Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Status på COVID-19-vaccination i Region Syddanmark

Region Syddanmark vil løbende orientere om status på COVID-19-vaccinernes udrulning i regionen. Dette er status for uge 23.

Region Syddanmark modtager 80.540 doser vaccine mod COVID-19 i uge 23.

• 72.540 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech

• 8.000 doser vaccine fra Moderna.

Vaccinerne bruges både til første og anden vaccination af:

• Sundhedsmedarbejdere, der er vaccineret første gang med AstraZeneca. De inviteres til anden vaccination med Moderna. Det sker ca. 12 uger efter deres første vaccination.

• Målgruppe 9, 10a, b, c og d1, der er borgere i alderen 16 -19 år og 45 - 74 år. Regionen inviterer i denne uge de sidste borgere i målgruppen 10d1. Unge, der fylder 16 år i 2021, vil blive inviteret løbende, i forbindelse med de fylder år.

• De første invitationer sendes ud til målgruppe 10d2, som er borgere i alderen 20 - 24 år og 40 - 44 år. Gruppen inviteres løbende ind i den kommende uge.

Derudover kan der også være enkelte nye borgere i de allerede afsluttede målgrupper, for eksempel nye beboere på plejehjem eller borgere med særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, som skal vaccineres.

Hvor langt er Region Syddanmark med vaccinerne?

I uge 22 modtog regionen 92.760 vaccinedoser fra Pfizer/BioNTech og Moderna. De blev primært brugt til målgrupperne 9-10d1, som er borgere i alderen 16 - 19 år og 45 - 74 år, til vaccination af sundhedspersonale samt til enkelte borgere i Sundhedsstyrelsens øvrige målgrupper for COVID-19-vaccinerne.

Status pr. 8. juni 2021 for 1,2 mio. syddanskere

• Region Syddanmark modtager 72.540 doser vaccine fra Pfizer/BioNTech og 8.000 doser vaccine fra Moderna mod COVID-19 i uge 23.

• 515.792 syddanskere har fået første vaccination. Det svarer til 42,1 pct. af regionens befolkning.

• 295.443 syddanskere har fået anden vaccination og er færdigvaccinerede. Det svarer til 24,1 pct. af regionens befolkning.

Kilde: Statens Serum Institut

Yderligere oplysninger

Koncerndirektør Kurt Espersen, Region Syddanmark – kan kontaktes via presserådgiver Carsten Bruun, mobil 20 26 33 92 – e-mail: carsten.bruun@rsyd.dk




Siden er sidst opdateret 09-06-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring