Skip til primært indhold

Kom trygt hjem

Beskrivelse af projekt

Projektet består af en evaluering af interventionen Kom Trygt hjem, som er blevet implementeret i Region Syddanmark mellem år 2023 til 2024. Evalueringen vil afdække omkostninger og ressourceforbrug ud fra en sundhedsøkonomisk analyse samt foretage en procesevaluering af, hvordan interventionen har influeret arbejdsgange og samarbejde på tværs af sektorer.

Læs om Kom trygt hjem

Et interventionsstudie ved navn Kom trygt Hjem blandt Sygehus Lillebælt og kommunerne Fredericia, Kolding, Vejle, Middelfart og Vejen fokuserede på sårbare patienter med hoftenært lårbensbrud, som udskrives til plejecenter. Projektet fandt, at et styrket samarbejde på tværs af hospital og kommuner reducerede risikoen for akutte genindlæggelser og øgede livskvaliteten blandt patienter med hoftenært lårbensbrud indenfor 30 dage efter udskrivelse.

På baggrund af de lovende resultater afprøves en lignende ordning af Kom Trygt Hjem i Sundhedsklyngerne Fyn, Sønderjylland og Sydvestjylland på plejecenter og i visse kommuner i eget hjem. Tre sundhedsklynger i Region Syddanmark har ønsket at evaluere indsatsen.

Evalueringen finansieres af Sundhedsklyngerne i Region Syddanmark med medfinansiering fra Tværsektorielt Forskningscenter og Forskningsenheden for Sundhedsfremme, SDU.

Evalueringen består af to arbejdspakker: 1) en undersøgelse af de sundhedsøkonomiske perspektiver, hvor ressourceforbruget og de tilknyttede omkostninger undersøges, og 2) en procesevaluering der belyser hvordan indsatsen har influeret arbejdsgange og samarbejde på tværs.

Opstart var d. 1. august 2024 og forventet slutdato 31. december 2025

Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark og Forskningsenheden for Sundhedsfremme står for at udføre evalueringen. Forskningscentret er ansvarlig for den sundhedsøkonomiske del af evalueringen.

Samarbejdspartnere i forhold til adgang til interviewpersoner og regionale og kommunale data:

  • Sundhedsklynge Fyn
  • Sundhedsklynge Sønderjylland
  • Sundhedsklynge Sydvestjylland

Jonas Ammundsen Ipsen

Forsker

Tværsektorielt Forskningscenter


Forventes i 2025.

APPFWU02V