Skip til primært indhold

Safe hands

Beskrivelse af projekt

Projektet Safe Hands er et samarbejde mellem Syd- og Sydvestjyllands hospitaler samt de omkringliggende kommuner og almen praksis. Projektet har til formål at forbedre patientovergange inden for og på tværs af sundhedssektorer. Projektet vil systematisk identificere og karakterisere patienter med høj risiko for fejl ved overgange, inddrage relevante patienter og sundhedsprofessionelle i at designe og afprøve nye tilgange, der fremmer kontinuitet og sikkerhed ved overgange mellem sektorer.

Læs om Safe hands

Med den stigende forekomst af multimorbiditet og specialisering inden for sundhedsvæsenet bliver evnen til at overdrage patienter gnidningsfrit og sikkert mellem behandlere og sektorer stadig vigtigere for alle sundhedssystemer. Projektet bygger på to årtiers forskning i manglende sammenhæng i sundhedsvæsenet, som både har resulteret i ny viden og konkrete forbedringer i systemet. De største udfordringer ved overgange er manglende informationsdeling mellem sundhedssektorerne og utilstrækkelig involvering af patienterne.

Projektet identificerer patienter med høj risiko for fejl ved overgange via en algoritme og interview med 100 patienter om deres oplevelser. Workshops med patienter og sundhedsprofessionelle fra tre sektorer vil generere nye tilgange til at sikre kontinuitet og sikkerhed ved overgange.

 

Projektet består af følgende arbejdspakker:

1) Identifikation af højrisiko patienter blandt almen praksis

2) Afdækning af højrisiko-patienters oplevelser af overgange og forbedringsforslag

3) Udvikling af nye tilgange til at forbedre overgange

 

Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark bidrager hovedsageligt til arbejdspakke 3.

 Projektet er finansieret af Novo Nordisk.

Projektledelse

Projektet ledes af Jesper Lykkegaard, klinisk professor, IRS, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet.


Oversigt over samarbejdspartnere

Pernille Tanggaard Andersen, professor, Forskningsenheden for Sundhedsfremme, Syddansk Universitet, Institutleder, Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Jens Søndergaard, professor, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet

Christian Backer Mogensen, professor, overlæge, Forskningschef Koordinerende forskningsleder, Sygehus Sønderjylland

Torben Knudsen, MD, klinisk professor, Koordinerende forskningsleder, IRS - Esbjerg and Grindsted Sygehus.

Jesper Bo Nielsen, professor, MSc, Forskningsenheden for Almen Praksis

Niels Kristian Kjær, praktiserende læge, Professor, Forskningsenheden for Almen Praksis.

Mette Elkjær, Ph.d., Cand.cur., Centerleder, Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark

Lea Ladegaard Grønkjær, Ph.d, Cand.cur.

Emil Baagøe, Ph.d. studerende, Forskningsenheden for Almen Praksis.

Nora Kathrine Gylling, Ph.d. studerende, Forskningsenheden for Almen Praksis.

Billede af Mette Elkjær

Mette Elkjær

Centerleder

Tværsektorielt Forskningscenter


79971181

Forventes publiceret i 2026-2028.

APPFWU01V