Skip til primært indhold

Sygehus Sønderjylland, Medicinske Sygdomme

Inddragelse af børn og unge som pårørende ved hjælp af Fælles Beslutningstagning.

I Medicinske Sygdomme på Sygehus Sønderjylland har vi taget initiativ til at involvere pårørende til medicinske patienter på en mere struktureret måde ved at benytte Fælles Beslutningstagning. Dette arbejde understøtte af en beslutningshjælper ”Inddragelse af pårørende under indlæggelse/i det ambulante forløb” som afdelingen tidligere har udviklet, og fortsat er i gang med at implementere.

En beslutningshjælper er traditionelt set et redskab der skal støtte klinikeren og patienten med at træffe informerede beslutninger om behandling og pleje. Vores beslutningshjælper understøtter en forventningsafstemning mellem patienter og pårørende, og pårørendes muligheder for inddragelse under forløbet.

Den allerede udviklede beslutningshjælper udvides i dette projekt, så den også har fokus på børn og unge som pårørende. Her ønsker vi at udvikle et skriftligt og visuelt materiale der både er informerende, reflekterende og understøttende i dialogen omkring inddragelse af børn og unge som pårørende.

For at udvikle beslutningsstøttekortene opsøger vi viden omkring børn og unges behov gennem patient- og pårørendeinterviews, samt samtaler med eksperter fra de afsnit, som ofte i kontakt med børn og unge.

APPFWU02V