Skip til primært indhold

Lægehuset i Vorbasse søger § 24-læge

Vi tilbyder en spændende mulighed for at blive ansat som § 24-læge i en klinik i fortsat positiv udvikling med opstart 01.02.2026.

Vi søger derfor en engageret kollega, som har lyst til at bidrage aktivt til den daglige drift og være med til at videreudvikle klinikken med os.

Du kan være speciallæge i almen medicin, introlæge eller jobsøgende imellem 2 stillinger.  Vi tænker 3-5 dage om ugen, men ønsker du noget andet, så vi finder vi en løsning.

Om klinikken

Klinikken er beliggende i Billund Kommune, i den vestlige ende af Trekantsområdet, ca. 30-40 minutter fra Vejle/Kolding/Esbjerg. Klinikken har netop gennemgået indvendig renovering med nye lokaler. 

Vi er en landpraksis med knap 5100 patienter, som primært består af børnefamilier og ældre.

Vi er plejehjemslæger på 2 lokale plejehjem og har i øvrigt et godt samarbejde med Billund Kommune.

Personalet består af 3 sygeplejersker, 1 sekretær og 1 laborant, som alle er dygtige og erfarne.

Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads med humor og god trivsel samt høj faglighed og kollegial sparring.

Vi prioriterer videreuddannelse højt. Der er godt samarbejde med den lokale klynge- og uddannelsesforening.

Kontakt 

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så kontakt os gerne for en uforpligtende snak!

Brintha Mayavan 41174598 brintha1982@gmail.com

Didde Juul 28227921 dcj@vejrup.eu

Marianne Thorup 30699730 dr.marianne@vorbasse.dk

Lægerne i Vorbasse
Gl. Grenevej 4
6623 Vorbasse

 

 

APPFWU01V