Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilPresse og nyhederpilArtiklerpilApril 2021pilAlderen for restvaccinelister i Region Syddanmark sænkes til 60 år

Alderen for restvaccinelister i Region Syddanmark sænkes til 60 år

08-04-2021 | Af Mira Borggreen

Borgere over 70 år i Region Syddanmark har de seneste uger kunnet skrive sig på lister til at blive vaccineret med restvacciner. Nu sænkes aldersgrænsen til 60 år, da flere og flere ældre over 70 år har booket tid til vaccination eller er blevet vaccineret allerede, så antallet af tilmeldinger til listerne er faldet.

Fra torsdag den 8. april bliver det muligt for syddanskere fra 60 år og op at tilmelde sig restvaccinelisterne. Regionen indførte restvaccinelisterne i det syd- og sønderjyske 17. marts og på Fyn og i Trekantsområdet 26. marts. 

Regionens borgere har mulighed for at skrive sig på en liste, hvis de bor i nærheden af et vaccinecenter i Aabenraa, Sønderborg, Esbjerg, Vejle, Kolding, Odense eller Svendborg.

Hvem kan tilmelde sig?
Man kan få plads på en restvaccineliste, hvis man er fyldt mindst 60 år eller har modtaget en invitation til vaccination.

Er man under 60 år, kan man kun få plads på listen, hvis man har modtaget en invitation til vaccination.

Tilmeldingerne på listen bliver prioriteret således:

• Dem, der har modtaget invitation til vaccinen.
• Alder - ældste prioriteres først.

Samlede krav, hvis du ønsker at tilmelde dig restvaccinelisten:

• Du skal være fyldt 60 år eller have modtaget en invitation til vaccinen.
• Du har IKKE allerede booket tid til at blive vaccineret.
• Du har IKKE fået 1. stik endnu.
• Du kan tilmelde dig dagens liste inden kl. 14. (Listen lukker for tilmeldinger kl 14).
• Du skal kunne være ved vaccinationsstedet inden for 30 minutter fra du modtager telefonopkaldet. I de fleste tilfælde vil vi ringe sent på eftermiddagen eller først på aftenen.
• Du skal tilmelde dig hver dag, så længe du ønsker at stå på listen. Årsagen er, at vi på den måde bedst muligt sikrer en opdateret liste. En opdateret liste er vigtig for os, så vi ikke bruger tid på at ringe forgæves.

 




Fakta

Man kan skrive sig på listerne til restvacciner via regionens hjemmeside.

Listerne finder man på siden: Tilbud om COVID-19-vaccination ved brug af restvacciner


Siden er sidst opdateret 08-04-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring