Rammeaftale om infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne
Denne side indeholder information om Rammeaftale om infektionshygiejnisk rådgivning fra sygehusene til kommunerne
Formål
Overordnet skal denne regionale rammeaftale understøtte kommunernes infektionshygiejniske indsats via rådgivning fra sygehusene. Formålet med aftalen er:
- At sikre alle kommuner i regionen et bredt tilbud om infektionshygiejnisk rådgivning på et højt fagligt niveau
- At sikre kommunerne et ensartet rådgivningstilbud til samme pris på tværs af sygehusenhederne
Rammeaftalen fastlægger, hvilke rådgivningsydelser, sygehusenhederne er forpligtede til at tilbyde kommunerne, og på hvilke vilkår og til hvilken pris. Herunder afklarer aftalen rammerne for regionens vederlagsfri rådgivning på hygiejneområdet jf. Sundhedsloven § 119, stk. 3. Kommunerne er ikke forpligtede til at indgå en aftale om levering af infektionshygiejnisk rådgivning.
Målgruppe
For at benytte rådgivningen skal den enkelte kommune indgå en skriftlig aftale med den lokale sygehusenhed. Vilkårene for den lokale aftale er fastlagt i den regionale rammeaftale, og skabelonen til den lokale aftale skal benyttes.
Kommunerne fastlægger i dialog med den lokale sygehusenhed, i hvilke dele af den kommunale organisation, rådgivningsydelserne benyttes. Det kan fx være:
- Plejehjem, plejecentre og andre bo-enheder inden for ældre- og handicapområdet
- Hjemmepleje og hjemmesygepleje
- Diverse dagtilbud og væresteder inden for ældre- og hjemmeplejen
- Det socialpsykiatriske område med tilhørende institutioner, botilbud, væresteder og værksteder
- Sundhedsplejen, herunder i samarbejde med sundhedsplejen diverse dag- og døgninstitutioner, dagplejen, skole- og fritidsordninger
- Misbrugsbehandling
Rammeaftalen indeholder information om:
- Baggrund
- Formål
- Anvendelsesområde i den kommunale organisation
- Samarbejde om rådgivningen
- Hygiejneorganisation i kommunerne
- Kontaktpersoner i kommunen
- Sygehusenes prioritering af rådgivningsopgaven
- Vederlagsfri rådgivningsydelser
- Rådgivningsydelser mod vederlag
- Basispakke
- Hyldevarer
- Enkeltstående konsulentydelser
- Indgåelse og opsigelse af lokale aftale mellem kommune og sygehus
- Fortolkning af den regionale rammeaftale
- Ændring af den regionale rammeaftale
- Monitorering og evaluering af den regionale rammeaftale
- Ikrafttræden
- Bilag
- Bilag 1: Skabelon for aftale mellem kommune og sygehusenhed om levering af infektionshygiejnisk rådgivning
- Bilag 2: Pris for basispakken i de 22 syddanske kommuner
- Bilag 3: Baggrund for prisfastsættelse af rådgivningsydelserne
- Skabelon for aftale mellem kommune og sygehusenhed om levering af infektionshygiejnisk rådgivning