Skip til primært indhold

Bliv praktiserende læge på Ærø

Der genudmøntes 1 stk. ydernummer inden for almen medicin til nedsættelse på Ærø. Der er ikke tilknyttet patienter til ydernummeret.

Ydernummeret genudmøntes for at sikre tilstrækkelig lægedækning i området i de kommende år.

Ydernummeret skal bemandes med en navngiven speciallæge i almen medicin, og der skal betjenes mindst 1.600 patienter i ydernummeret. Der kan ikke forventes mulighed for lukning under normtal.

I forbindelse med genudmøntningen af dette ydernummer – er det en mulighed at erhverve ydernummeret og lægge ydernummeret sammen med et andet eksisterende ydernummer i en kompagniskabspraksis eller i en samarbejdspraksis. Det er også en mulighed, at starte en ny praksis eller solopraksis alt efter, hvilken driftsform budgiver ønsker. 

Overtagelse og aktivering

Ydernummeret skal overtages og aktiveres hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. Det betyder, at praksis fra dette tidspunkt skal åbne for tilgang af 1.600 patienter i ydernummeret.

Regionen afholder løbende samtaler i Regionshuset, Damhaven 12, 7100 Vejle. Ansøgere vil modtage en indkaldelse i deres digitale postkasse (e-Boks) eller via mail.

Procedure

Ved afgivelse af bud på ydernummeret, skal budgiver dels angive en pris, dels beskrive sin opfyldelse af følgende kvalitetskriterier:

  • Kontinuitet i lægebemandingen og den øvrige bemanding i praksis, herunder om budgiver agter at arbejde i praksis, og i hvilket omfang
  • Samarbejde med eksterne aktører, herunder sygehuse, kommuner og lignende
  • Ventetider og tilgængelighed i praksis
  • Fysisk placering af praksis, herunder en beskrivelse af mulighederne for parkering og offentlig
    transport.

Budgiver skal ved indgivelse af bud sende følgende:

  • Navn, aut.-id., adresse og kontaktoplysninger
  • Udførligt CV
  • Budblanket, jf. bilag 1
  • En beskrivelse af, hvordan du/I forestiller dig/jer at drive ydernummeret og opfyldelse af ovenstående kvalitetskriterier, jf. ansøgningsskema, bilag 2.

Ansøgningsskema og budblanket

Afgiv dit/jeres bud på budblanketten jf. bilag 1 ledsaget af ansøgningsskemaet jf. bilag 2.

Budblanketten og ansøgningsskemaet skal sendes til jannie.kramer@rsyd.dk 

Samtaler

Regionen afholder løbende samtaler med budgivere efter nærmere aftale hvor ansøgningen vil blive gennemgået og hvor regionen udarbejder et referat. 

Efter afholdelsen af samtalerne med budgiverne træffer Udvalget for det nære sundhedsvæsen, beslutning om tildeling.

Beslutningen om, hvem der skal tildeles ydernummeret, beror på en samlet vurdering af den budte pris og den fremlagte plan for drift af ydernummeret. Der sælges derfor ikke nødvendigvis til højestbydende.

Regionen forbeholder sig retten til at forkaste alle bud.

APPFWU01V