Info-Tv
Region Syddanmarks Info-Tv er en skærmløsning, der gør det muligt at informere patienter og borgere om sundhed. Skærmen hænger typisk i et venteværelse og indeholder et miks af nationalt, regionalt og lokalt sundhedsindhold.
Hvordan kommer du i gang med at vise Info-Tv?
Du er velkommen til at kontakte regionen for en uforpligtende snak om projektet og evt. et besøg i din praksis eller afdeling.
Kontakt: infotv@rsyd.dk eller ring til
It-konsulent Casper Nielsen 29 20 14 44
Vil du vide mere
Info-Tv – effektiv sundhedsinformation, mens borgerne venter
Info-Tv er et moderne og professionelt informationskoncept, der gør ventetid til værdifuld tid. Med fladskærme placeret i venteområder formidler Info-Tv relevant, letforståelig og handlingsorienteret sundhedsinformation gennem film, billeder og korte tekster.
Region Syddanmark arbejder målrettet for at styrke borgernes viden om sundhed, forebyggelse og behandlingstilbud. Med Info-Tv når informationen direkte ud til borgere og patienter – præcis dér, hvor de har tid og opmærksomhed.
Indholdet på Info-Tv er en nøje afbalanceret kombination af aktuelle informationer og generel sundhedsviden, som borgerne kan få glæde af både her og nu og på længere sigt
Fleksibelt indhold – lokalt, regionalt og nationalt
Info-Tv gør det let at kombinere lokalt indhold med regionale og nationale sundhedsinformationer. Det betyder, at I kan:
- Præsentere jeres lægehus eller afdeling, jeres faglighed og personale
- Informere om åbningstider, telefontider, ferie og lukkedage
- Gøre opmærksom på ventetider, sygdom eller ændringer i driften
- Guide patienter til jeres hjemmeside og digitale selvbetjeningsløsninger
- Informere om sundhedstjek, vaccinationer og sæsonaktuelle tilbud
- En rulletekst nederst på skærmen kan bruges til helt aktuelle beskeder – for eksempel hvis der er ventetid på dagen.
Samtidig vises regionale og generelle sundhedsinformationer om blandt andet:
- Korrekt håndhygiejne
- Sådan bruger man lægevagten rigtigt
- Sæsonrelaterede emner som pollenallergi, sol- og baderåd og influenzavaccination
- Aktuelle kampagner fra regionen og fx Sundhedsstyrelsen
- Information om patientvejledere og mulighederne på sundhed.dk
Indholdet opdateres ca. hver 14. dag, så informationerne altid er aktuelle og relevante.
De regionale og generelle indslag fylder maksimalt 10 minutter af indholdssløjfen og er opdelt i korte blokke, så jeres lokale informationer får god synlighed. Der er desuden mulighed for længere indholdssløjfer – for eksempel på skadestuer.
Ønskes det, kan Info-Tv suppleres med aktuelle nyheder fra TV2 News Vision – en tekstet nyhedskanal udviklet specifikt til infoskærme og visning uden lyd.
Alt indhold kan vises uden lyd, og der er mulighed for diskret baggrundsmusik.
Info-Tv er et webbaseret system, som gør det nemt at holde jeres informationer opdaterede. I logger blot ind via en administrationsside fra enhver pc med internetadgang.
Systemet sættes op med færdige skabeloner, så I hurtigt kan opdatere med tekst, billeder og film – uden tekniske forudsætninger. Rulleteksten giver jer mulighed for lynhurtigt at dele korte beskeder.
Info-Tv-løsningen består af en professionel LED-skærm og en lille player (pc) med specialudviklet software, der afvikler indholdet. Playeren fylder minimalt og monteres typisk bag skærmen.
Skærmen kan indstilles til automatisk at tænde og slukke i jeres åbningstid. For at modtage opdateringer kræves netadgang.
En tryg opstart – vi hjælper jer hele vejen
Vi hjælper jer med at opbygge og tilpasse jeres eget indhold og sørger for grundig undervisning, så I nemt selv kan opdatere jeres Info-Tv.
Derudover er gratis support altid inkluderet, så I hurtigt kan få hjælp, hvis behovet opstår.
En komplet Info-Tv-løsning koster ca. 20.000 kr. ekskl. moms, afhængigt af skærmstørrelse. Prisen inkluderer:
- Professionel skærm
- Player
- Vægbeslag
- Scalalicens (software)
- Montering hos jer
Montering kræver netstik og dobbeltstrømstik tæt på skærmens placering.
Udstyr og licens betales som en engangsydelse. Region Syddanmark dækker alle driftsudgifter, så der er ingen abonnement, hosting eller skjulte omkostninger.
Der ydes 3 års garanti på skærmen og 2 års garanti på playeren.
Info-Tv support
Casper Nielsen
It-konsulent og redaktør for Info-TV
Digital team - Koncern Kommunikation
29 20 14 44 ckn@rsyd.dk