.

Mål og resultater

Nationale mål for sundhedsvæsenet

Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i 2016 en politisk aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet. De nationale mål skal sikre, at sundhedsvæsenets forskellige aktører arbejder i en fælles retning mod højere kvalitet, og gøre det lettere at overskue, hvor der er behov for forbedringer.

De otte nationale mål omfatter såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling og er:

• Bedre sammenhængende patientforløb
• Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
• Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
• Behandling af høj kvalitet
• Hurtig udredning og behandling
• Øget patienttilfredshed
• Flere sunde leveår
• Mere effektivt sundhedsvæsen.

Statusrapporten, der udarbejdes én gang om året, er en årlig temperaturmåling på tilstanden i det danske sundhedsvæsen.

Resultaterne for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark ligger over landsgennemsnittet på 18 ud af 49 målepunkter og på niveau hermed på yderligere 6. Overordnet set går udviklingen den rigtige vej for hovedparten af målepunkterne.

Årets tema er forebyggelse, og rapporten indeholder en række cases fra regioner og kommuner, der illustrerer, hvordan de arbejder med forebyggende indsatser.

Danmarks bedste hospitaler og behandlingssteder

Den uafhængige nyhedsavis om sundhedssektoren Dagens Medicin kårer hvert år Danmarks bedste hospitaler, baseret på kliniske data om behandlingskvaliteten samt patienttilfredshed. Derudover har danske speciallæger hjulpet Dagens Medicin med at finde frem til de bedste i hver kategori. Psykiatriområdet indgår ikke i kåringen.

Også i 2024 rangerer regionens sygehue flot på ranglisten over Danmarks bedste hospitaler og behandlinger. Faktisk kåres sygehuse i Region Syddanmark til Danmarks bedste sygehuse i to ud af tre kategorier

• Vejle Sygehus er kåret som Danmarks bedste mellemstore hospital efterfulgt af Esbjerg Sygehus og Sønderborg Sygehus.
• Svendborg Sygehus er kåret som Danmarks bedste mindre hospital

I alt vurderer Dagens Medicin, at 23 af Danmarks bedste behandlinger ligger i Region Syddanmark.

Landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed – LUP

Næsten en halv million patienter og fødende kvinder – heraf knapt ca. 120.000 fra Syddanmark – har givet feedback på de oplevelser, de har haft i forbindelse med et besøg på hospitalet i 2024.

Den årlige status for LUP 2024 består af tre delundersøgelser, der tilsammen rummer fem patienttyper:

• LUP Somatik 2024: 88 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set, hvilket svarer til resultatet på landsplan.
• LUP Radiologi 2024: 94 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 93 pct. på landsplan.
• LUP Fødende 2024: 84 pct. af fødende kvinder i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse med fødselsforløbet samlet set mod 86 pct. på landsplan.

LUP Psykiatri 2024 består af flere delundersøgelser blandt patienter og pårørende:

• LUP Psykiatri 2024 Patienter, voksne: 75 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 74 pct. på landsplan.
• LUP Psykiatri 2024 Patienter, B&U: 77 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 76 pct. på landsplan.
• LUP Psykiatri 2024 Patienter, retspsykiatri:48 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 51 pct. på landsplan.
• LUP Psykiatri 2024 Pårørende, B&U: 82 pct. af de pårørende i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set, hvilket svarer til resultatet på landsplan.
• LUP Psykiatri 2024 Pårørende, voksenpsykiatrien: 55 pct. af de pårørende i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set mod 56 pct. på landsplan.

LUP Præhospital: 94 pct. af patienterne er i høj eller meget høj grad tilfredse med det samlede forløb mod 93 pct. på landsplan.

Tilfredsstillende resultat

Også i 2024 har der været budget- og aftaleoverholdelse for Sundhed og Regional Udvikling.

Alle fem sygehuse fremviser i 2024 positive driftsresultater. Resultaterne afspejler bl.a., at der har været iværksat nødvendige handlingsplaner for at sikre balance, herunder fx

• forsinkelse eller udskydelse af planlagte og prioriterede initiativer m.v.,
• kvalificerede ansættelsesstop,
• skærpelser af adgang til brug af eksterne vikarer og
• indgåelse af aftaler om over- og merarbejde.

Desuden afspejler resultaterne tilpasninger til fremtidige, nye driftsniveauer, når effektiviseringsgevinsterne ved at tage nye sygehusbyggerier i brug skal indhøstes. På OUH er indarbejdet budgetreduktioner på afdelingerne med henblik på at sikre en gradvis indfasning af effektiviseringskravet, der skal afleveres 12 måneder efter driftsstart. I lyset af forsinkelserne i byggeriet er aftalt en langsommere indfasning af effektiviseringskravet, der samtidig har skullet understøtte de nødvendige forbedringer i udredningsretten og behandlingsgarantien.

Aktiviteten på egne sygehuse er stort set uændret i forhold til 2023, og er fortsat ca. 7 pct. under niveauet før COVID-19. Midlerne i regeringens akutpakke til afvikling af pukler og ventelister på landets sygehuse har derfor skullet finansiere en høj udsøgning til private hospitaler og speciallægepraksis.

Omvendt har regionens udgifter til vanskeligt forudsigelige og styrbare område som særlig dyr sygehusmedicin, respiratorhjælp og sygehusbehandling i andre regioner været forholdsvis afdæmpet.

Ved udgangen af 2023 og i begyndelsen af 2024 lå udgifterne til praksisområdet – til speciallægehjælp, alment praktiserende læger og ikke mindst tilskudsmedicin – markant over det forventede og budgetterede for området. Det til trods for at praksisområdet blev tilført en realvækst på over 300 mio.kr. i budget 2024. Den efterfølgende aftale om en prisnedsættelse på Ozempic og en afdæmpet vækst for yderne under praksisområdet, herunder særlig almen lægehjælp, har bidraget væsentligt til et samlet mindreforbrug på området i 2024.

Som effekt af konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2023 er frigjort midler, der har gjort det muligt i 2024 bl.a. at reservere midler til regionens medfinansiering af akutplanen til pukkel- og ventelisteafvikling og senere på året ekstraordinært frigive 150 mio.kr. til iværksættelse af renoveringsarbejder og apparaturudskiftning på regionens sygehuse.

Også i 2024 har det været muligt fortsat at konsolidere regionens økonomi. Som led i den langsigtede økonomiske politik er således fremrykket indkøb og anskaffelser samt genforsikret pensionsforpligtelser, hvilket bidrager til at lette presse på de samlede økonomiske rammer – drift og anlæg – i de kommende år, ikke mindst for at tilvejebringe det ønskede og nødvendige råderum til at håndtere engangsudgifter frem mod indflytningen på Nyt OUH inden for udgiftsloftet i pågældende år.

På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2024 for Region Syddanmark overordnet set at være meget tilfredsstillende.

Ved indgangen til 2025 har regionen fortsat en stabil driftsøkonomi i balance. Resultatet udgør dermed et solidt udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, som regionen står over for.

2025: Aftale om sundhedsreform

Implementering af sundhedsreform

Regeringen præsenterede november 2024 sammen med SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne en ny sundhedsreform. Reformen skal sikre, at alle har adgang til sundhedstilbud af høj kvalitet, og at borgere med en kronisk sygdom får bedre og mere sammenhængende behandling. Regionerne får ansvar for sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner, ansvar for akutsygepleje i alle kommuner og ansvar for hjemmebehandlingsteams. Herudover får regionerne ansvaret for den patientrettede forebyggelse og dele af rehabiliteringen.

Med reformen etableres nye sundhedsråd, der skal understøtte et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen. Den nye organisering af sundhedsvæsenet træder i kraft pr. 1. januar 2027.

Forud for opstarten skal reformen forberedes både nationalt med vedtagelse af de nødvendige lovændringer, og regionalt med udarbejdelse af delingsaftaler, indgåelse af aftale med regeringen og KL om kompensation for udgifterne til de nuværende kommunale opgaver, etablering af forberedende råd/udvalg pr. 1 januar 2026 mv.

I Region Syddanmark følger forberedelsen tre implementeringsspor:

• Spor 1. Få den overordnede organisation på plads, herunder udarbejde forslag til:
  • Styrelsesvedtægt
  • Integration af psykiatri og somatik
  • Ledelses og stabsunderstøttelse
  • Finansieringsmodel
  • Almen medicinsk tilbud og praksisområde i øvrigt.

Målet er at have organisationen klar til nye opgaver i 2026, herunder nyt regionsråd og forberedende sundhedsudvalg.

• Spor 2. Opgaveoverdragelsen fra kommunerne, herunder indgåelse af delingsaftaler med de 22kommuner i regionen, virksomhedsoverdragelse og inddragelse af de faglige organisationer.

Arbejdet forventes at starte op i efteråret 2025 med afsæt i nationale udmeldinger om principper mv. for gennemførelse af arbejdet.

• Spor 3. Visionsarbejdet og det strategiske arbejde, herunder udarbejdelse af nærsundhedsplaner

Arbejdet påbegyndes i 2027.

Udfordringer

Ved indgangen til 2025 over for en række udfordringer, som er uafhængige af sundhedsreform. Udfordringer af primært økonomisk karakter omfatter bl.a.:

• Overførselsomfang

  De samlede overførsler udgør ca. 2 pct. af sundhedsområdets samlede driftsbudget.
  Budgetlovens snævre, ét-årige perspektiv betyder imidlertid, at større udsving i overførsler til det enkelte år hhv. fra året udgør en særlig, styringsmæssig udfordring. I praksis må en del af effekten af den løbende konsolidering i første omgang derfor reserveres til at ”inddæmme” risikoen for et lavereoverførselsomfang til efterfølgende år, hvilket kan forsinke mulighederne for ekstraordinære prioriteringer, indtil der foreligger sikrere prognoser for årets forventede resultat.

• Løbende (gen)investeringer i apparatur m.v.

  Regionens samlede, medicotekniske ”apparaturpark” har en anskaffelsesværdi på over 4,6 mia. kr. Givet en teknisk/teknologisk levetid på 10-11 år betyder det årlige (gen)investeringer i størrelsesordenen 400 mio. kr. alene for at fastholde værdien og funktionaliteten heraf og undgå efterslæb, akutte/drifts-kritiske nedbrud m.v. Hertil kommer egentlige nyinvesteringer, bl.a. affødt af nye behandlingstilbud. Holdt op mod det aktuelle anlægsloft vil apparaturanskaffelser altså i betydeligt omfang skulle finansieres via driften som leasing, bl.a. i sammenhæng med den løbende konsolidering.

• Indflytning på Nyt OUH

  Frem mod ibrugtagning af nye sygehusbyggerier skal forudsatte effektiviseringsgevinster gradvist realiseres. I forhold til Nyt OUH skal samtidig afholdes engangsudgifter på tæt på 1 mia. kr. mio. kr. til planlægning og gennemførelse af selve flytningen, dobbeltdrift i en periode på to matrikler m.v.
  I budgetlovens snævre, étårige perspektiv skal dette ske inden for det aftalte udgiftsloft for de enkelte år. Regionens langsigtede, økonomiske planlægning de seneste år har derfor bl.a. haft som mål via bl.a. løbende konsolidering at ”spare op” ved at frigøre råderum hertil inden for drift og anlæg.

• Langsigtet løsning på håndtering af afdrag på langfristet gæld

  Lån vedr. indbetaling af feriemidler hhv. egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier betyder, at regionernes årlige afdrag vokser. I udgangssituationen betyder det et træk på likviditeten, der over tid uvægerligt vil bringe denne i konflikt med budgetlovens krav om minimum 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit over de seneste tolv måneder.

• Et historisk højt niveau for udsøgning til privathospitaler.

  I 2024 var der fortsat et historisk højt niveau af udgifter til private hospitaler på ca. 180 mio. kr. Det afspejler i vidt omfang, at de private sygehuse har bidraget til at nedbringe ventetider til udredning og behandling. Selvom kurven for udsøgning til private sygehuse er knækket er der behov for at regionens egne sygehuse leverer tilstrækkelig behandlingskapacitet til, at forbruget på private sygehuse normaliseres på bæredygtigt niveau. Alle sygehuse arbejder målrettet hermed.
  10

Personale

Region Syddanmarks dygtige medarbejdere arbejder hver dag og nat for at gøre en forskel for borgerne i regionen.

Sundhedsvæsenet udfordres af den demografiske udvikling med et stigende antal ældre og et arbejdsmarked med små årgange samtidig med øget efterspørgsel på behandling. Det skaber et behov for at løse opgaverne på nye måder sideløbende med, at regionen udvikler arbejdsmiljø og trivsel.

Pejlemærker

Syv personalepolitiske pejlemærker udgør en fælles ramme for regionens indsats for at være en god arbejdsplads med høj trivsel og god opgaveløsning til gavn for patienter og borgere. Alle pejlemærker har til formål at styrke arbejdsmiljø og trivsel, da løbende forbedringer af arbejdsmiljøet og trivslen på regionens sygehuse er afgørende for vores evne til at kunne fastholde og rekruttere nye kolleger:

1. Vi skaber rammerne for et godt og velfungerende arbejdsliv
2. Vi prioriterer vagtudtynding og god vagtplanlægning
3. Vi arbejder tværfagligt på sengeafdelingerne og andre områder for at give patienten den bedstebehandling
4. Vi styrker sammenhængen mellem klinisk arbejde og udviklings-, kvalitets-, uddannelses-, forsknings- og koordinationsarbejde
5. Vi styrker overgangen fra uddannelse til arbejdsliv
6. Vi prioriterer rammerne for god ledelse
7. Vi prioriterer udviklingen af vores MED-samarbejde

Personaleforbrug

Det samlede personaleforbrug i 2024 udgør 26.674 årsværk, eller lidt over niveauet i 2023.

Niveauet afspejler en fortsat stabilisering efter kraftig vækst i årene 2020-2021, især som følge af tilgangen af ansatte i test- og vaccinationsfunktioner. En del af stigningen skal ses i sammenhæng med en generelt forbedret rekrutteringssituation, og modsvares på flere sygehuse af et fald i udgifterne til eksterne vikarer.

Ny overenskomst: Trepartsaftale om rekruttering

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har primo indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer. Med aftalen udmøntes ekstraordinær ramme på i alt 6,8 mia.kr. på landsplan til forbedring af løn og ansættelsesvilkår for udvalgte personalegrupper. Ud over de generelle lønstigninger aftalt i overenskomsterne for offentligt ansatte indeholder overenskomsten nyt vagttillæg, højere særydelser og et anciennitetstillæg til sygeplejersker allerede efter fire års ansættelse.

Regionens andel af midlerne på 187 mio.kr. i 2024, 398 mio.kr. i 2025 og 529 mio.kr. i 2026 og frem er udmøntet til sygehusene på regionsrådets møde december 2024.

Sygefravær

Sygefraværet har i 2024 været på 5,0 pct., og er dermed faldet med 0,8 pct.-point i forhold til 2023. Udviklingen svarer til, at ca. 100 ekstra årsværk har været til rådighed på regionens enheder.

Der arbejdes med initiativer centralt og decentralt, der kan styrke fremmødet og nedbringe sygefraværet. Målet er et sygefravær på maksimalt 4,1 pct. for regionen under ét.

Fleksibel og gennemsigtig vagtplanlægning

Regionens arbejdspladser arbejder også med at styrke rammerne for en fleksibel og gennemsigtig vagtplanlægning. For at understøtte dialogen om den gode vagtplanlægning, blev der i foråret 2024 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i regionen. Resultaterne viser, at vagtplanlægningen har stor betydning for medarbejdernes motivation, tilknytning og trivsel på arbejdet og i privatlivet. Undersøgelsen peger også på, at der kan være potentiale i at arbejde løbende med udvikling af vagtplanlægningen og med at involvere medarbejdere i at tænke nyt omkring mødetider, vagtlængder og løbende tilpasning af vagtplanerne.

Høje følelsesmæssige krav

Regionens medarbejdere møder mennesker i nogle af livets allersværeste situationer, og det stiller høje krav til deres indlevelsesevne og overblik. Samtidig skal de kunne håndtere egne følelser og tilpasse deres kommunikation og adfærd til de mennesker, de arbejder med. Høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan ikke fjernes. Men i Region Syddanmark arbejder vi med at forebygge og håndtere høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, så de ikke udvikler sig til belastninger på den lange bane.

Ligesom tidligere år, har Regionsrådet igen i budgetaftalen for 2024 prioriteret midler til en række indsatser for at understøtte arbejdet med forebyggelse og håndtering af høje følelsesmæssige krav.

Tryghedspakke for medarbejdere i psykiatrien

Det skal være trygt at tage på arbejde som medarbejder i psykiatrien. I aftalen om ”En bedre psykiatri - hurtigere behandling til børn og unge, bedre akut hjælp og større tryghed for medarbejderne” er derfor prioriteret midler til indsatser, der kan skabe større tryghed for medarbejderne i psykiatrien. Midlerne skal bl.a. klæde personalet bedre på til at forebygge og håndtere volds- og konfliktsituationer, som kan risikere at munde ud i voldsepisoder.

Regionsrådet har udmøntet engangsmidlerne til seksindsatser, der øger trygheden:

• Indførelse af overfaldsalarmer
• Indkøb af håndscannere
• Hjemtagning af konflikthåndteringskursus for medarbejdere i psykiatrien
• Låse på patienters døre, så patienter kan låse døren indefra
• Eksterne vagter til særlige situationer
• Nedbringelse af tvang og konflikter

Region Syddanmark, den 8. april 2025

Forretningsudvalget / Direktionen