Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilSundhedpilCoronapilSkal du vaccineres?pilRegional visitation af privat, kommunalt og regionalt personale til fremskyndet vaccine

Regional visitation af privat, kommunalt og regionalt personale til fremskyndet vaccine

En ny regional visitator vil fremover kunne henvise private, kommunale og regionale medarbejdere til en fremskyndet vaccine, hvis de opfylder Sundhedsstyrelsens kriterier. Arbejdsgiverne kan sende henvisningslister ind via en sikker mail til regionen.

Opdateret 21. juni 2021

Sundhedsstyrelsen gør det nu muligt for private, kommunale og regionale arbejdsgivere at henvise medarbejdere, som tidligere var indmeldt til AstraZeneca-vaccinen eller er nyansatte, til en fremskyndet vaccination.
 

Det kræver, at de opfylder Sundhedsstyrelsens skærpede kriterier for at få en fremskyndet vaccination. Hvis de ikke opfylder kriterierne, vil de blive vaccineret efter alder.
 

Sundhedsstyrelsen har den 16. juni 2021 offentliggjort opdateret procedure og kriterier for henvisning af personer i sundheds-, social- og ældresektoren til fremskyndet vaccination.

Visitation af sundhedspersonale

Regional visitation for sundhedspersonale fra alle sektorer sker lokalt på de regionale institutioner.

Kommunal visitation for sundhedspersonale fra alle sektorer sker i kommunerne.

Øvrige medarbejdere fra den private sektor og praksissektoren som f.eks. almen praksis, speciallægepraksis og tandlæger visiteres via den regionale centrale visitation i Regionshuset.

Regional central visitationsenhed og henvisningslister sendes som sikker mail

Arbejdsgiverne sender deres henvisningslister (formular A eller B) ind til regionens centrale visitationsfunktioner via krypteret mail eller sikkerpost med emnefeltet ”Vaccination COVID-19”.

Regionale institutioner (sygehuse/ambulance/social) skal sende henvisningslister (formular A) til: 2.vaccine@rsyd.dk

Kommuner skal sende henvisningslister (formular A) til: 2.vaccine@rsyd.dk

Øvrige institutioner skal sende henvisninger (formular B) til: Regional.visitation.covid19@rsyd.dk - kan både sendes som sikker og krypteret mail og via e-boks. 

Hent formularer til henvisningslister:

Formular A.

Formular B. 
 

OBS: Tidsfrist for fremsendelse af henvisningslister til regionens centrale visitationsfunktioner:

Personale mellem 25 og 39 år (årgang 1982- 1996) kan henvises senest tirsdag d. 31. august 2021.

OBS: Ordningen er udløbet for disse årgange:

Personale på 50-59 år (årgange fra 1971 til 1962 inklusiv) kan henvises senest den 11. maj 2021.

Personale under 50 år (årgang 1972 og yngre) kan henvises senest den 18. maj 2021.

Personale på 20-44 år (fødselsårgang fra 1977 til 2001 (målgruppe 10 D2-4)) kan henvises, hvis de lever op til visitationskriterierne senest den
15.juni 2021 (Målgruppen er tilpasset af Sundhedsstyrelsen pr. 16. juni 2021).


Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om visitation til vaccination af sundhedspersonale.


Siden er sidst opdateret 21-06-2021
Sundhed

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring