Skip til primært indhold

Lægehuset i Sønder Omme søger en kompagnon

Lægepraksis søger ny lægekollega. Det gode lægeliv findes i Sønder Omme. Læs mere om vores lægepraksis nedenfor.

Om praksis 

Lægehuset Sønder Omme er en kompagniskabspraksis ejet af Karl-Martin Lind (f. 1959) og Henriette T. Poulsen (f.1979). Vi har ca. 3300 patienter. Der er en meget jævn aldersfordeling. Vi prioriterer høj service og høj faglighed og ser Lægehuset som havende stor betydning for lokalområdet. Vi oplever os værdsatte af vores patienter. Der er et godt samarbejde med Billund kommune på alle niveauer. Der er i lægehuset 3 sygeplejersker. 1 SSA og 2 sekretærer hvoraf den ene er fysioterapeut. Alle arbejder i deltidsstillinger. 

Vores fremtidsplaner 

Hele Billund kommune er defineret som lægedækningstruet så det der er mulighed for delepraksis. Vi har begge fagligt arbejde ved siden af praksis – Karl-Martin Lind er blandt andet efteruddannelsesvejleder regionalt og centralt, vi er begge med i den lokale klyngebestyrelse, Henriette T. Poulsen er formand for PLO-Billund og praksiskonsulent i kommunen. Vi håber derfor vi kan finde en almen mediciner, som lige som os gerne enten vil berige arbejdet i praksis med andre opgaver eller som har brug for mere tid til familien i en periode. Vi planlægger også generationsskifte i løbet af de næste år. Samtidig ønsker vi vedvarende at udvikle praksis og vores arbejdsgange, så vi har et fagligt højt niveau og et godt arbejdsmiljø.

- Få et meningsfyldt og balanceret arbejdsliv!

Kontakt praksis 

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte praktiserende læge Karl-Martin Lind på telefon: 40469430 eller via mail: lhomme@mail.dk.

Lægehuset Sønder Omme
Stadion Allé
7260 Sønder Omme

Handleplan for sikring af lægedækning i Billund Kommune 

Almen praksis spiller en vigtig rolle i kommunernes forebyggende sundhedsarbejde. Derfor er det vigtigt for Billund Kommune at have en stærk almen praksis og sikre en bæredygtig lægedækning. Tryk her og du kan læse mere om Billund Kommunes handleplan for sikring af lægedækning

Lægeforhold i Billund Kommune

APPFWU02V