Skip til primært indhold

Ansat speciallæge søges til Lægehuset Fanø

Længst ude vestpå ligger vores skønne moderne lægehus med, på alle måder, højt til loftet.

Fanø er et mekka for natur- og kulturelskere. Her er alt nært og tæt.

Vi er lokaliseret sammen med Fanø Kommunes velfærds- og sundhedsafdeling i den gamle navigationsskoles flotte bygninger.

Om praksis

Lægehusets tre kapaciteter drives aktuelt af mig, Anders Skov Henriksen, og jeg får rigtig god hjælp af alle vores dedikerede og dygtige ansatte. Arbejdsstyrken består af to sekretærer, en jordemoder, to sygeplejersker og tre medicinstuderene på deltid.  

Derudover har vi to uddannelseslæger. Aktuelt har vi en uddannelseslæge i KBU og en i hoveduddannelse (fase 1).  

Vi har et, synes vi selv, forbilledligt tæt samarbejde med hjemmesygeplejerskerne på Fanø.

Vi prioriterer muligheder for faglig sparring, administrationstid samt et inkluderende arbejdsmiljø hvor psykologisk tryghed er i højsædet. Vi mødes under sociale former, uden for lægehuset, typisk en gang hver anden måned, hvor vi gør brug af Fanøs mange muligheder. Både i naturen, kulturelt og kulinarisk.  

Lægehuset er veludstyret med alt i moderne inventar inkl naturligvis spirometer og EKG-apparat. Derudover har vi UL-skanner og opdateret IT. Vi anvender XMO som lægesytem og har IP-telefoni.

Vi er beliggende centralt i Nordby på Fanø, få minutters gang fra færgelejet. Færgen sejler i pendulfart og tager bare 12 minutter fra Esbjerg.

Vi har ca. 3000 tilmeldte patienter og i sæsonen en del turister, der er meget taknemmelige for at kunne komme til læge lokalt.  

Arbejdstiden kan aftales individuelt og kan være alt fra 2-4 dage om ugen. Kompagniskab er en mulighed på sigt.

Ønsket opstart: juli 2026 eller snarest derefter.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!

Vh

Anders Skov Henriksen, Speciallæge i almen medicin

Lægehuset Fanø

Vestervejen 1

6720 Fanø

Kontaktoplysninger 

Telefon: 2979 3381

Mail: ahenriksen71@gmail.com

Personale Lægehuset Fanø
Personale Lægehuset Fanø
Natur Fanø
APPFWU02V