Skip til primært indhold

Til afdelinger

Som afdeling er det muligt at booke sygeplejersker, pædagoger, SSA'ere, SSH'ere, sygepleje-, medicin- eller sundhedsfagligstuderende som vikarer

1. Ring på telefon 66 13 99 18 (mellem kl. 06.00 - 00.00)

2. Oplys sygehus, afdeling og dit navn

3. Oplys hvilken type vagt, du ønsker at bestille

4. Ved fastvagt skal der oplyses en fyldestgørende beskrivelse af patienten.

Alternativt, kan du booke via vores bookingsystem Temponizer.

Ved behov for at aflyse en vagt, skal du ringe til vores vagtformidlere på tlf. 66 13 99 18 i tidsrummet 06-24.

Afbestillingsfrist:

  • Sygeplejersker 8 timer før vagtstart.
  • Social-og sundhedsassistenter 8 timer før vagtstart.
  • Social-og sundhedshjælper 8 timer før vagtstart.
  • Pædagoger 8 timer før vagtstart.
  • Studerende 4 timer før vagtstart.

Hvis en vagt ikke afbestilles inden afbestillingsfristen, er I forpligtede til at give vagttageren løn for de aftalte timer. Alternativt kan vagten gives til en anden afdeling, ved gensidig interesse for dette. Kontakt Vagtordningen for organisering af ombytning.

Fastvagt

En fastvagt udfører opgaver hos en enkelt patient i løbet af vagten. Hvis patienten bliver udskrevet eller får brug for mindre hjælp i løbet af vagten, kan I anvende fastvagten hos en anden patient eller som gangvagt, efter aftale med vikaren eller kontoret.

Gangvagt

En gangvagt giver en ekstra hånd på gangen med alle afdelingens sygeplejeopgaver. Hvis en patient bliver urolig eller får brug for mere hjælp i løbet af vagten, kan I benytte gangvagten som fastvagt efter aftale med vikaren eller kontoret.

Ventilatør

En ventilatør overvåger en enkelt patient i løbet af vagten.

Faggrupper, kompetencer og vagttyper

Alle vikarer i vores faggrupper kan være behjælpelige med forskellige vagttyper, alt afhængigt af den enkelte vikars kompetencer. Ring til os på tlf. 66 13 99 18, så finder vi sammen den bedst egnede vikar.

  • Det er muligt at bestille vagter af minimum 4 timers varighed med undtagelse af sygeplejersker som er minimum 5 timer og maksimalt 12 timers varighed.
  • Det er kun muligt at bestille vagter af 4 timers varighed som en enkeltstående vagt. 4-timers vagter kan ikke bestilles for at undgå forlængelse af 8-timers vager.
  • Ønsker I at forlænge en 6- eller 8-timers vagt, skal I først have godkendelse af vikaren, der er på arbejde.
  • Såfremt vedkommende ikke kan arbejde mere end de i forvejen aftalte timer, eller hvis I ikke ønsker at betale for 4 timers overarbejde, kan I vælge at bestille en ny vagt, som skal være af minimum 6 timers varighed.

Har jeres afdeling behov for kontinuerlighed og dækningsgaranti? Så er et SPV-hold måske noget for jer.

Hvad er et SPV-hold?

Et SPV-hold er en fast gruppe medicinstuderende, der kan varetage en bred vifte af opgaver på jeres afdeling.

Et SPV-hold skaber kontinuerlighed og kan varetage flere kliniske opgaver end almindelige SPV'ere. De medicinstuderende arbejder stadig under sygeplejerskens ansvar, når de er en del af et SPV-hold.

Dækningsgaranti

De medicinstuderende på et SPV-hold har dækningspligt og skal derfor dække ind for hinanden ved f.eks. sygdom. Jeres afdeling får derfor dækningsgaranti ved at have et SPV-hold.

Vagtplanlægning

SPV-holdet vil bestå af en række medicinstuderende og deriblandt en holdleder. Holdlederen står for al dialog i mellem jeres afdeling og SPV-holdet, planlægger holdets vagter og er ansvarlig for at indkalde mandskab fra holdet ved f.eks. sygdom.

Interesseret i et SPV-hold?

Hvis jeres afdeling er interesserede i at få et SPV-hold tilknyttet skal I sende en mail til vagtordningen@rsyd.dk. Herefter tager vi en snak om jeres behov og giver et bud på en mulig løsning.

Vi vil altid gerne høre jeres oplevelser med de vikarer, der er på jeres afdeling. Udfyld gerne dette skema med ris & ros og send det til leder af Vagtordningen Stephanie Osterhammel på stephanie.osterhammel@rsyd.dk

Hvis I har haft en vikar, som I har været særligt glade for, må I meget gerne give os besked - så gør vi vores bedste for, at denne vikar kommer igen. Det gør det lettere for både jer og os, at finde den helt rigtige vikar til vagten.

Hvis en vikar kommer ud for en arbejdsulykke eller arbejdsskade (herunder stikskader) under en vagt, er det afdelingens ansvar at oprette dette i SafetyNet i samarbejde med vikaren. Herefter bedes afdelingen kontakte Stephanie Osterhammel, leder af Vagtordningen på telefon 29 63 13 69.

Arbejdsulykke Region Syddanmark

Vejledning til anmeldelse af arbejdsulykker.

Utilsigtede hændelser Region Syddanmark

Håndteringen af utilsigtede hændelser i Region Syddanmark.

Nyheder

Vi oplever desværre tekniske problemer med vores nyheder. Du kan prøve at vende tilbage på et senere tidspunkt. Vi beklgaer ulejligheden.

APPFWU02V