Vi gør papiret levende
Beskrivelse af projekt
Projektet vil udvikle en model for et omkostningseffektivt og patientcentreret samarbejde for hurtig igangsættelse af medicinsk behandling, koordineret sagsbehandling og individualiseret rehabilitering af borgere med Complex Regional Pain Syndrom (CRPS).
Status: I gang med ansøgning om fondsmidler
Læs om Vi gør papiret levende
Borgere med CRPS har en svær smertepåvirkning ofte med medfølgende spasticitet og er kendetegnet ved en særlig sårbarhed for sene og komplekse diagnosticeringsforløb. Dertil kan de opleve økonomisk stress bl.a. grundet lovgivningsmæssige vilkår i kombination med og ofte forstærket af ventetid i sundhedsvæsenet og ikke mindst de psykologiske, sociale og jobmæssige konsekvenser som følger med kronisk smertesygdom.
Projektets vision er via et patient-centreret samarbejde at skabe en patientrejse, som er hurtig, effektiv og værdiskabende for borgere og de deltagende institutioner.
Projektet indebærer udvikling af nye metoder og samarbejdsformer, vejledningsmateriale, analyse, dokumentation samt afrapportering af det samlede projekt.
Projektet vil dertil teste og validere, at den opstillede tværfaglige ramme fungerer, at medarbejderne sømløst kan koordinere forløb, og at patienterne oplever væsentligt forbedret fremdrift og kvalitet i forløbene.
Projektet gennemføres i samarbejde mellem Jobcenter Esbjerg, Vestdansk CRPS Center Syd under Syddansk Universitetshospital (Esbjerg – Grindsted), ETAC Rehabiliteringscenter og Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark.
Projektledelse
Projektet ledes af Vestdansk CRPS Center Syd under Syddansk Universitetshospital (Esbjerg – Grindsted).
Samarbejde
Projektet er organiseret omkring et rådgivende udvalg og en styregruppe, hvor centerleder Mette Elkjær er medlem.
Rådgivende udvalg:
Anna-Marie Bloch Münster – Lægelig direktør Syddansk Universitetshospital
Jørgen Jespersen – Dr.med., professor Syddansk Universitet
Birgit Bang – Kontorchef Jobcenter Esbjerg
Lone Steengaard – Centerchef ved Center for Socialpsykiatri Esbjerg
Henrik Vallø – Bestyrelsesrepræsentant ETAC Rehabiliteringscenter
Styregruppe:
Carsten Kock-Jensen – Overlæge i neurologi og leder af CRPS centret på Syddansk Universitetshospital
Syrén Mortensen – Leder ETAC Rehabiliteringscenter Region Syddanmark
Mette Elkjær – Centerleder Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark
Hanne Holm – Sektionsleder Esbjerg Jobcenter
Rikke Nørbæk – Fagkonsulent Esbjerg Jobcenter
Mark Asboe – Projektleder under ETAC Rehabiliteringscenter
Tidsplanen for publikationer afventer bevilling.