Skip til primært indhold

Sygehus Lillebælt, Onkologisk Afdeling

Støtte til unge med brystkræftramte mødre: Familiegruppemøde og støttegruppe

Teenagere (13-18 år) er typisk mere opmærksomme på deres mors fysiske og følelsesmæssige smerte og frygten for at miste hende i forbindelse med brystkræft, end yngre børn. Samtidig negligerer de ofte egne behov for at støtte deres mor og familie og er tilbageholdende med at dele følelser med familie og venner. Mange unge mangler i denne situation information og støtte. Forældre oplever ofte udfordringer med at tale med deres teenagebørn om brystkræft, behandling og følelsesmæssige reaktioner i familien. Det er problematisk, fordi oplevelser i teenageårene har betydning for senere mentalt helbred og adfærd.

For at imødekomme disse udfordringer vil vi på Onkologisk Afdeling, Universitetshospital Lillebælt, Vejle, udvikle to interventioner i samarbejde med de unge selv:

Gruppefamiliemøde

Informationsmøder for familier om brystkræft og behandling. Unge og forældre starter i en stor gruppe og opdeles herefter i hver deres gruppe. Forældre rådgives i at støtte og informere deres teenagebørn, mens unge får mulighed for at stille flere spørgsmål og erfaringsudveksle.

Støttegruppe

Gruppe, hvor unge kan dele deres oplevelser og få støtte fra en psykolog og sygeplejerske. Sociale og kreative aktiviteter vil implementeres for at fremme samhørighed og mental trivsel.

Disse interventioner sigter ikke kun mod at give unge information om deres mors sygdom, men også at lette deres følelsesmæssige byrde og reducere isolation og forvirring. Ved at involvere unge i designprocessen søger projektet at designe interventioner, unge finder relevante at deltage i og som opfylder unges behov.

APPFWU01V