Skip til primært indhold

72 timers udvidet behandlingsansvar

Beskrivelse af projekt

I den politiske aftale om akutpakken fra februar 2023 blev en landsdækkende implementering af ordningen "72 timers behandlingsansvar" vedtaget. Denne ordning skal nu evalueres i en national evaluering.

Den nationale evaluering af 72 timers behandlingsansvar vil bestå af følgende tre arbejdspakker (AP):

AP1: Opkaldsregistreringer: DEFACTUM fra Region Midtjylland udfører denne del af evalueringen.

AP2: Implementeringsanalyse: Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark udfører denne del af evalueringen.

AP3: Effektmåling: DEFACTUM fra Region Midtjylland udfører denne del af evalueringen.

Læs om 72 timers udvidet behandlingsansvar

Formålet med det udvidede behandlingsansvar er bl.a., at borgerne skal opleve et mere sammenhængende behandlingsforløb med en tryg overgang fra hospitalet til kommunal hjælp eller plejehjem samt at forebygge genindlæggelser. Dette indebærer, at hospitalerne skal tage et større ansvar for det samlede patientforløb og stille relevant viden til rådighed for kommuner og almen praksis for visse patienter. Ordningen skal understøtte, at akutte indlæggelser i en række tilfælde vil kunne forebygges eller varetages mere hensigtsmæssigt ved, at der er adgang til udvidet lægekontakt på hospitalet op til 72 timer efter udskrivelse.

Formålet med AP2 arbejdspakke er at foretage en implementeringsanalyse ved at undersøge sundhedsprofessionelles oplevelser af ordningen ”72 timers udvidet behandlingsansvar”.

Implementeringsanalysen sigter konkret mod at give viden om sundhedsprofessionelles:

  • Accept af ordningen samt deres oplevelse af ordningens relevans og anvendelighed.
  • Oplevelser af samarbejdet med sundhedsprofessionelle i andre jobfunktioner herunder relationen og kommunikationen mellem disse parter.

Projektopbygning af AP2:

Kvantitativ implementeringsanalyse vha. spørgeskemaundersøgelse

Deltagerne udvælges formålsbestemt blandt relevante sundhedsprofessionelle fra Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland inklusiv udvalgte tilknyttede kommuner og almene lægepraksisser.

Spørgeskemaet, der anvendes, er et valideret spørgeskema, der er tilrettet ift. formålet med det aktuelle studies formål.

Individuelle telefoninterviews

Deltagere til de individuelle telefoninterviews er 6-8 sundhedsprofessionelle fra hver region. Data fra interviewundersøgelsen vil blive analyseret ved hjælp af kvalitativ indholdsanalyse.

Tværsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark (TFC) og Forskningsenheden for Almen praksis (FEA) er ansvarlige for projektstyringen. 

 

Eva Hoffmann

Forsker

Tværsektorielt Forskningscenter


APPFWU01V