Skip til primært indhold

Der skal handles nu for at undgå nye oversvømmelser ved Vadehavet

Digerne ved Vadehavet er ikke bygget til at modstå de fremtidige klimaændringer. Derfor må staten give svar på, hvor høje og stærke fremtidens diger skal være. Det mener de fire Vadehavskommuner, Region Syddanmark og Nationalpark Vadehavet, der nu har taget initiativ til et tæt samarbejde om at løse udfordringerne.

Klimaforandringerne betyder, at havene stiger, og at kraftige storme og stormfloder truer både de kystnære områder og byområder i Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder kommuner. I statens hidtidige vurderinger af digernes styrker er der ikke taget højde for de kommende klimaforandringer.

Det skaber bekymring hos de fire Vadehavskommuner, Nationalpark Vadehavet og Region Syddanmark, at staten endnu ikke er klar med et klimascenarie for, hvordan digerne skal udbygges for at kunne stå imod fremtidige stormfloder.

Derfor har de i fællesskab stiftet både en teknisk og en politisk følgegruppe, som skal sætte større fokus på vedligehold, forstærkning og forhøjelse af digerne, så de kan modstå fremtidige stormfloder.

- Digerne udgør en central sikkerhedsbeskyttelse for mennesker, dyr, virksomheder og naturværdier i Vadehavet. Vi så ved den seneste stormflod i 1999, hvordan kun held og et sammenfald mellem vandstandstop og tide-lavvande forhindrede de største oversvømmelser omkring Ribe i 500 år. Vi har brug for at vide, hvor meget højere digerne skal være i fremtiden, for de færreste er vel i tvivl om, at vandet vil stige, og at vejret vil blive vildere, siger John Snedker (S), der er formand for Plan og Miljø i Esbjerg Kommune.

Brug for mere klæg

Region Syddanmark er i gang med at kortlægge klægressourcerne, så der kan findes supplement til de nuværende graveområder i den nordlige del af Tønder Kommune og ved Tjæreborg syd for Esbjerg.

Klæg er en jordart, der består af en blanding af sand, organisk materiale og finkornet ler, som er særligt velegnet til at modstå bølgepåvirkning.

- Der er brug for at sikre forsyningen af klæg til at forstærke og udbygge digerne ved Vadehavet. For at regionen kan beregne mængderne af klæg, der skal bruges, skal vi først kende behovet i forhold til, hvor meget digerne skal forhøjes, siger Peter Christensen (S), medlem af Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark.

Det er Mette Bossen Linnet (V), medlem af Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark, enig i: 

- Det er dyrt at transportere råstoffer over store afstande. Derfor vil vi gerne hjælpe kommunerne med flere steder at hente klæg end i de nuværende tre klæggrave i regionen. Vi taler ikke kun om klæg til løbende vedligehold, men også om klæg til reparation af digebrud og ikke mindst til at forstærke digerne til at modstå klimaforandringernes forventede vildere vejr i de kommende årtier, siger hun.

Undrer sig over manglende fremdrift

Kristine Kaas Krog (Fanø Lokalliste) er medlem af bestyrelsen for Nationalpark Vadehavet og formand for Erhvervs-, natur-, og teknikudvalget på Fanø. Hun finder det afgørende, at staten inddrager de fire Vadehavskommuner i udredningsarbejdet om fremtidens klimascenarier og dermed i sidste ende digernes fremtidige udformning.

- Vi frygter lidt, at staten er ved at overdrage hele ansvaret med digebeskyttelsen til kommunerne, velvidende at vi hverken har kompetencerne eller pengene til at løse den opgave alene. Hver gang, der er en storm, frygter vi, at nogle af vores flere hundrede år gamle historiske og kulturelle værdier bliver oversvømmet.

Tønder Kommunes formand for Teknik- og Miljøudvalget, Bo Jessen (V), peger på, at man syd for den dansk-tyske grænse er kommet meget længere med arbejdet:

- I Slesvig-Holsten er der allerede udarbejdet planer for klimascenarier frem mod 2050, som betyder, at digerne skal forstærkes og forhøjes. Derfor kan det undre, at vi i Danmark ikke er kommet længere, siger han.

Heller ikke Preben Friis-Hauge (V), der er formand for Plan og Teknik i Varde Kommune og tillige næstformand i Nationalpark Vadehavet, er imponeret over statens planlægning.

- Det virker næsten som om, at der skal en ny voldsom stormflod til, før digeproblematikken bliver taget alvorligt. Samtidig vil vi, der bor langs Vadehavet, naturligvis gerne involveres i, hvordan vi sikrer vores borgere og natur mod oversvømmelser.

FAKTA – Digerne ved Vadehavet

Hele vejen langs den jyske del af Vadehavet beskytter digerne lavtliggende områder og byer mod oversvømmelse.

De første diger blev etableret efter en voldsom stormflod tilbage i 1362, som kostede flere tusinde mennesker livet og slugte enorme landområder, der simpelthen forsvandt i bølgerne og skabte mange af de øer, vi kender i dag.

Yderligere oplysninger:

Peter Christensen (S), medlem af Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark, tlf. 24 44 62 55

Mette Bossen Linnet (V), medlem af Udvalget for miljø, jordforurening og råstoffer i Region Syddanmark, tlf. 26 18 33 86

Preben Friis-Hauge (V), Formand for Plan og Teknik i Varde Kommune og næstformand i Nationalpark Vadehavet, tlf. 60 21 45 44

John Snedker (S), Formand for Plan og Miljø i Esbjerg Kommune, tlf. 72 66 33 03

Bo Jessen (V), Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune, tlf. 40 62 65 27

Kristine Kaas Krog (Fanø Lokalliste), formand for Erhvervs-, natur- og teknikudvalget i Fanø Kommune og bestyrelsesmedlem i Nationalpark Vadehavet, tlf. 21 60 54 98

Kontaktoplysning

Mette Bossen Linnet

Regionsrådsmedlem


26183386
APPFWU01V