Skip til primært indhold

Speciallæge i almenmedicin søges til praksis i Bramming

Hos Lægerne Sct. Knuds Alle´ søger vi en lægekollega enten til længerevarende vikariat, fastansættelse eller indtrædelse i kompagniskab. Vi er meget fleksible i forhold til arbejdstid og andre behov.

Hverdagen er præget af høj faglighed, godt humør og samarbejde på tværs både i klinikken og med andre samarbejdspartnere i området.

Om praksis 

Vi er en velfungerende lægepraksis i Bramming – med kort afstand til både Esbjerg og Kolding.

Klinikken ligger helt centralt - tæt på banegård og med nem adgang til motorvejen. Der er gratis parkering og ladestandere lige ved døren.

Med kun 9 minutter med toget fra Esbjerg er vi nemme at nå – også hvis du pendler.

Arbejdstiden kan være fra 8 til 16.  Der er mulighed for en 4 dages arbejdsuge, så der er tid til familieliv og andre aktiviteter.

Vi har fælles pauser med forplejning og vægter kurser og sociale arrangementer højt.

Klinikken har eksisteret siden 1977 og er velorganiseret med ca. 3100 patienter.

Vi anvender lægesystemet XMO og har vanligvis 15-30 minutter til hver konsultation.

Klinikken søger en speciallæge i almen praksis med lyst til at blive en del af vores engagerede og erfarne team.

Aktuelt er der to speciallæger i praksis og desuden en fast stab bestående af en sygeplejerske, laborant og sekretær. Derudover har vi tilknyttet en uddannelseslæge og medicinstuderende.

Er du vores nye kollega? Vi glæder os til at høre fra dig!

Samtaler vil foregå løbende, så send gerne din ansøgning snarest.

Læs gerne mere om os på vores hjemmeside https://75172722.dk/

Kontakt 

Kamilla Kalas, speciallæge almen medicin, klinikejer 61863813

Sekretær Tina Krøyer 75102758 

Lægerne Sct. Knuds Alle´. 

Sct. Knuds Alle´ 3, 6740 Bramming

75102758

sctknud@75172722.dk

 

Gruppefoto af teamet ved Lægehuset Sct Knud
Lægepraksis lægekonsultationsværelse Lægerne Sct Knud
Personalerum Lægerne Sct Knud
Konsultationsrum Lægerne Sct. Knud
APPFWU02V