Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden


ForsidepilPresse og nyhederpilPressemeddelelserpilMarts 2020pilRegion Syddanmark kan teste 1.200 for corona-virus i døgnet

Region Syddanmark kan teste 1.200 for corona-virus i døgnet

Sygehusene i Region Syddanmark er nu klar til at skrue op for testkadencen, så flere over de kommende 14 dage kan blive testet for COVID-19. 

Allerede fra i dag vil flere syddanske patienter og sygehusansatte kunne blive testet for corona-virus.

Det er lykkedes på kort tid at øge testkapaciteten fra de nuværende 200-400 tests i døgnet til ca. 1.200 tests i døgnet ved at udvide kapaciteten i Vejle og Odense, mens der fremover også kan udføres tests på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) fortæller, at de flere test vil få betydning for både patienter og medarbejdere.

- Vi vil nu kunne teste flere patienter, der møder op på vores fremskudte vurderingsklinikker, ligesom vi vil kunne teste beboere på eksempelvis plejehjem og institutioner. Derudover får vi nu mulighed for at teste flere sundhedsmedarbejdere, og det vil også betyde, at vi kan få raskmeldt personale hurtigere i takt med, at presset på sygehusafdelingerne vil stige i de kommende dage og uger.

Stephanie Lose understreger, at Region Syddanmark fortsat vil teste i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Arbejder på endnu mere testkapacitet

Også de øvrige regioner har nu mulighed for at teste flere, så det samlede antal tests i døgnet vil stige til ca. 5.000. Det er en femdobling af den nuværende kapacitet, og det får ifølge regionsrådsformanden betydning for både patienter og medarbejdere:

Stephanie Lose er fuld af beundring for medarbejderne på laboratorierne:

- Det er fantastisk at se, hvordan laboratorierne på vores sygehuse har arbejdet i døgndrift og nu formår at skrue endnu mere op for testkapaciteten. Der bliver løbet hurtigt og tænkt kreativt, og det vil jeg gerne rose dem for. Vi håber, at vi vil være i stand til at skrue endnu mere op for antallet af test, når vi kommer nogle uger frem.

Der arbejdes sideløbende med at øge kapaciteten yderligere både på sygehusene og ved at inddrage universiteter og private aktører inden for medico-industrien.

Yderligere oplysninger:
Regionsrådsformand Stephanie Lose, Region Syddanmark, telefon 25 33 09 82




Siden er sidst opdateret 27-03-2020.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |