Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilOm Region SyddanmarkpilJob og uddannelsepilLæge til almen praksispilPå vej i praksispilFind en ledig praksispilAlmen medicinsk speciallæge søges til veletableret kompagniskabspraksis i Haderslev

Almen medicinsk speciallæge søges til veletableret kompagniskabspraksis i Haderslev

Almen medicinsk speciallæge søges til veletableret kompagniskabspraksis med to kapaciteter mhp. generationsskifte.
Per Wejs Andersen, kompagnon siden 1998, ønsker at afhænde eller indgå i en generationsskifteaftale. Jovita Stukas indgik i praksis 2014, og praksis har siden gennemgået en stor udvikling.

Om praksis 

Praksis ligger centralt i Haderslev og råder over egne lokaler.

Arbejdet med patienter med kroniske sygdomme er organiseret omkring årskontroller.
Ved nøje visitering af alle henvendelser er det muligt at tilbyde tid samme dag til langt de fleste patienter. Videokonsultationer benyttes på daglig basis.
Vi anvender softwaresystemet XMO og har IP-telefoni.

Praksis har p.t. tilknyttet 2855 patienter og har god økonomi. Særdeles trofast patientpopulation med mange ældre multimorbide patienter.

Vi har jævnligt haft medicinstuderende fra SDU tilknyttet og vi har uddannelseslæge.

Professionelt og engageret personale består af en sygeplejerske og to sekretærer. Sygeplejersken har selvstændige konsultationer, og sekretærerne udfører parakliniske opgaver. Gode muligheder for faglig sparring med kollega.

Godt kollegialt samarbejde bl.a. i PLO-Haderslev. Lægerne deltager i Haderslev Klyngegruppe Øst.

Praksis deltager i vagtkreds, der tager sig af akutte henvendelser på fredage mellem kl. 13 og 16, i samarbejde med de øvrige praktiserende læger i Haderslev.

 

Hvid villa med en fin grøn have - benyttes som klinik til almen praksis
Foto: Lægerne Aastrupvej 

Kontakt praksis 

Har ovenstående vakt din interesse - er du velkommen til at kontakte praktiserende læge Per Wejs Andersen via mail: wejs@dadlnet.dk eller pr. telefon: 21408216.

Lægerne Aastrupvej
Aastrupvej 4
6100 Haderslev 

By og omegn

Haderslev er en gammel domkirkeby, med mange kulturelle tilbud: bl.a. teater og biograf. Hjemby for SønderjyskE, der spiller i Superligaen. Naturskønt beliggende inderst ved Haderslev fjord, der fører ud i Lillebælt.

Find flere informationer om Haderslev Kommune

 


Siden er sidst opdateret 21-09-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring