Underretning ved mistanke om børn og unges forhold

De 22 kommuner, almen praksis og sygehusene i Region Syddanmark har sat fokus på et forbedringsarbejde omkring underretninger i forbindelse med implementeringen af den tværsektorielle aftale på børne- og ungeområdet.

Underretning er således samarbejdsaftalens første faglige forpligtigelse ud af 7 i det tværsektorielle samarbejde omkring børn og unge i Syddanmark.

Der er udarbejdet to film, som kan anvendes til dialogen omkring hvad en underretning er, og hvad den kan. Filmene kan anvendes på f.eks. personalemøder, fyraftensmøder eller andre situationer, hvor underretning drøftes mhp. at øge kendskab og viden på området.

Underretningspligten er beskrevet i serviceloven

Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn eller ungt menneske. Underretning er en pligt og udtryk for omsorg. 

Alle borgere skal underrette ved mistanke

Underretningspligten er beskrevet i Barnets lov §135, der fremstiller den generelle pligt for alle borgere til at underrette, hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.

Offentlige ansatte har en skærpet underretningspligt

Barnets lov §135 beskriver underretningspligten for alle personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Det er det, der kaldes den skærpede underretningspligt. Hvis man under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage:

• at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
• at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
• at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten
• at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Bestemmelsens indhold (skærpet underretningspligt)

Fagpersoner har en ”skærpet under­retningspligt”, som går forud for tavshedspligten. Den skærpede underretningspligt bety­der, at du har pligt til at reagere, alene på baggrund af forhold, der giver formodning om, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte. Dette gælder også beskyttelsen af det ufødte barn.

Sund­hedspersonalet skal være opmærksomme på gra­vide misbrugere eller gravide med sociale problemer, som har behov for vejledning eller støtte. Hvis den gravides misbrug eller andre problemer truer det ufødte barns helbred, skal man foretage en un­derretning til kommunen.

Man har også pligt til at underrette på en formodning om, at barnet vil have behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.

Hvornår skal der underrettes?

Du skal reagere:

• Hvis forældrenes adfærd og samspil med hinanden eller deres barn giver anledning til bekymring – også selv om barnet eller den unge ikke viser tydelige signaler på mistrivsel.
• Hvis barnet eller den unge ikke går i skole.
• Hvis forældre pga. fysisk eller psykisk sygdom, misbrug el.lign. ikke kan varetage barnets eller den unges behov.
• Hvis barnet eller den unge er påvirket af rusmidler.
• Hvis du er bekymret for det ufødte barn ved en graviditet.

Listen er ikke udtømmende.

Akut underretning til kommunen skal ske ved:

• Formodning eller viden om at en mindreårig udsættes for overgreb som fx fysisk mishandling, seksualforbrydelser eller andre strafbare forhold mod den personlige frihed.

Der skal underrettes hurtigt, så kommunen får mulighed for at gribe ind, da vold eller andre overgreb mod et barn eller en ung person kan have særligt alvorlige konsekvenser for barnets udvikling.

Drejer mistanken sig om overgreb begået af en eller begge forældre eller i deres nære omgangskreds, må forældrene ikke orienteres om underretningen, da det kan skade den videre efterforskning.

Risikofaktorer som du skal være opmærksom på

Der findes en række risikofaktorer, som kan true et barns eller en ung persons velfærd og sikkerhed, som du bør være særligt opmærksom på, og som kan indebære, at et barn eller en ung person har behov for særlig støtte.

Nedenfor er eksempler på risikofaktorer:

• Børn, der har mistet en forælder eller søskende
• Alvorlig fysisk eller psykisk sygdom i familien
• Børn med traumer og børn af traumatiserede forældre (for eksempel forældre, der har været i krig)
• Børn af flygtninge
• Børn i skilsmissefamilier
• Børn i familier med økonomiske problemer eller familier med langvarig ledighed, svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet
• Børn i lukkede, religiøse miljøer
• Børn der er påfaldende i kontakten
• Børn med manglende alderssvarende udvikling.

Ser du bekymrende signaler i en familie, så skal du reagere. I alle overvejelser skal du holde dig for øje, at hensynet til barnet eller den unge altid skal komme i første række.

Du skal ikke vurdere, hvilke tiltag skal iværksættes. Når du har underrettet kommunen, er det kommunens opgave at vurdere sagen og finde en løsning, hvis der viser sig at være behov for det.

Sådan fungerer tavshedspligten i forhold til underretningspligten

Regler om tavshedspligt gælder for offentligt ansatte, samtidig fremgår det af vejledningen til serviceloven, at underretningspligten altid går forud for tavshedspligten. Du skal derfor altid underrette, hvis du er bekymret for, at et barn eller ung person ikke trives og kan have behov for særlig støtte.

Du tilsidesætter dermed ikke din tavshedspligt ved at underrette kommunen om barnets / den unges private forhold, hvis du ikke videregiver flere oplysninger end dem, der er nødvendige for underretningen.

Du må også gerne drøfte fortrolige oplysninger om barnet / den unge med dine kolleger og din leder, såfremt drøftelsen tjener et sagligt formål.

Er der tale om en person under 18 år, har du som udgangspunkt ikke tavshedspligt i forhold til forældrene. Men der kan være oplysninger, som du ikke må videregive til forældrene, fordi oplysningerne af hensyn til barnet / den unge eller efterforskningsmæssige hensyn er undtaget for aktindsigt. Se eksempler herpå i vejledning nr. 9118 ag 26/1-2022 kap. 4.1.

Tavshedspligt over for forældrene kan imidlertid være nødvendig, hvis det er afgørende af hensyn til barnets forhold. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis videregivelse af fortrolige oplysninger til forældrene kan give anledning til alvorlige konflikter mellem barnet og forældrene.

Endelig skal du være opmærksom på, at du i en række tilfælde ikke skal drøfte en eventuel underretning af kommunen med forældrene. Det gælder i tilfælde, hvor en mistanke om overgreb retter sig mod elevens forældre.

Din underretningspligt er ikke i strid med GDPR (Den europæiske persondataforordning,) idet der efter GDPR kan videregives personoplysninger om børn og unge, herunder følsomme personoplysninger, hvis der er hjemmel i national ret. Barnets lov §133 og §135 om underretningspligt er en sådan hjemmel.

Videregiver du flere oplysninger, end dem der er nødvendige for formålet, kan dette være i konflikt med reglerne i GDPR.

Indhentelse af samtykke til videregivelse af oplysninger i forbindelse med underretningen

 
Vigtigt: Inddrag ikke barnets forældre, hvis underretningen drejer sig om en mistanke om overgreb begået af en eller begge forældre.

Der skal så vidt muligt indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehavere og den unge, der er fyldt 15 år til videregivelse af oplysninger i forbindelse med underretningen. Vær dog opmærksom på, at forældre ikke må orienteres, når der er tale om overgreb. 

Hvis der ikke kan opnås samtykke til underretningen, er man som fagperson forpligtet til at lave underretningen alligevel efter bestemmelsen i Barnets lov §133.

Protesterer forældrene eller den unge mod at konkrete oplysninger videregives til kommunen i forbindelse med underretningen, skal medarbejderen selvfølgelig altid overveje om de konkrete oplysninger er af afgørende nødvendighed for formuleringen af underretningen.

Det bør af hensyn til barnet / den unge altid tilstræbes, at der er en gensidig forståelse for, hvorfor der underrettes.

Hvis der er mistanke om seksuelle eller fysiske og psykiske overgreb mod barnet omfattet af straffelovens bestemmelser, som er eller kan være begået af forældrene til barnet, må forældrene ikke orienteres om underretningen af hensyn til kommunens og politiets videre arbejde med at afdække sagen.

Vær opmærksom på, at efterforskningsmæssige hensyn også kan foreligge, hvis der er tale om personer, som er tæt på forældrene.

I disse situationer sendes underretningen derfor uden forældrenes og barnets vidende direkte til kommunen. Det kan samtidig være relevant også, at orientere kommunen telefonisk.

Sådan underretter du kommunen

Der er ingen formkrav til, hvordan underretningen skal være udformet. Underretning bør dog som hovedregel være skriftlig.

På Infonet, hvor du finder dine instrukser, kan du finde en vejledning til, hvad en underretning kan indeholde, og hvordan du skriver den.

Instruks for underretning til kommunen: https://infonet.regionsyddanmark.dk/?DokID=965732 

Det er vigtigt at beskrive problemstillingen og udfordringerne hos barnet/den unge eller hos den gravide. Du kan finde en skabelon til brug for underretning på Infonet

Skabelon til underretning af kommunen: skema til underretning 

Husk, at du ikke skal vurdere, hvilke tiltag der bør iværksættes. Når du har underrettet kommunen, er det kommunens opgave at vurdere sagen og finde en løsning, hvis der viser sig at være behov for det.

Inddragelse af forældrene

Det er vigtigt at forsøge at indgå samarbejde med forældrene og have en dialog med familien om, hvorfor der underrettes, og at fokus er på at hjælpe familien. Få sat ord på problemerne sammen med familien. Spørg til deres egne oplevelser og planer og hvilken støtte, de selv tænker, at de har behov for.

Det er bedst at involvere forældrene, inden du laver en underretning, men det er ikke et krav. Er der mistanke/tale om vold og overgreb, hvor barnet ikke kan beskyttes, skal du lave en underretning uden samtykke fra forældrene.

Husk dog at skrive i underretningen, hvis du IKKE har indhentet samtykke fra forældrene og hvad årsagen er.

Underretning skal som udgangspunkt sendes til barnets opholdskommune

Der kan i nogle tilfælde opstå tvivl om, hvilken kommune der skal underrettes, når du er bekymret for et barn, hvis barnet for eksempel opholder sig på skift i to forskellige kommuner, fordi forældrene er skilt.

Udgangspunktet er, at det er barnets opholdskommune, der har pligt til at yde hjælp til et barn eller en ung under 18 år. Underretningen skal derfor sendes til barnets eller den unges opholdskommune. Et barn eller en ung person har som udgangspunkt samme opholdskommune som barnets/den unges forældre.

Forældrenes opholdskommune er som udgangspunkt den kommune, hvor forældrene bor eller sædvanligvis opholder sig.

Hvis forældrene bor hver for sig

Bor forældrene hver for sig, har barnet/den unge samme opholdskommune som den af forældrene, som barnet/den unge bor mest hos. Dette gælder uanset hvem af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet/den unge.

Bor barnet/den unge lige meget hos begge forældre, er bopælsregistreringen i CPR afgørende for, hvilken kommune der er barnets/den unges opholdskommune.

Hvis barnet / den unge er anbragt uden for hjemmet

Hvis barnet / den unge er anbragt uden for hjemmet, er opholdskommunen den anbringende kommune, og underretningen skal sendes til den anbringende kommune.

Hvis du er i tvivl, er det altid bedre at underrette den ”forkerte” kommune eller underrette begge kommuner end ikke at underrette. Hvis underretningen ikke er kommet til den rette kommune, har denne kommune pligt til at sende underretningen videre til rette kommune.

Kommunens behandling af din underretning

Registrering af underretningen

Kommunen har pligt til at foretage en central registrering af alle underretninger. Når kommunen modtager din underretning, skal den enhed i forvaltningen - der er ansvarlig for at behandle underretninger - vurdere, om barnets/den unges sundhed eller udvikling er i fare, og der derfor er akut behov for at iværksætte en foranstaltning. Vurderingen skal foretages inden for 24 timer.

Hvis kommunen vurderer, at barnet/den unge kan have behov for særlig støtte, skal kommunen undersøge barnets/den unges forhold via en børnefaglig undersøgelse.

Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt for barnet og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Kommunen orienterer familien

Kommunen skal som udgangspunkt orientere forældrene om underretningen, og hvem den kommer fra.

Hvis du i underretningen har videregivet oplysninger, som du har undtaget fra aktindsigt efter reglerne i sundhedslovgivningen (vejledning nr. 9118 af 26/1-2022 kap. 4.1.), bør du gøre kommunen opmærksom på, at forældrene ikke er gjort bekendt med oplysningerne. Det samme gør sig gældende, hvis barnet eller den unge har tilkendegivet, at oplysninger ikke må videregives til forældrene.

Vær opmærksom på, at det er kommunen, som afgør, om oplysningerne kan undtages fra aktindsigt i forbindelse med deres behandling af underretningen.

Hvis der er tale om overgreb, og mistanken er rettet mod forældrene, vurderer kommunen evt. i samarbejde med politiet, hvornår forældrene inddrages i sagen.

Du har krav på en tilbagemelding

Kommunen skal senest 6 hverdage efter modtagelsen af en underretning bekræfte modtagelsen af underretningen over for dig. Kommunen skal desuden som udgangspunkt orientere dig som fagperson om, hvorvidt kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører.

I nogle særlige tilfælde har du dog ikke krav på en orientering. Dette kan for eksempel gøre sig gældende, hvis familiens tillidsforhold til de offentlige myndigheder er af en sådan karakter, at udvekslingen af oplysninger vil skabe unødige barrierer for det videre samarbejde mellem parterne.

Kommunen kan vælge også at orientere dig om, hvilken type foranstaltning kommunen har iværksat, og om den planlagte varighed heraf. Det gælder dog kun, hvis oplysningen herom vil kunne have væsentlig betydning for den støtte, som du under udøvelse af dit arbejde kan yde barnet/den unge.

Kravene om tilbagemelding fremgår af Barnets lov §136 og §138.

Hvilke foranstaltninger kan kommunen iværksætte?

Det er kommunens ansvar at følge op på en underretning, herunder vurdere om underretningen giver anledning til at iværksætte forebyggende støtte og hjælp eller en børnefaglig undersøgelse.

Kommunen kan vurdere, at der ikke er behov for at iværksætte en undersøgelse, for eksempel hvis underretningen viser sig at være åbenbart grundløs eller skyldes en misforståelse.

Kommunen beslutter, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes med henblik på at give barnet/den unge den nødvendige hjælp og støtte.

Kommunen kan iværksætte en lang række forskellige tiltag, herunder for eksempel psykologisk behandling, en fast kontaktperson for barnet/den unge, støtte i hjemmet, efterskoleophold, tilknytning af aflastnings-familie eller anbringelse af barnet/den unge uden for hjemmet.

Underretning til Ankestyrelsen, hvis kommunen ikke handler hurtigt nok

Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkelig hurtigt eller relevant på din underretning, kan du underrette direkte til Ankestyrelsen. Det anbefales, at du forinden har taget kontakt til kommunen igen, da kommunen kan have iværksat støtte, som du ikke er bekendt med.

Ankestyrelsen har mulighed for at pålægge kommunen at foretage nødvendige sagsbehandlingsskridt og træffe de fornødne afgørelser i medfør af servicelovens §65.

På Ankestyrelsens hjemmeside findes et skema, som du kan udfylde og indsende som en underretning.

Find blanket på Ankestyrelsens hjemmeside

Regelgrundlaget

Den skærpede underretningspligt

Den skærpede underretningspligt følger af Barnets lov §133 og omfatter ifølge bestemmelsens stk. 1 personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv.

Barnets lov §133

Stk1. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,

• at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte.
• at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold.
• at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten.
• at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for et kvartal.

Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhængigt af deres erhverv.

Opholdskommune

Der henvises til kapitel 3 i bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (LBK nr. 826 af 16/08/2019 fra Social- og Indenrigsministeriet) i forhold til begrebet opholdskommune og til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 9330 af 21/03/2019.

Opholdskommunen er som hovedregel den kommune, hvor borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig.

Udgangspunktet for de ydelser, der er omfattet af retssikkerhedsloven, er, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp – dvs. at kommunen er handlekommune.

Links til regler og love

• Forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt
• Straffelovens § 152 om tavshedspligt 
• Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. 
• Vejledning nr. 9118 af 26/1-2022 Vejledning om aktindsigt
• Vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om særlig støtte til børn og unge og deres familier:
• Retsplejelovens § 115 om SSP-samarbejdet 
• Bekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, Kapitel 3: Opholdskommune og mellemkommunal refusion 
• Vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 om retssikkerhed og administration på det sociale område, kap. 33 om begrebet ”opholdskommune”