Skip til primært indhold

Samfundsøkonomisk vurdering af brugen af råstoffer

Region Syddanmark har fået lavet en samfundsøkonomisk vurdering af brugen af råstoffer. I vurderingen kortlægges afledte effekter ved råstofindvinding og gevinster og omkostninger for samfundet beskrives.

Råstoffer ses i dag som en forudsætning for vækst, og der fokuseres ofte på at kunne opretholde det nuværende forbrug. Råstoffer anses som en billig ressource, da materialeprisen er lav, og transportudgiften er forholdsvis begrænset. Indvinding og transport af råstoffer har imidlertid en række afledte omkostninger for samfundet.

For at fremme paradigmeskiftet mod en bæredygtig råstofforvaltning, er der derfor et behov for bedre at forstå de samfundsmæssige konsekvenser ved råstofanvendelse og byggeri, herunder af hvilke effekter det vil have at erstatte dele af råstofindvindingen gennem mindre forbrug eller erstatning med andre materialer.

Administrationen har derfor fået lavet en samfundsøkonomisk vurdering, der belyser omkostninger og gevinster ved råstofforbruget i et helhedsorienteret perspektiv og sammenligner dette med brugen af andre materialer.

Du kan her hente den fulde rapport eller en kort sammenfatning af analysen.

APPFWU01V