Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Ledelsesberetning 2020

2020: Et år i Coronaens tegn

Pandemi. Nedlukning. Restriktioner. Hygiejne og afstandskrav. Omstilling til skalerbart COVID-19 beredskab.
Respiratorkapacitet. Værnemidler. Opbygning af beredskabslagre. Distancearbejde. Suspension af
patientrettigheder om hurtig udredning og behandling samt frit sygehusvalg. Udskydelse af ikke-akut
aktivitet. Teststrategi og -kapacitet. Virtuelle møder og konsultationer. Gradvis genåbning. Pukkelafvikling. 2.
bølge. PCR-test. Kontakttal. Kviktest. Positivprocent.

 

Den verdensomspændende pandemi har i sagens natur gennemgribende påvirket driftsvilkårene i 2020 på
utroligt mange felter og planer i form af mindre aktivitet, merudgifter m.v. Men også indirekte har COVID-19
fx betydet, at planlagte aktiviteter og nye initiativer er blevet forsinket eller har måttet udskydes til 2021. Det
betyder, at også det ”ordinære” 2020-resultat er ekstraordinært. Som konsekvens bliver umiddelbare
sammenligninger i forhold til budget og/eller tidligere års regnskabsresultater derfor vanskelige.

Positivt driftsresultat

De samlede driftsomkostninger er i 2020 på 26.791,6 mio. kr. Finansieringen udgør i alt 26.842,7 mio. kr.

 

Regionernes budgetter og regnskaber opstilles efter omkostningsbaserede principper. Med i en vurdering af
driftsresultaterne hører derfor, at der heri indgår beregnede omkostninger – fx afskrivninger og hensættelser
– som ikke repræsenter et træk på likviditeten her og nu. Omvendt skal finansieringen vedr. Sundhed og
Regional Udvikling alene dække udgifterne – og altså ikke beregnede omkostninger – til både drift og anlæg,
svarende til likviditetstrækket i året.

 

For Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling gælder desuden, at resultaterne skal vurderes i
sammenhæng med tidligere års resultater, da de to områder over tid skal være i økonomisk balance.
 

Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder:

- Sundhed

- Social og Specialundervisning

- Regional Udvikling

Hvert med sin særskilte finansiering.

Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten samt resultatafhængigt bidrag fra staten og aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning finansieres via takstbetaling fra kommunerne. 

Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. 

 
I resultaterne indgår de tre områders respektive andele af omkostninger til Fælles formål og administration
samt Renter. Omkostningerne til Fælles formål og administration er i 11 mio. kr. lavere og til renter 29 mio.
kr. lavere end budgetteret.

Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug blive genbevilget i 2021.

Budget- og aftaleoverholdelse

De årlige økonomiaftaler med regeringen angiver de ydre rammer og vilkår for regionernes virksomhed.

Aftalerne fastlægger bl.a. udgiftslofter for Sundhed hhv. Regional Udvikling. Regionerne har i budgetterne fra
2007 til 2021 overholdt aftalerne.

Samtidig har alle tre hovedområder fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid
skal være lig med eller større end omkostningerne.

Region Syddanmarks økonomiske planlægning og løbende opfølgning og styring har derfor fokus på såvel
budget- som aftaleoverholdelse.
 

Budgetloven

Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. Samtlige driftsudgifter
på de to områder, ekskl. renter, er omfattet af lofterne, som gælder for de fem regioner under ét.

Samtidig er – formelt – introduceret fireårige udgiftslofter. Reelt betyder det dog ikke længere planlægningshorisont
for regionerne, da råderum i overslagsårene for de samlede offentlige udgifter er placeret under den
statslige ramme. Tværtimod. Overholdelse af udgiftslofterne ses således i et snævert, étårigt perspektiv,
understøttet af sanktioner. Mindreforbrug i forhold til driftsloftet i et år giver altså ikke mulighed for at afholde
merudgifter i efterfølgende år med henvisning til tidsforskydninger eller opsparing. Samtidig anskues udgiftslofterne
for drift henholdsvis anlæg hver for sig. Det er altså heller ikke længere muligt at overføre et evt.
råderum på driften til anlæg.
 

Udjævning af udsving i udgifterne mellem år

Med budgetloven udgør udsving i overførsler til hhv. fra det enkelte år derfor en styringsmæssig udfordring.
Muligheden for at håndtere udsving/periodisering af udgifter over år, fx som følge af forsinkelse af planlagte
aktiviteter, og altså overføre mindre-/merforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig
økonomisk adfærd på alle niveauer i regionen.

Region Syddanmark har derfor fastholdt overførselsadgangen; på Sundhed dog således, at genbevillinger
vedr. driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal begrundes konkret og tidspunkt for anvendelse heraf
aftales.

Grundet størrelsen af den samlede økonomi på sundhedsområdet svarer tilfældige udsving eller periodeforskydninger
på +/- 1 pct. til +/- 250 mio. kr., som altså skal håndteres inden for udgiftsloftet i det enkelte år.

Enkelte, store udgiftsposter budgetteres ud fra et stabilitets-/forsigtighedsprincip. Det gælder fx behandling
på fremmede sygehuse, hvor den faktiske udgiftsudvikling er vanskelig at forudsige og styre.

Formålet hermed er at have et ”værn” mod uforudsete, negative udgiftsudsving i året såvel til det konkrete
formål som bredere i forhold til det samlede sundhedsområde, herunder sygehusmedicin og medicintilskud.
”Værnet” skal – sammen med den løbende opfølgning og styring i øvrigt – minimere risikoen for, at regionsrådet
i budgetåret skulle blive tvunget til at iværksætte ”stop-go”-initiativer for at overholde udgiftsloftet.

Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år i relation til vanskeligt
styrbare udgiftsområder.

Fx er der etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger, som indebærer større budgetsikkerhed,
da indbetalingen hertil i året dermed ligger fast. Budgetsikkerheden er også øget via en indbetalt
”forskudspræmie”. En uforudset stigning i et enkelt år kan dermed håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling.
På tilsvarende vis er ad flere omgange gennemført genforsikring af pensionsforpligtelsen for
grupper af tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil fremadrettet.

I 2020 er leasingforpligtelsen vedr. medicoteknisk apparatur m.v. samtidig nedbragt, så der i driftsbudgettet
er dækning for restforpligtelsen inden for en kortere tidshorisont end apparaturets forventede levetid.

Som modtræk mod de forsinkelser, som overførsler repræsenterer i forhold til udgiftsloftet i det enkelte år,
arbejdes aktivt med at fremrykke planlagte og budgetterede initiativer. Det gælder fx indkøb af medicin og
lægelige artikler, anskaffelser samt renoveringer og vedligehold m.v.

Tilsvarende søges midlertidige råderum i det enkelte år i videst muligt omfang anvendt til at konsolidere
regionens samlede økonomi – drift og anlæg – i såvel det kommende som efterfølgende år.

Denne konsolideringstilgang til regionens flerårige økonomiske planlægning, opfølgning og styring har fra
2018 endvidere fået et mere strategisk sigte. Indflytning på og ibrugtagning af Nyt OUH vil således være
forbundet med betydelige engangsudgifter til fx selve flytningen, dobbeltdrift på to matrikler i en periode m.v.,
hvilket skal håndteres inden for regionens udgiftsloft det pågældende år. Det nødvendiggør en ændret
periodisering af forbruget på regionens centrale rammer m.v. Den kommende flytning medfører derfor behov
for at fremrykke andre udgifter til perioden 2019-2022 for derved at tilvejebringe et økonomisk råderum til
flytterelaterede udgifter m.v. i 2023/2024.

Fortsat aftaleoverholdelse

Korrigeret for opgjorte COVID-19 relaterede merudgifter ligger resultat for Sundhed 71 mio. kr. – svarende til
0,3 pct. – under regionens andel af det aftalte udgiftsloft.

Resultatet for Regional Udvikling svarer til regionens andel af det aftalte udgiftsloft.
 

Historisk højt investeringsniveau

De samlede anlægsudgifter på de tre hovedområder er i 2020 på i alt 1.758,6 mio. kr. brutto, hvoraf de to
kvalitetsfondsbyggerier alene tegner sig for 1.083 mio. Herudover er medicoteknisk apparatur m.v. for ca.
200 mio. kr. anskaffet via leasing.
 

Store igangværende byggeprojekter

Regionens igangværende investeringer inden for dels somatikken, dels psykiatrien følger to planer, som
begge er initieret og godkendt af statslige myndigheder.
 
Sygehusstrukturen omfatter fire akutsygehuse, hvoraf Region Syddanmark har fået støtte fra den statslige
kvalitetsfond til tre byggerier (beløb i 2009-niveau):
 
  • Nyt universitetshospital i Odense (6.444 mio. kr.)
  • Udbygning af Aabenraa Sygehus (1.264 mio. kr.)
  • Udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse (912 mio. kr.). Projektet er afsluttet i 2017 inden for det meddelte, økonomiske tilsagn, inkl. hensættelser til ikke-afsluttede tvister.
     
 
Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct., mens regionen selv finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån.

Det fjerde akutsygehus – i Esbjerg – blev ikke støttet og finansieres derfor af regionens egne anlægsmidler.
Det gjaldt også ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke var del af kvalitetsfondsbyggeriet.

Akutstrukturen kan imidlertid ikke stå alene. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og
Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne især om
akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene
omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet.

Heller ikke projekter på psykiatriområdet opnåede støtte fra kvalitetsfonden. I 2010 besluttede regionsrådet
derfor at fremrykke investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste
driftsmæssige gevinster tidligere end forudsat.

Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart og nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor
af egne midler. For at fremskynde etablering af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle er projektet gennemført som
OPP. Også voksenpsykiatrien i Nyt OUH og ny køkkenfunktion i Odense gennemføres som OPP.

Fra satspuljen 2015-2018 vedr. psykiatrien er opnået tilsagn om i alt 207 mio. kr. til seks projekter, bl.a. til
etablering af lokalpsykiatriske centre.

Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne
brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet.
 

Løbende behov for (gen)investeringer i apparatur og it

Værdien af regionens samlede kapitalapparat udgør 13,8 mia. kr. Ud over en meget stor bygningsmasse er
sygehusvæsenet også karakteriseret ved at være meget kapitalintensivt, hvad angår apparatur, it m.v.

Der er derfor behov for løbende at udskifte apparatur m.v. Dels fordi medicoteknisk apparatur ofte har en
relativ kort, teknologisk levetid, dels af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. Hertil
kommer behovet for at nyanskaffe apparatur, bl.a. fordi nye behandlingstilbud ofte forudsætter investeringer.

Samtidig bidrager investeringerne til mere effektive arbejdsgange m.v. og understøtter på den måde
sygehusenes omkostningseffektivitet. Det gælder også forbedringer af arbejdsmiljø, energistandarder m.v.

På it-området investeres aktuelt i en ny, elektronisk patientjournal, EPJ SYD, hvortil kommer en række andre
investeringer i it, digitalisering samt cybersikkerhed, bl.a. som led i den strategi og de pejlemærker, der er
aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler.
 

Regionerne i 2020 ekstraordinært sat fri af aftalt anlægsloft

Økonomiaftalen indeholder et loft for budgetterede anlægsudgifter (brutto) på Sundhed. Hertil kommer afløb
vedr. byggerier med støtte fra kvalitetsfonden.

I lyset af COVID-19 er regionerne i 2020 ekstraordinært sat fri af det aftalte anlægsloft for at kunne fremrykke
investeringer og dermed understøtte beskæftigelsen og dansk økonomi.
 

Pengestrøm og likviditet

Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne i året påvirker
regionens likviditet.

I det omkostningsbaserede driftsresultat indgår som nævnt beregnede omkostninger, der ikke udgør et træk
på likviditeten. Det gælder fx afskrivninger, optjente feriepenge og hensættelser til pension til tjenestemandsansatte.
Korrigeret herfor udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 362 mio. kr.

Omvendt udgør investeringer i bygninger, apparatur og it m.v. et træk på likviditeten på -1.488 mio. kr. netto.

Øvrige likviditetsforskydninger udgør 1.319 mio. kr. Ud over afdrag på hhv. optagelse af lån indgår heri bl.a.
også hensættelse til kvalitetsfondsbyggerierne og forbrug heraf, forskydninger i kortfristede mellemværender
samt øvrige finansielle poster.
 

Likviditet

I gennemsnit for hele 2020 – dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel – har likviditeten været på
2.130 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til niveauet i 2018 og 2019.

Regionens likviditet er midlertidigt påvirket af to forhold: For at understøtte virksomhederne og dansk
økonomi er der givet dispensation til midlertidigt at fremrykke betalingsfrister i forhold til private leverandører.
Dispensationen er forlænget til udgangen af juni 2021. For det andet udbetales restkompensation for de
opgjorte COVID-19 relaterede merudgifter først i 2021.
 

Balancesum på 18,2 mia. kr.

Ved udgangen af 2020 er regionens samlede balance på ca. 18,2 mia. kr.

Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på knapt 13,8 mia. kr.
Værdien heraf er vokset i 2020 som udtryk for, at de samlede investeringer overstiger afskrivningerne.

Værdien af varebeholdninger er vokset til godt 0,5 mia. kr., bl.a. fordi er er opbygget beredskabslagre.

Kortfristede tilgodehavender er vokset og udgør godt 1,7 mia. kr. Langfristede tilgodehavender vedrører især
deponeringer til finansiering af kvalitetsfondsbyggerier.

Hensættelser udgør godt 7,1 mia. kr., hvoraf langt hovedparten vedrører pensionsforpligtelsen over for
tjenestemandsansatte. Hensættelserne hertil er øget med ca. 0,4 mia. kr. på baggrund af en ny, aktuarmæssig
beregning ultimo 2020. Øvrige hensættelser vedrører primært arbejdsskader og patienterstatninger
samt meddelte tilsagn til tredjepart vedr. projekter under Regional Udvikling.

Den kortfristede gæld, ekskl. gæld til pengeinstitutter, er faldet markant og udgør godt 3,4 mia.
 
Regionens langfristede gæld er først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Denne del af
gælden er nedbragt med ca. 1,7 mia. kr. siden 2009. Lån på 110 mio. kr. til delvis refinansiering af afdrag er
optaget i starten af 2021. Siden 2014 er optaget lån til delvis egenfinansiering af regionens kvalitetsfondsbyggerier.
 
Gælden vedr. leasede aktiver skal bl.a. ses i sammenhæng med, at den nye psykiatriske afdeling i Vejle,
opført som OPP-projekt, i 2017 er indregnet som aktiv og passiv på balancen efter samme principper som
leasede aktiver. Fra 2019 indgår indefrosne midler i forhold til Lønmodtagernes Feriemidler tillige som
langfristet gæld.

Regionens egenkapital er ved årets udgang knapt 0,9 mia. kr., inkl. tidligere års resultater. Faldet heri i
forhold til 2011 skal især ses i sammenhæng med øgede hensættelser til tjenestemandspensioner.
 

Mål og resultater

Nationale mål for sundhedsvæsenet

Regeringen, Danske Regioner og KL indgik i 2016 en politisk aftale om otte nationale mål for sundhedsvæsenet,
indeholdende såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling.
 
De otte nationale mål er:
 
  • Bedre sammenhængende patientforløb
  • Styrket indsats for kronikere og ældre patienter
  • Forbedret overlevelse og patientsikkerhed
  • Behandling af høj kvalitet
  • Hurtig udredning og behandling
  • Øget patienttilfredshed
  • Flere sunde leveår
  • Mere effektivt sundhedsvæsen.

Resultater for 2019 er endnu ikke offentliggjort. 
 
I 2018 lå resultaterne for Region Syddanmarks sundhedsvæsen på 20 ud af 37 målepunkter over
landsgennemsnittet og på 6 punkter på niveau hermed.
 

Danmarks bedste hospitaler og behandlingssteder 2020

Den uafhængige nyhedsavis om sundhedssektoren, Dagens Medicin, kårer hvert år Danmarks bedste
hospitaler, baseret på kliniske data om behandlingskvaliteten samt patienttilfredshed.
 
  • Bedste mindre hospital: 1. plads til Sygehus Sønderjylland Sønderborg
  • Bedste mellemstore hospital: 2. plads til Sygehus Lillebælt Vejle
  • Bedste store hospital: 2. plads til Odense Universitetshospital

Forinden var Sygehus Lillebælt Vejle for sjette år i træk kåret til Danmarks bedste kræfthospital.

Desuden kåres de sygehuse, der tilbyder den bedste behandling inden for en lang række specialer. Her
tegner sygehusene i Region Syddanmark sig for 27 førstepladser ud af 65 mulige. I 2019 var tallet 30
førstepladser. Alle fire somatiske sygehuse er repræsenteret blandt førstepladserne.
 
 

LUP – Landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed

Mere end 145.000 patienter og fødende kvinder har givet feedback på de oplevelser, de har haft i
forbindelse med et besøg på landets hospitaler i efteråret 2020.


LUP 2020 består af tre delundersøgelser, der tilsammen rummer seks patienttyper:

  • LUP Somatik 2020: 87 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set. På landsplan er tallet 86 pct.
  • LUP Akutmodtagelse 2020: 74 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set. På landsplan er tallet 72 pct.
  • LUP Fødende 2020: 83 pct. af fødende kvinder i Syddanmark er i høj eller meget høj grad tilfredse med fødselsforløbet samlet set. På landsplan er tallet 85 pct.


Tilsvarende omfatter LUP Psykiatri 2020 fem undersøgelser, hvor knapt 9.000 patienter har givet feedback,
og to undersøgelser, hvor ca. 1.500 pårørende har deltaget:

 

  • LUP Psykiatri 2020: 83 pct. af patienterne i Syddanmark er i høj eller meget eller meget høj grad tilfredse samlet set. På landsplan er tallet 81 pct.
  • LUP Psykiatri 2020: 82 pct. af de pårørende er i høj eller meget høj grad tilfredse samlet set, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

Tilfredsstillende resultat

Korrigeret for COVID-19 relaterede udgifter har der også i 2020 været budget- og aftaleoverholdelse for
Sundhed og Regional Udvikling.

Alle fem sygehuse har også i 2020 positive driftsresultater, trods ekstraordinæres styringsvilkår. Resultaterne
bl.a. ses i lyset af, at
  • COVID-19 har betydet forsinkelser eller udskydelser af planlagte aktiviteter og initiativer
  • der er foregået tilpasning til fremtidige, nye driftsniveauer, når forudsatte effektiviseringsgevinster ved at tage nye sygehusbyggerier i brug skal indfris
  • der gennemført interne omstillingsprocesser herudover.
Som effekt af konsolideringen af regionens samlede økonomi i 2019 er frigjort midler til ekstraordinære
renoveringer for ca. 150 mio. kr., bl.a. omhandlende energioptimering og klimasikring.

Samtidig er inden for årets udgiftsloft håndteret markant stigende udgifter til medicintilskud ud over det skøn,
der lå til grund for økonomiaftalen for 2020.

Også i 2020 har det været muligt at konsolidere regionens samlede økonomi i et flerårigt perspektiv på
baggrund af midlertidige råderum, hvilket alt andet bidrager til balance i regionens budget også i 2021.

Som led i regionens overordnede, langsigtede økonomiske politik er således fremrykket indkøb, anskaffelser
m.v., hvilket bidrager til at lette presset på regionens samlede økonomiske rammer – drift og anlæg – i de
kommende år. Formålet er samtidig at tilvejebringe ønskede og nødvendige råderum inden for kommende
års udgiftslofter til at håndtere engangsudgifter frem mod indflytningen på Nyt OUH.

Fremrykkede initiativer omhandler bl.a. (gen)investeringer i medicoteknisk apparatur og understøtter dermed
regionens mål om et fortsat højt investeringsniveau. Dels for at fastholde værdien og funktionaliteten af et
meget stort kapitalapparat, dels for at bidrage til høj genanvendelighed af apparatur, løst inventar m.v. ved
indflytning på Nyt OUH.

Løbende investeringer i bygninger, apparatur og it er en central forudsætning for, at borgerne i Syddanmark
fortsat kan tilbydes en god og sikker behandling på regionens sygehuse. Investeringerne bidrager samtidig
til, at sygehusene kan fastholde omkostningseffektiviteten.

På den baggrund – og også i lyset af de ekstraordinære påvirkninger fra COVID-19 – vurderes det samlede
resultat for 2020 for Region Syddanmark overordnet set at være tilfredsstillende.

Ved indgangen til 2021 har Region Syddanmark fortsat en stabil driftsøkonomi i balance. Resultatet udgør
dermed et solidt udgangspunkt for at håndtere de udfordringer, som regionen står over for.
 

Også 2021 bliver et ekstraordinært år

Håndtering af COVID-19 i 2021

Regeringen og Danske Regioner i december 2020 indgået aftale om håndtering af COVID-19.

Heraf fremgår, at regeringen også for 2021 vil ”være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at
finansiere udgifter afledt af COVID-19 i regionerne, herunder udgifter til afvikling af den udskudte aktivitet, så
den ekstraordinære indsats ikke fortrænger øvrige udgifter på sundhedsområdet i 2021. Omfanget af
kompensation vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022.

I forbindelse med økonomiforhandlinger gør regeringen og Danske Regioner også status for regionale
anlægsinvesteringer i 2021.

Overordnede rammer og vilkår for 2021 er således kendte fra årets start, ligesom patientrettighederne om
hurtig udredning og behandling samt frit sygehusvalg er indført pr. 1. marts 2021.

I hvilken takt, der vil kunne ske en gradvis tilbagevenden til ”normalt” drifts- og aktivitetsniveau, herunder på
praksisområdet, er imidlertid umuligt at forudsige noget om. Skøn og prognoser for 2021 vil derfor være
forbundet med ekstraordinær stor usikkerhed.

Dog ligger fast, at 2021 vil være præget af en markant test- og vaccinationsindsats.
 
Ligeledes er i oktober 2020 aftalt at videreføre støtten til de regionale trafikselskaber i 2021 inden for en
ramme på 362 mio. kr. Overstiger nettomerudgifter og mindreudgifter som følge af COVID-19 denne ramme,
drøftes en justering heraf samt håndteringen af udviklingen senest i forbindelse med forårets økonomiforhandlinger.
Regeringen, KL og Dansk Regioner er enige om, at der ikke indføres service-forringelser i det
kommunale og regionale kollektive trafikniveau i 2021 set i forhold til niveauet før COVID-19.
 

Udfordringer herudover

Uafhængigt heraf står Region Syddanmark ved indgangen til 2021 over for en række udfordringer.
Udfordringer af primært økonomisk karakter omfatter bl.a.:
 
Fortsat stigende udgifter til medicin
Udgifterne til dels sygehusmedicin, dels tilskud til receptpligtig medicin løber i 2020 op i over 3,4 mia.
kr. og tegner sig dermed for godt 13 pct. af regionens samlede sundhedsudgifter. Skøn for væksten i
de samlede udgifter hertil er derfor et centralt element i de årlige økonomiforhandlinger med
regeringen.
Væksten i udgifterne til sygehusmedicin har i 2020 været på ca. 1 pct. og dermed afdæmpet,
sammenholdt en gennemsnitlig, årlig vækst siden 2007 på 6 pct. På baggrund af centrale skøn i
forbindelse med økonomiaftalen er i 2021 budgetteret med en vækst på 4 pct.
Derimod er udgifterne til medicintilskud fortsat med at stige markant og endt 104 mio. kr. – eller godt 8
pct. – højere end det skøn, der lå til grund for økonomiaftalen for 2020.

Nærhedsfinansiering
Den tidligere statslige aktivitetspulje er fra 2019 afløst af en ny nærhedsfinansiering.
For at beholde den fulde finansiering herfra skal den enkelte region leve op til mindst tre af fire aftalte
mål. Opfyldes færre end tre, skal regionen for hvert manglende mål aflevere 1/3 af finansieringen. For
Region Syddanmark svarer det til ca. 110 mio. kr.
Der er iværksat initiativer, som skal bidrage til, at der i Region Syddanmark arbejdes i den rigtige
retning for at opfylde de opstillede mål for nærhedsfinansieringen.
Som følge af implementering nyt landspatientregister LPR3 og håndtering af COVID-19 indgår i 2021-
økonomiaftalen, at der ikke fortages efterregulering af den udbetalte nærhedsfinansiering for 2020.

Teknologibidrag
I økonomiaftalen for 2021 indgår et teknologibidrag på 400 mio. kr. på landsplan som et årligt
finansieringsbidrag til prioritering af bedre behandling og kapacitet. Regionerne har fulde frihedsgrader
til at tilvejebringe bidraget gennem realisering af de løbende gevinster ved at modernisere og
udvikle opgaveløsningen, bl.a. via ny teknologi, nye behandlingsmetoder, forbedrede arbejdsgange
samt bedre indkøb.
Som følge af COVID-19 har allerhøjste prioritet på indkøbsområdet i 2020 imidlertid været at sikre
værnemidler m.v. samt andet kritisk udstyr til regionens sygehuse, institutioner m.fl. Det planlagte
arbejde med at indhente besparelser på indkøb har derfor måtte nedprioriteres i meget betydeligt
omfang, så realiserede besparelser i såvel 2020 som 2021 forventes at blive mindre end tidligere år.

Overførselsomfang
De samlede overførsler udgør ca. 2 pct. af sundhedsområdets samlede driftsbudget.
Som følge af budgetlovens snævre, ét-årige perspektiv udgør større udsving i overførsler til hhv. fra
det enkelte år imidlertid en særskilt, styringsmæssig udfordring. I praksis betyder det, at en del af
effekten af konsolideringen i første omgang må reserveres til at ”inddæmme” risikoen for et lavere
overførselsomfang til efterfølgende år. Indtil der foreligger sikrere prognoser for årets forventede
resultat, kan det forsinke mulighederne for at foretage ekstraordinære prioriteringer.

Løbende (gen)investeringer i apparatur m.v.
Region Syddanmark samlede, medicotekniske ”apparaturpark” har en anskaffelsesværdi på over 4
mia. kr. Givet en gennemsnitlig, teknisk/teknologisk levetid for apparaturet på ti år betyder det, at der
årligt skal investeres i størrelsesordenen 400 mio. alene for at fastholde værdien og funktionaliteten
heraf og undgå efterslæb, akutte/driftskritiske nedbrud m.v. Hertil kommer egentlige nyinvesteringer i
apparatur, bl.a. affødt af nye behandlingstilbud.
Holdt op mod regionens aktuelle anlægsloft er konsekvensen, at apparaturanskaffelser i et betydeligt
omfang skal finansieres via driften som leasing, bl.a. i sammenhæng med den løbende konsolidering.
 
Nyt OUH
Frem mod ibrugtagningen af nye sygehusbyggerier skal forudsatte effektiviseringsgevinster gradvist
realiseres. Samtidig vil der skulle afholdes udgifter til planlægning og gennemførelsen af selve
flytningen, dobbeltdrift i en periode på to matrikler m.v.
I budgetlovens snævre, étårige perspektiv skal dette samtidig ske inden for det aftalte udgiftsloft for de
enkelte år. Regionens langsigtede, økonomiske planlægning de seneste år har derfor bl.a. haft som
mål via bl.a. den løbende konsolidering at frigøre råderum hertil inden for drift og anlæg.

Langsigtet løsning vedr. håndtering af gæld, vedr. indefrosne feriemidler
Regionens langfristede gæld i form af indefrosne midler i forhold til Lønmodtagernes Feriemidler
udgør ved årets udgang godt 1,4 mia. kr.
Selv om afviklingen heraf sker over en længere årrække, bliver konsekvensen – alt andet lige –
uvægerligt, at likviditeten falder så meget, så den ikke længere lever op til budgetlovens krav om
minimum 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit over de seneste 12 måneder.
Da der er tale om et fælles vilkår for alle regioner (og kommuner), forudsættes problemstillingen
håndteret og løst i forbindelse med økonomiforhandlingerne med regeringen.
 

Personale

Det samlede personaleforbrug udgør 25.872 årsværk, hvilket er 545 flere end i 2019.
 

Et ekstraordinært år

I aftalen om budget 2019 er prioriteret 9 mio. kr. årligt til introduktion af nyuddannede eller nyansatte
sygeplejersker i de fælles akutmodtagelser (FAM), på de medicinske afdelinger samt i psykiatrien. Nye
medarbejdere får hermed en mere tryg start i deres job og kommer ikke for tidligt til at stå alene med
ansvaret.
 
Afdelingerne oplever, at indsatsen for at forbedre introduktionen gør en betydelig forskel, og at de nye
medarbejdere sætter pris en god oplæring og trives i deres introduktionsforløb. I budget 2020 er der derfor
prioriteret yderligere midler til at udvide indsatsen til andre områder og faggrupper.

Uddannelse

Ud over kerneopgaven varetager regionens sygehuse også en betydelig uddannelsesopgave.
 

Et ekstraordinært år

Foråret 2020 indebar store omstillinger i hverdagen på regionens arbejdspladser som følge af COVID-19.
Regionens medarbejdere og ledere ydede en ekstraordinær indsats for hurtigt at omstille organisationen til
nye opgaver og anderledes vilkår. Bl.a. blev et stort antal medarbejdere uddannet til at kunne indgå i
COVID-19 beredskabet; der blev etableret en betydelig testkapacitet; administrative medarbejdere gik i stort
tal over til distancearbejde; møder blev i stort omfang omlagt til at være virtuelle.


Flere sygeplejersker

I 2020 er ansat 107 ekstra sygeplejersker, heraf størstedelen på de somatiske sygehuse, hvor de skal styrke
plejen på sengeafdelinger med mange tværsektorielle forløb og på fælles akutmodtagelser. Med de ekstra
sygeplejersker styrkes især funktioner som udskrivningskoordinator og tværsektoriel koordinator, hvilket
både vil støtte de konkrete patientforløb og generelt medvirke til mere videndeling og samarbejde på tværs
af sygehus og kommune.

De ekstra sygeplejersker er finansieret af midler på finansloven for 2020. Fra 2021 er der midler til at
ansætte yderligere 107 sygeplejersker i regionen.


Introduktion af nyuddannede kliniske medarbejdere

I 2019 blev indført introduktionsforløb for plejepersonalet på en del vagtbelastede afdelinger.
I lyset af de gode erfaringer er ordningen i 2020 udvidet til nu også at omfatte forløb for jordemødre og KBUlæger
samt flere sygeplejersker i vagtbelastede afdelinger. Introduktionsforløbene indebærer, at
medarbejderne friholdes for vagter og bliver bedre introduceret til opgaverne og arbejdspladsen, så de
hurtigt og sikkert kommer til at fungere i jobbet og trives på arbejdspladsen.

Regionsrådet har prioriteret midler, så ordningen fra 2021 udvides til også at omfatte bl.a. bioanalytikere.

Styrkelse af grunduddannelserne

Uddannelsen af mange tusinde elever og studerende er en stor og prioriteret opgave i Region Syddanmark.


Sygehusene har i 2020 iværksat tiltag og initiativer, der understøtter et attraktivt uddannelsesmiljø for
plejeuddannelserne som opfølgning på, at regionsrådet fra 2020 har prioriteret 5 mio. kr. årligt til at styrke
praktikvejledere og de kliniske vejledere. Initiativer omfatter fx kompetenceudvikling og supervision.


Der følges løbende op på kvaliteten af praktikopgaven, bl.a. ved at evaluere praktikophold i regionen i
samarbejde med de syddanske kommuner og uddannelsesinstitutionerne. I en evaluering i 2020 blandt
2.371 elever og studerende, som havde haft praktik i Region Syddanmark, svarer 60 pct. således ”Helt enig”
og yderligere 27 pct. ”Enig” på spørgsmålet ”Samlet set har jeg været tilfreds med mit praktikophold”.


Styrkelse af den lægelige videreuddannelse - funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge

Der er i 2020 taget hul på at udvikle en efteruddannelse af regionens uddannelsesansvarlige overlæger.
Formålet med efteruddannelsen er bl.a. at give de uddannelsesansvarlige overlæger et fælles regionalt
fundament at stå på. Det skal sikre et kvalitetsløft af den lægelige videreuddannelse gennem efteruddannelse
i den uddannelses-ansvarliges kerneområder særligt inden for voksenpædagogik og læring
samt uddannelsesledelse.


Arbejdet har været påvirket af COVID-19, men de første to moduler ventes udbudt i efteråret 2021.


Strategi for fuld tid

Regionsrådet har i januar 2020 vedtaget en strategi for fuld tid. Hovedpunkter heri er, at alle stillinger opslås
på fuld tid, og at plejepersonale på somatiske sygehuse og alle personalegrupper med patientkontakt i
psykiatrien har ret til fuld tid.


De enkelte sygehuse og socialområdet har iværksat egne tiltag, og der arbejdes med vidensdeling og
virkning af de forskellige tiltag på tværs af regionen.


I løbet et 2020 er antallet af fuldtidsbeskæftiget steget fra 65,8 til 67,3 pct. for alle personalegrupper.
Stillingsopslag med fuld tid udgør nu 92,9 pct. af alle stillingsopslag mod 83,1 pct. året før.


Kompetenceudvikling

To store initiativer omhandler kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. På grund af COVID-19 er en
del planlagte initiativer dog udskudt til 2021.


De generelle digitale kompetencer udvikles i indsatser på sygehusene, fx med fokus på træning af
medarbejdere i it og nye teknologier, e-læring, anvendelse af app’en ”Mit sygehus” samt videokonsultation.
Desuden er udviklet et fælles forløb for chefer og ledere om ledelse af digitalisering og digital transformation.


COVID-19 har bevirket en markant udvikling af digitale kompetencer i brug af platforme til virtuelle møder og
kommunikation. I forhold til kompetenceudvikling er medarbejdernes brug af e-læring således mere end
fordoblet, sammenlignet med 2019.


Regionsrådet har samtidig prioriteret midler til, at alle sundhedspersoner i regionen med patientkontakt
udvikler deres kommunikative kompetencer og færdigheder på det regionalt udviklede kommunikationskursus
”Den gode Samtale”. Udrulningen løber over en firårig periode og skal være med til at styrke
patientsikkerheden, patientinddragelsen og den patientoplevede kvalitet.


Arbejdsmiljø

Arbejdspladserne i Region Syddanmark oplever en stigning i vold og trusler om vold fra patienter, borgere og
pårørende, hvilket belaster personalets daglige arbejde og arbejdsmiljø.


Der er udmøntet midler til forskellige lokale initiativer, der skal forebygge farlig adfærd, fjerne risikofaktorer
og understøtte sikre vaner med opmærksomhed på både nye og mere erfarne medarbejdere. Nogle af
initiativerne har og måttet udskydes som følge af COVID-19.


Sygefravær

Der arbejdes fortsat med initiativer centralt og decentralt, der kan nedbringe sygefraværet. Fx med ledernes
håndtering af sygefravær, herunder dilemmaer i forbindelse med både kort og langt sygefravær, og på at
skabe en afdelingskultur med fokus på forbedringer af en forebyggende og helhedsorienteret indsats. Målet
er et sygefravær på maksimalt 4,1 pct. for regionen under ét. Sygefraværet er 5,3 % ved udgangen af 2020.

 

Klimaindsats

I 2020 har regionsrådet vedtaget en klimastrategi, som sigter mod tre overordnede mål:

  • Nedbringe udledningen af CO2 og andre klimagasser i Region Syddanmark
  • Omstilling til mere cirkulær økonomi med mere effektiv brug af ressourcer, herunder råstoffer
  • Mindske negative konsekvenser ved forhøjede vandstande og ekstremvejr


For at nå de tre mål samarbejder regionen og dens samarbejdspartnere om at sætte en politisk dagsorden
og om at fremme en fælles regional indsats. Desuden vil regionen som virksomhed selv reducere eget
klimaaftryk og ressourceanvendelse.

Egne tiltag

Regionen har fortløbende haft fokus på energi- og miljøvenlige investeringer, fx inden for energioptimering
og klimaforbedrende renoveringsarbejder, etablering af solcelleanlæg, styrkelse af klima- og miljøkompetencer
m.v. I perioden 2011-2018 er varme- og elforbruget reduceret med hhv. 16 og 9 pct., ligesom
egenproduktionen fra solceller i 2018 udgjorde knap 4 pct. af regionens elforbrug.
 
For at følge op på mål og indsatser udarbejdes der halvårlige energi- og miljøredegørelser.
 
I 2020 er bl.a. prioriteret følgende indsatser:
  • Solceller på Nyt OUH: Et solcelleanlæg på 2,4 ha er taget i brug ved det nye universitetshospital i Odense. Anlægget vil dække ca. 20 pct. af strømforbruget på det færdige sygehus.
  • Udvidelse af eksisterende solcelleanlæg: Der er investeret 34 mio. kr. i etablering af yderligere ca. 12.000 m2 solcelleanlæg på sygehustage i Aabenraa, Esbjerg og Kolding. De nye anlæg, der tages i brug i starten af 2021, svarer til en udvidelse på knap 50 pct. af de eksisterende anlæg.
  • Ladestandere og elbiler: Der er investeret ca. 17 mio. kr. i ladeinfrastruktur og -standere til såvel tjenestebiler som offentligheden (patienter og pårørende, medarbejdere m.fl.) samt medfinansiering af anskaffelse af elbiler.
  • Energioptimering: Der er gennemført en fokuseret energiscreening på de fem sygehusenheder med henblik på at afdække energioptimeringsprojekter, der kan bidrage til at reducere regionens energiforbrug.
  • Affaldssortering på regionale enheder: Der er afsat ca. 6,6 mio. kr. til at opnå en bedre affaldssortering på regionens enheder for at øge genanvendelsesgraden

Ny indkøbspolitik og bygherrepolitik

Ca. 75-85 pct. af regionens samlede udledning af klimagasser stammer fra indkøb, så grønne indkøb er en
vigtig brik i regionens arbejde med at nedbringe klimabelastningen. I 2020 er vedtaget en ny indkøbspolitik
med bl.a. større fokus på klima- og miljømæssig bæredygtighed. Der er ligeledes vedtaget en ny
bygherrepolitik med bl.a. mål om klima- og miljøcertificering af nye bygninger ud fra DGNB-standarden.
 

Klimahandleplaner for de enkelte enheder

Som et væsentligt bidrag til, at regionen når klimastrategiens mål, har de fem sygehusenheder og socialområdet
i løbet af 2020 arbejdet med klimahandlingsplaner for de næste 3 år. I processen har der været
fokus på medarbejderinddragelse, forankring i enhedernes direktioner, idégenerering og identifikation af
mulige indsatser.

Generelt beskriver klimahandlingsplanerne visioner og overordnede indsatser inden for klimastrategiens tre
overordnede mål samt indsatsområder inden for fx energi, transport, affald, indkøb etc. Planerne beskriver
en række aktiviteter, der allerede er i gang eller påtænkes igangsat. Derudover beskriver de, hvordan
arbejdet med klima og miljø fremadrettet forankres på enhederne. I 2021 arbejdes der videre med at
konkretisere klimahandlingsplanerne yderligere med aktiviteter og beregninger. I den forbindelse peger
enhederne på behovet for en fælles tilgang og hjælp til at udføre klimaberegninger.
 

Indkøb

Effektive indkøb skal frigøre ressourcer

Effektive indkøb skal understøtte regionens kerneopgaver og bidrage til, at regionen får mest muligt for
pengene i form af bedre patientbehandling, lavere omkostninger pr. patient og/eller andre indkøbsgevinster,
der styrker økonomien i eller kvaliteten af regionens kerneopgaver.

 

Ny indkøbspolitik

Regionsrådet har i august 2020 vedtaget en ny indkøbspolitik for Region Syddanmark, der udstikker de
strategiske retningslinjer for regionens indkøb.


Den nye indkøbspolitik har større fokus på kategoristrategier, forsyningssikkerhed og værdibaserede indkøb,
der skal øge værdien for patienter og bidrage til, at regionen får mest mulig sundhed for pengene, opnår
besparelser og anvender de løsninger, der – ud fra en totaløkonomisk betragtning – giver den bedste
økonomi og kvalitet.


Den nye politik favner samtidig øget fokus på klima- og miljømæssig bæredygtighed og tydeliggør regionens
sociale ansvar, så regionens indkøb støtter op om FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.


Skønsmæssigt stammer 75-85 pct. af regionens samlede klimabelastning fra indkøb, så grønne indkøb er en
vigtig brik i regionens arbejde med at nedbringe klimabelastningen.


Regionernes indkøbsstrategi 2020-2025

Danske Regioner har i august 2020 vedtaget en ny fælles indkøbsstrategi for regionerne med fokus på
effektive indkøb, der hjælper både patienter og klima.


I strategien indgår en række indsatsområder, herunder:

  • værdiskabende og grønne indkøb
  • grønne indkøb skal være normen
  • forsyningssikkerheds på kritiske varer
  • indkøbsbesparelser for 1 mia. kr. samlet for regionerne


Regionernes Fælles Indkøb – RFI

RFI er en forpligtende samarbejdsmodel – et virtuelt indkøbsfællesskab – der faciliterer og gennemfører
fælles indkøb på tværs af de fem regioner. RFI skal understøtte fremdriften af fælles udbud og den
langsigtede og strategiske planlægning af regionernes indkøb.


Sociale klausuler

Region Syddanmark arbejder med sociale klausuler ved indkøb af serviceydelser samt inden for bygge- og
anlægskontrakter. De sociale klausuler stiller krav til arbejdsvilkår og overenskomster for ansatte hos
entreprenøren og evt. underleverandører.


COVID-19 – Værnemidler og indkøb af kritisk klinisk udstyr, testudstyr og andre utensilier

COVID-19 afstedkom i foråret en massiv indsats for at skaffe værnemidler og kritisk udstyr til regionens
sygehuse og institutioner og har haft allerhøjeste prioritet i 2020.


At sikre værnemidler og udstyr hos leverandørerne var en stor udfordring i lyset af ”alles-kamp-mod-alle” i
den første tid. Strategisk Indkøb har haft ansvar for koordination, indkøb og lagerstyring af værnemidler og
øvrige kritiske produkter på tværs af regionen og i samarbejde med sygehusenes indkøbsafdelinger. Der
blev aftalt fordelingsnøgler i forhold til fælles indkøbte materialer, ligesom man bistod hinanden i mangelsituationer.
Et fælles COVID-19 lager måtte hurtigt etableres hos ekstern part, da regionens lagerkapacitet
ikke var tilstrækkelig. Parallelt blev hurtigt etableret samarbejde på tværs af regionerne og med Den
Nationale Operative Stab, som medvirkede til at sikre, at leverancerne, primært fra Kina, kunne komme til
Danmark. Regionerne bistod hinanden, og Region Syddanmark sendte fx i starten udstyr til Region
Hovedstaden. Da en del leverancer var ukendte varer eller fra nye leverandører, var der også en stor
opgave forbundet med at teste produkterne, inden de blev sendt ud til sygehusene.

 

Som konsekvens har det planlagte arbejde med at indhente besparelser på indkøbsområdet måtte
nedprioriteres i meget betydeligt omfang i 2020. Realiserede besparelser i 2020 og 2021 forventes derfor at
blive mindre end i de foregående år.

 

 
Region Syddanmark, den 14. april 2021
Forretningsudvalget / Direktionen
 

Siden er sidst opdateret 08-09-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring