Børn som pårørende
Børn og unge (0-18 år) er pårørende, når forældre eller søskende oplever alvorlig sygdom. Forældre og søskende tolkes bredt og inkluderer biologiske forældre, stedforældre og adoptivforældre og tilsvarende for søskende. I CEPI skaber vi viden om børnenes situation og viden om tiltag, der kan fremme trivsel og sund udvikling.
Forskningsprojektet ”Børneinddragelse i voksenpsykiatrien”
I dette projekt interviewer vi familier og børn, som har deltaget i familiesamtaler i psykiatrien. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan tilbuddet opleves fra deres perspektiv? Projektet er støttet med en bevilling fra Helsefonden. Du kan finde mere information om projektet her: Children of Parents with Mental Illness: Improving Identification and Support in Adult Mental Health Services in Denmark — Syddansk Universitet (sdu.dk).
Børne-, unge og søskendekurser
CEPI har foretaget en evaluering af PsykInfo's børne-, unge og søskendekurser. Resultaterne er formidlet i et ”Videns- og erfaringsopsamling” samt i den kortere udgave ”Resumé og nedslag”.
Du kan frit downloade begge rapporter her:
Videns- og erfaringsopsamling: Børn er også pårørende
Resumé og nedslag: Børn er også pårørende
Forskningsprojektet ”Wellcom”
Formålet med dette projekt er at fremme sund psykisk udvikling hos små børn af mødre med psykisk lidelse, som bor i Region Syddanmark. Vi vil afprøve en intervention (VIPP-SD), som styrker barnets følelses- og adfærdsmæssige udvikling gennem samspillet med forældrene. Interventionen er baseret på video-feedback, og tager udgangspunkt i barnets adfærd og behov i forskellige dagligdags situationer med forælderen. Projektet er støttet med en bevilling fra Trygfonden og ledes af psykolog og lektor Kirstine Agnete Davidsen, der er ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense og på Institut for Psykologi, SDU.
Forskningsprojektet ”Mindebamse”: At støtte børn og familier i sorg
Det tab, et barn eller en ung oplever ved en forælder eller anden nær omsorgspersons død, er en omfattende og sammensat størrelse. Tabet er en eksistentiel bombe i familien, og voldsomheden i dens indvirkning skyldes, at den angriber selve grundlaget for familiens tilværelse på en lang række områder. Det kan være vanskeligt at tale om døden, både for børn og voksne. Forskning viser dog, at det er vigtigt at tage disse svære samtaler. Sundhedspersonale kan spille en central rolle som bro mellem den døende og familien, og de kan hjælpe børnene og familien med at tale om døden og bearbejde deres tab.
Hvad er Projekt Mindebamse?
Projekt Mindebamse er et initiativ fra Gudenå Hospice, som uddeler Knirkebamsen og Knirkebogen til børn, der skal tage afsked med en døende. Knirkebamsen fungerer som en tryghedsfigur, mens bogen giver simple forklaringer, der hjælper børn med at forstå situationen og føle sig trygge. Bamsen kan også fungere som en vigtig mindebærer for barnet i den svære tid.
Forskningen bag projektet
I evalueringen af Projekt Mindebamse undersøger vi, hvordan sundhedspersonale oplever brugen af mindebamser og bøger. Blandt andet udforsker vi, om disse værktøjer gør det nemmere at inddrage børn i afskeden og tale med børns omsorgspersoner om inddragelse. Til dette har vi udviklet en indledende programteori, som vi dels distribuerer til afdelingerne nu, dels påtænker at afprøve i 2025. En programteori er nogle konkrete og testbare antagelser om, hvordan, for hvem og hvorfor en intervention virker – i dette tilfælde uddelingen af Knirkebamser og -bøger. Udover at være et centralt redskab i evalueringen kan programteorien skærpe afdelingernes inddragelsespraksis ved at styrke forståelsen for, hvordan Knirkebamser og -bøger er tiltænkt at virke.
Evalueringen udføres i samarbejde med Thilde Bødtker fra Gudenå Hospice og forfatteren bag bogen om Knirke og opbyggeren af Knirkeuniverset, Julie Døssing Frost. Der er desuden tilknyttet to specialestuderende i projektet.
Er du nysgerrig, kan du læse mere om Knirkeuniverset på knirke.com
Læs mere om programteorien
Definition: En programteori er en beskrivelse af, hvordan og hvorfor en intervention skaber forandring. Den forklarer sammenhængen mellem aktiviteter, mekanismer og resultater.
Eksempel fra Projekt Mindebamse: Interventionen omhandler uddeling af Knirkebamser og -bøger til pårørende børn og familier.
Centrale elementer i programteorien:
Målgruppe: Beskriver, hvem interventionen retter sig mod (børn, familier og sundhedspersonale).
Aktiviteter: Forklarer, hvad der gøres (uddeling af bamser og bøger).
Processer: Beskriver, hvordan aktiviteterne skaber forandring, og hvorfor de virker.
Virkning: Forklarer de kort- og langsigtede effekter af interventionen.
- Målgruppe:
- Sundhedspersonale på sygehusafdelinger, plejecentre, hospicer og lignende.
- Pårørende børn (0-12 år), der står over for at miste en nærstående.
- Pårørende børns omsorgspersoner, f.eks. voksne familiemedlemmer.
- Aktiviteter:
- Sundhedspersonalet uddeler bamser og/eller bøger til børn og deres omsorgspersoner.
- Materialerne bruges til at inddrage barnet i sygdomsforløbet, tale med barnet om at miste og tale med omsorgspersoner om, hvordan barnet kan inddrages.
- Processer:
- Bøger og bamser fremmer dialog og skaber tryghed for barnet før, under og efter tab.
- Sundhedspersonalet får støtte til at tale med familien om døden og barnets reaktioner.
- Virkning på kort sigt:
- Barnet føler sig tryg og forstået.
- Omsorgspersonerne er mere sikre i at inddrage barnet.
- Sundhedspersonalet forstår barnets reaktioner og advokerer bedre for barnets behov.
-
Virkning på lang sigt:
- Barnet lærer at tackle lignende situationer i fremtiden.
- Risikoen for adfærds- og følelsesmæssige udfordringer mindskes.
- Samfundets opmærksomhed på børn som pårørende øges.
- Sundhedspersonalet styrker deres kompetencer til at arbejde med børn som pårørende.
Download ovenstående "Projekt MIndebamse - Sådan virker Knirke" som pdf