Tilbageviste henvisninger
Beskrivelse af projekt
Projektets overordnede formål er at udvikle bedre forløb for henviste patienter, så der i fremtiden
bliver færre afviste henvisninger og et endnu bedre samarbejde mellem sygehuse, psykiatri og
almen praksis.
I projektet foretages en omfattende kvantitativ kortlægning og analyse af fænomenets udbredelse og
karakter samt en kvalitativ analyse af underliggende mekanismer.
Projektet udgår fra Forskningsenhed for Almen Praksis, Odense.
Status: projektet er starter i 2023.
Læs om Tilbageviste henvisninger
Afviste henvisninger fra almen praksis er dels årsag til frustration fra almen praksis og patienter
samt sygehuse, dels et unødigt ressourceforbrug og formentlig også årsag til, at nogle patienters
diagnose og behandling forsinkes. Der mangler systematiske analyser af årsager til fænomenet og
muligheder for forbedring.
Alle sygehuse i Danmark inklusive psykiatrien kontaktes med henblik indhentning af eventuelt
udarbejdede statistikkerer og rapporter omkring tilbage/afviste henvisninger. Der udarbejdes en
oversigt over hvilke kategorier for faktorer relateret til afvisning, der har været brugt, herunder
kilderne til at udvælge disse kategorier. Dette review omfatter også populær og videnskabelig
litteratur om visitation og evt. tilbagevisning af henvisninger.
Projektet udføres af Forskningsenheden for Almen Praksis, Odense/Esbjerg i samarbejde med
Tværsektorielt Forskningscenter i Region Syddanmark (Sygehus Sønderjylland) med støtte fra PLO
og region Syddanmarks Praksisafdeling.
Projektgruppe
- Jesper Lykkegaard, Praktiserende læge, Professor, Forskningsenheden for Almen Praksis.
- Niels Kristian Kjær, Praktiserende læge, Professor, Forskningsenheden for Almen Praksis.
- Christian Backer Mogensen, Professor, Overlæge, Tværsektorielt forskningscenter.
- Mette Elkjær, Centerleder, Tværsektorielt Forskningscenter.
- Sys Melchiors, Praktiserende læge, PLO og Forskningsenheden for Almen Praksis.
- Morten Svenning Nielsen, Praktiserende læge, PLO.
- Jens Søndergaard, Forskningsleder, Professor, Forskningsenheden for Almen Praksis.