Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilOm Region SyddanmarkpilJob og uddannelsepilFra ansøgning til ansættelse

Fra ansøgning til ansættelse

Vi ønsker, at kunne tiltrække de bedste ansøgere til Region Syddanmark. Derfor opslås alle stillinger eksternt på regionens hjemmeside. Og vi arbejder for, at ansættelsesprocessen bliver en god oplevelse for dig, også selvom du ikke får jobbet.

Sådan søger du en ledig stilling

Du søger et job ved at indsende din ansøgning elektronisk. Enten her fra regionens hjemmeside eller fra én af de øvrige jobportaler, hvor regionens stillinger opslås, fx sundhedsjobs eller jobnet.

Situationsbillede - Mand ved skrivebord

Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger. Du skal derfor søge fra et af vores stillingsopslag.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Du kan oprette en jobagent, hvis der ikke er en relevant stilling for dig at søge for øjeblikket. Med en jobagent vil du få besked, når der kommer en stilling, der passer til dine kriterier.

Opret jobagent i vores rekrutteringssystem

Skræddersy din ansøgning

Det er vigtigt, at du skriver en målrettet og skræddersyet ansøgning til lige præcis det job, du søger. Hvis du ønsker at søge mere end én ledig stilling hos Region Syddanmark, er det bedst at lave hver ansøgning specifikt til den ledige stilling.

Fortæl os i din ansøgning, hvem du er, og hvorfor du gerne vil arbejde for os. Og skriv om, hvordan dine kvalifikationer og kompetencer stemmer overens med dét, der kræves i stillingen.

Udvælgelse og samtaleforløb

Ansættelsesudvalget består typisk af både leder- og medarbejderrepræsentanter. Udvalget læser alle ansøgninger igennem løbende og udvælger kandidater til samtale, når ansøgningfristen er udløbet.

Datoer for ansættelsessamtaler fremgår af stillingsannoncen. I nogle tilfælde vil vi indkalde til en 2. samtale.

Ved ansættelsessamtalen får du mulighed for at høre mere om jobbet, og vi får mulighed for at høre nærmere om din baggrund og afdække dine kompetencer. Herved får både du og vi det bedste grundlag for at træffe den rigtige beslutning.

Senest når en stilling er besat, vil du modtage et svar på din ansøgning.

Anvendelse af test og personprofil

Til nogle af vores ledige stillinger bruger vi test og personprofiler. Testen udfyldes og indsendes digitalt.

Vi anvender test som et dialogværktøj, der kan bidrage til at give et mere nuanceret og præcist billede af dig. Herunder hvilke styrker og udviklingsomåder du har i forhold til den aktuelle stilling. Det giver gode forudsætninger for at skabe et godt jobmatch både for dig og for os.

Du informeres altid om formålet med testen, før du skal udfylde den. Og du får en tilbagemelding fra en certificeret tilbagemelder på den/de test, du har udfyldt.

Fortrolighed i ansættelsesprocessen

Vi lægger vægt på fortrolighed i ansættelsesprocessen, og det er vigtigt for os, at du oplever at blive behandlet professionelt. Vi behandler således din ansøgning og alle dine dokumenter fortroligt. Hvis vi undervejs i processen ønsker at indhente referencer, kontakter vi dig først.

Læs om Behandling af personoplysninger

Børne- og straffeattester 

Vi indhenter en straffeattest til stillinger i Region Syddanmark, når det er relevant og sagligt begrundet. Vi indhenter også en børneattest i forbindelse med ansættelsen, hvis du vil få direkte kontakt med børn under 15 år i stillingen.

Du vil blive kontaktet, og skal give dit samtykke til, at vi kan indhente en straffe- og evt. børneattest.

Bekræftelse på din ansættelse

Jobannoncer - Øvrige faggrupper

Når du er blevet tilbudt et job på én af Region Syddanmarks arbejdspladser, og forhandlingen omkring dine lønvilkår er faldet på plads, vil du modtage et ansættelsesbrev.

Ansættelsesbrevet bliver sendt til din e-boks.

Læs om de generelle ansættelsesvilkår og personaleforhold


Siden er sidst opdateret 09-05-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |