Skip til primært indhold

Sov godt..

..og sov nok. Du bliver et bedre menneske - både kropsligt og følelsesmæssigt – hvis du får nok søvn.

Omvendt er for lidt søvn eller et ustabilt søvnmønster skyld i alt fra dårligt humør og en dårligt fungerende krop til risiko for infektionssygdomme som for eksempel bihulebetændelse eller blærebetændelse.

Beate Vesterskov er psykolog på Neurologisk Ambulatorium på Sydvestjysk Sygehus, hvor hun hjælper patienter med hovedpine-problematikker. Hun møder ind imellem patienter, som fejlagtigt tror, at de har en depression, men hvor det viser sig at være søvnproblemer. 

 

Voksne skal sove 7-8 timer i døgnet for at fungere optimalt.

- Søvn er livsnødvendig for os. Søvnen fungerer som hjernens vaskehal, hvor affaldsstofferne vaskes ud og giver hjernen mulighed for at fungere godt igen. Der sker også en følelsesmæssig bearbejdning under søvnen, og man styrker sit immunforsvar og opbygger muskler. Hvis man har fået en dårlig nyhed, har man brug for søvnen for at bearbejde noget, der er hårdt, forklarer Beate Vesterskov.

Gå i seng på samme tidspunkt

I disse coronatider, hvor de flestes hverdagsrutiner er sat på standby, kan man også nemt komme til at slække lidt på dét med faste sengetider. Men det er faktisk vigtigt at prøve at holde fast i, selvom man ikke skal op og ud af døren for at nå et tog eller motorvejen inden myldretiden.

Gode råd til søvn

Det er ikke nok at være træt, man skal være søvning

Hvis du ikke kan falde i søvn (f.eks. efter 20 eller 30 minutter), så forlad soveværelset. Gå først i seng igen, når du er søvning. 

Undgå alle ikke-søvn-relaterede aktiviteter i soveværelset ( med undtagelse af sex i soveværelset)

Uanset hvor meget eller lidt du har sovet om natten, skal du sørge for at gå i seng og stå op på regelmæssige tidspunkter. 

En "morfar" kan forstyrre din aftensøvn. 

Kaffe, cigaretter og alkohol kan forstyrre søvnen,. 

Hav fokus på, hvornår du er online. 

Rådene er generelle, og der er ingen regler for undtagelser. Nogle mennesker bliver for eksempel søvnige af at læse, inden de skal sove. 

APPFWU01V