Vejledning til planlægning og udførelse af frivillige forureningsundersøgelser

Formålet med denne vejledning er at beskrive nogle generelle retningslinjer for udtagelse af de forskellige prøvetyper. Denne vejledning går ikke i detaljerne med kravene til undersøgelsesomfang ved specifikke brancher eller aktiviteter, som for eksempel renserier, autoværksteder eller væksthusgartnerier. For mere branchespecifik vejledning henviser vi til Regionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer (VMR) på https://www.miljoeogressourcer.dk/udgivelser/branchebeskrivelser. 

Krav til afrapportering og dokumentation af udførte frivillige forureningsundersøgelser og afværgeprojekter kan findes på regionens hjemmeside: https://regionsyddanmark.dk/fagfolk/miljo-og-klima/vand-og-jord/krav-til-dokumentation-og-afrapportering-af-forureningsundersogelser-og-afvaergeprojekter

Da hvert projekt er unikt, anbefaler vi, at et undersøgelsesoplæg indsendes via e-mail til Myndighedsteamet på myn@rsyd.dk til kommentering, inden arbejdet påbegyndes. På baggrund af det indsendte undersøgelsesoplæg vil vi indgå i en dialog om omfanget af undersøgelserne og hvorvidt de er tilstrækkelige ift. projektets ønskede formål.

Indledende overvejelser - valg af medie og prøvetagningssted

Når man planlægger en undersøgelse, skal det sikres, at den tilpasses det specifikke formål, så de relevante risikovurderinger kan fortages, for eksempel i forhold til kontaktrisiko, mobile stoffer, grundvand og jordflytning. Afhængigt af undersøgelsens formål kan der være krav til undersøgelser af jord, grundvand og luft.

Der skal udtages vandprøver og poreluftprøver, når der er tale om mobile og flygtige forureningskomponenter, som kan være spredt til grundvandet, og/eller som kan afdampe til poreluften og eventuelt spredes til bygninger.

Det er nødvendigt, at den konceptuelle forståelse af forureningen og dens spredningsveje inddrages ved placeringen af prøverne og valg af prøvemedie.

Potentielle forureningskilder skal undersøges med mindst én prøve pr. punktkilde.

Overfladeprøver

Overfladeprøver er jordprøver udtaget fra den terrænnære jord inden for et bestemt areal. Den udtagne jordprøve består af en sammenblanding af 5 delprøver (”nedstik”) indenfor arealet. Der er forskellige variationer der kan forekomme ved udtagelsen af overfladeprøver, men udgangspunktet er som følger:

• Arealet af overfladeprøvefeltet er tilpasset aktiviteten på arealet, men maksimalt på 200 m2.
• En overfladeprøve består af 5 delprøver inden for det givne areal. 
• De 5 delprøver udtages, så hele området for overfladeprøven er repræsenteret. 
• De 5 delprøver blandes til én prøve per dybde: 0,0-0,25 og 0,25-0,50 meter under terræn.
• Der indsendes to jordprøver per felt til analyse med parametre afstemt med regionen.

Hvis borearbejdet afslører opfyldte områder eller mulige dybere forureninger, skal overfladeprøver suppleres med yderligere undersøgelser, der aftales med regionen.

Borearbejde (grundvand- og jordprøver):

Der findes forskellige typer af boringer, der bruges i forbindelse med forureningsundersøgelser. Det er vigtigt at benytte de rigtige boringer til de rigtige formål. Dette sikres ved at afstemme undersøgelsesoplægget med regionen. Fælles for dem alle er at borearbejde skal udføres af personer, der har B-bevis, jf. brøndborerbekendtgørelsen.

Herunder er oplistet en række krav til udførelse af boringer ifm. en forureningsundersøgelse:

• Boringer ved kloak, tanke, olieudskillere og lignende udføres som udgangspunkt til 1 meter under installationen.
• Lokaliseringsboringer udføres som 6” tørboringer til en dybde, der sikrer at den vertikale udbredelse af forureningen er belyst.
• Filterboringer til terrænnært grundvand udføres som udgangspunkt som 6” forede tørboringer. Der anvendes typisk ø63 mm PEH filterrør. Der skal som udgangspunkt benyttes 2 meter filterrør.
  • Der må kun sættes ét filter per boring. Hvis der er behov for at have to filtre, skal der udføres to boringer. 
  • Der oprettes et selvstændigt DGU. nr. pr boring.
  • Er der ikke truffet grundvand 8-12 m u.t. kontaktes regionen, hvorefter boredybden afstemmes ud fra undersøgelsens formål.
  • Placeringen af filteret i vandsøjlen afhænger af hvilke stofgrupper man søger efter. Det er derfor vigtigt at have øje for filterplaceringen når boringerne udføres i felten.
  • Kulbrinter, klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter og PFAS har alle hvert sit hensyn at tage ifm. filterplaceringen. Tag kontakt til os i regionen inden borearbejdet for at sikre bedst mulig placering af filtre.
• For begge boringstyper udtages der jordprøver i Rilsan-poser til geologisk beskrivelse og PID-måling samt i prøveglas tilsvarende de valgte analyseparametre. Jordprøverne udtages i 0,25 m u.t. og 0,5 m u.t. og herefter for hver halve boremeter, dog minimum for hvert geologisk lag. Der skal udtages en tilstrækkeligt mængde jord per prøve til, at der kan analyseres for de aftalte stoffer og komponenter. 
• På baggrund af en vurdering af forureningsgraden af de gennemborede jordlag samt PID-målinger af jordprøverne udvælges et antal jordprøver fra hver boring til kemisk analyse. De udtagne prøver skal være repræsentative for de jordlag, som forventes at være mest forurenede og analyseres for relevante stoffer.
• Alle boringer indmåles med GPS. De filtersatte boringer skal endvidere kotesættes i DVR90 samt pejles tidligst 48 timer efter etablering af filterrøret.
• Vandprøver må først udtages fra de filtersatte boringer tidligst 48 timer efter etablering af boringen, for at sikre en uforstyrret vandprøve.
• Under vandprøvetagningen skal der forsøges målt for feltparametre (pH, redox, ilt etc.) så disse kan indgå i en risikovurdering af mobiliteten af evt. forureningsstoffer. 

Poreluft og indeluft:

Der skal ved udførelse af poreluft og indeluftmålinger tages udgangspunkt i de tværregionale retningslinjer for udtagning af luftprøver ved forureningsundersøgelser. Omfanget og analyseparametrene skal aftales med regionen inden igangsætning af undersøgelserne, for at sikre passende omfang af undersøgelse og analyserede stoffer, alt efter undersøgelsens formål og lokalitetens historik.

Nogle vigtige OBS-punkter ved udførelsen af poreluft- og indeluftmålinger:

• Der skal altid udtages en udeluftreferencemåling, der er placeret væk fra potentielt forurenende kilder.
• Det er vigtigt at udfylde et feltskema der beskriver feltprøvetagningen og opsætningen, gerne med et billede per målepunkt.
• Som udgangspunkt sættes 2-3 målepunkter pr. kilde, f.eks. langs eventuel mulig utæt kloak, ved samlebrønde, ved tanke, kar, afløb eller oplag. Dette aftales nærmere med regionen ifm. godkendelse af undersøgelsesoplæg.
• Hvis der ikke findes oplysninger om placering af potentielle kildeområder/forurenende aktiviteter på en lokalitet, screenes området for at lokalisere et område med forurening. Prøvetagningstætheden er afhængig af hvilken type forurening, der er risiko for. Undersøgelsesomfanget aftales derfor med regionen inden udførelse af undersøgelsen. 

Dokumentationsprøver efter oprensning

Når en tidligere påvist forurening er blevet bortgravet, er det nødvendigt med dokumentationsprøver der belyser at alt forurening er blevet fjernet. Der skal udtages dokumentationsprøver, i bunden (1 blandeprøve pr. løbende 50 m2) og i siderne (1 blandeprøve pr. 7 meter i længden og 2 m i dybden). Hver dokumentationsprøve består af fem nedstik der sammenblandes til én prøve for det givne areal, der indsendes til analyse. Analyseparametrene afhænger af typen af oprensninger, og skal afstemmes med regionen, gerne inden oprensningen igangsættes.

Hvis der i sider eller bund er tegn på forurening, suppleres blandeprøverne med enkeltprøver (også kaldet punktprøver) fra de relevante områder, til belysning af det eventuelle forureningsniveau.

Herunder ses en skitse over hvordan nedstik i blandeprøverne skal placeres i en fiktiv udgravning.