Skip til primært indhold

Lægehuset Nørregade 40 i Haderslev søger en kompagnon

Lægepraksis søger ny lægekollega. Det gode lægeliv findes i Haderslev. Læs mere om vores lægepraksis nedenfor.

Vi søger en speciallæge i Almen Medicin som fremadrettet vil indgå i vores fællesskab i klinikken som led i generationsskifte.

Om praksis 

Vi er en velfungerende 4 mands kompagniskabspraksis, beliggende midt i Haderslev med ca. 6.000 tilknyttede patienter. Vi anvender XMO og har IP telefoni.

 Lægegruppen består af Rolf Meyer der har en generationsskifteaftale med Gudny Horst, Hans-Iver Kley og Tina Christiansen og Jesper Meyer (der ønsker generationsskifte) 

Vi har et dygtigt samt engageret personale bestående af 5 klinikassistenter samt en jordemoder. Derudover har vi fungeret som uddannelsespraksis for nye og kommende kollegaer i årtier.

Klinikken ligger i store lejede lokaler på ca. 500 m2 over to etager med handicapvenlig adgang og egne parkeringspladser til personale.  Vi har gårdhave med mulighed for at nyde vejret i middagspausen om sommeren. I vores klinikbygning har en lokal øjenlæge sin praksis, som vi har et godt samarbejde med. 

Vi vægter faglighed, samarbejde, det gode arbejdsmiljø og team-ånd højt og har stor fokus på praksisudvikling, såvel fagligt som menneskeligt. Efteruddannelse både blandt læger og personale prioriteres ligeledes højt.

I hverdagen prioriterer vi muligheden for at køre sygebesøg for at yde en god service og få en varieret hverdag. Vi har indrettet os med et stort fælleskontor, hvor vi dagen igennem har god mulighed for sparring og faglig/ledelses-udveksling. Uddannelseslægerne er også meget glade for dette. 

Om fredagen deltager vi i en velfungerende fredags-vagtring og indgår i et godt lægeligt samarbejde med byens øvrige lægehuse samt speciallægeklinikker. Desuden er vi tilknyttet Haderslev Klyngegruppe Øst – en af de 2 klyngegrupper i kommunen.

Der vil være mulighed for deltagelse i lokale efteruddannelsesgrupper, supervisionsgrupper samt PLO Haderslev lægemøder, sidstnævnte afholdes 4 gange årligt.

Der vil være gode muligheder for individuel tilrettelæggelse af arbejdstid/fridage i forbindelse med en generationsskifteplan i de nærmeste år.

Hvis der er interesse for at indgå generationsskifteordning/kompagniskabspraksis, så er der plads til  1 læge med mulighed for deltidsarbejde.

Et af Danmarks ældste lægehuse i charmerende Haderslev

Kontakt praksis 


Så, har du lyst til at være en del af et større lægehus med historie, gode kollegaer, bred og trofast patientpopulation. Og være med til at præge klinikkens videre udvikling gennem det kommende generationsskifte hører vi meget gerne fra dig.

Er du interesseret i at høre mere eller besøge praksis så kontakt gerne: Jesper Meyer på mail: jmeyer@dadlnet.dk eller pr. telefon: 20 13 06 51. 

Lægehuset Nørregade 40
Nørregade 40
6100 Haderslev

APPFWU01V