Amanuensis med henblik på kompagniskab i Lægehuset Vissenbjerg
Vi søger en speciallæge i almen medicin til ansættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale. Dette mhp. generationsskifte, da vores ældste kompagnon efter mange år i huset har valgt at gå på pension.
Stedet og patienterne
Lægehuset ligger i Vissenbjerg — en aktiv by med et stærkt lokalt fællesskab midt på Fyn, hvilket afspejler sig i vores patientgruppe. Her kender man hinanden, og mange familier har været tilknyttet lægehuset i generationer. Vi har ca. 7.000 tilmeldte patienter og holder til i velindrettede og velvedligeholdte kliniklokaler, hvoraf vi ejer hovedparten.
Fællesskab og faglighed
Vi er et velfungerende kompagniskab bestående af 5 læger (3 kvinder og 2 mænd) med god aldersspredning. Faglig udvikling og videndeling er centrale værdier hos os. Vi holder ugentlige ledelsesmøder og skemalagte personalemøder med løbende faglig undervisning og prioriterer at holde os opdaterede. Vi er en anerkendt uddannelsespraksis og har løbende 1–3 uddannelseslæger tilknyttet, der konsekvent evaluerer klinikken positivt. Vi er stolte af det læringsmiljø vi tilbyder — med tæt og struktureret supervision og en kultur hvor spørgsmål og faglige drøftelser er velkomne.
Personale og drift
Vi har ansat 3 sygeplejersker, 3 lægesekretærer og et hold af medicinstuderende, der arbejder dygtigt og selvstændigt med uddelegerede opgaver. Derudover har vi en rengøringsassistent. Vi arbejder i XMO som journalsystem. I dagsprogrammet er der ud over blokke med bookede tider indsat tid til pauser og administration samt blokke til akutte patienter.
Hvem søger vi
Vi søger dig, der ud over et højt almenmedicinsk niveau har lyst til ledelse herunder personaleledelse, struktur og økonomistyring i en god tryg gruppe, hvor vi har hinandens ryg.
Trivsel og arbejdsmiljø
Vi prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og familie/fritidsliv og lægger vægt på trivsel i hele huset. Vi har flere sociale arrangementer, bl.a. julefrokost, sommerfest og deltagelse i DHL-stafetten.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger eller kigge forbi til en uforpligtende snak.
Kontakt: Henning Kamp
Mail: hkampodense@gmail.com
Telefon: 29 61 58 85
Vi glæder os til at byde en ny kollega ind i fællesskabet.
Med venlig hilsen
Lisbeth, Lotte, Rie, Klaus og Henning Lægehuset Vissenbjerg