Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden
Region SyddanmarkpilOm Region SyddanmarkpilJob og uddannelsepilLæge til almen praksispilPå vej i praksispilFind en ledig praksispilKompagniskab tilbydes i veldrevet 3-mands praksis mellem Kolding og Esbjerg

Kompagniskab tilbydes i veldrevet 3-mands praksis mellem Kolding og Esbjerg

Pga. alder sætter jeg min andel i vores kompagniskabspraksis til salg med henblik på overtagelse i løbet af 2021, og med mulighed for §20 ansættelse fra juni 2021 eller senere. Vi er 3 læger på hhv. 43, 60 og 67 år samt en uddannelseslæge. Desuden velfungerende sekretær- og sygeplejersketeams, i alt 6 deltidsansatte.

Vores lægehus er veldrevet med styr på arbejdstiderne, engagerede og stabile personalegrupper, solidt patientgrundlag og god arbejdstrivsel.

Vi ser en stor værdi i vores rolle og opgave som familielæge. Vi har et ukompliceret, aldersvarieret og solidt patientgrundlag på 5000 patienter, som vi gør alt for at møde med stor faglighed og respekt. Vi har organiseret os, så langt den største del af vores daglige arbejdstid består i lægearbejde og patientkontakt, og vi nyder stor gavn af samarbejdet og den interkollegiale sparring.

Vi er en udviklings- og procesorienteret klinik og udvikler praksis løbende i samarbejde med sygeplejersker og sekretærer. Vi brænder alle for at være med i den fortsatte udvikling af almen praksis, og ser frem til at få dine input og bidrag til denne udvikling.

Vi har haft stor glæde af akkrediteringsprocessen, vi har fuld implementering af forløbsydelser vedr. KOL og diabetes, vi har selvledende sygeplejerske- og sekretærteams samt sygeplejerskekonsultationer, skadestuefunktion og moderne laboratorium. Vores lægehus er veludstyret og fuldt digitaliseret, og vi har lyse og indbydende lokaler.

Blå himmel og hvid villa som benyttes som Lægehus i Bramming
Hvid villa og klinikkens personale
Foto: Lægerne Thuesvej i Bramming
 

Vi har den enkeltes daglige trivsel i fokus. For os er det afgørende, at alle kan gå glade til og fra arbejde. Vi har en flad struktur og alle inddrages i beslutninger omkring den daglige drift. Bogholderi varetages af ekstern leverandør, og vi har en god og stabil økonomi.

Huset har gode adgangs- og parkeringsforhold og er beliggende i stationsbyen Bramming ved motorvej
E 20, mellem Kolding og Esbjerg.

Kontakt praksis

Hvis din lyst og intentioner matcher ovenstående, er du sikkert den kompagnon, vi søger.
Kom og besøg vores praksis for at møde os og få en uforpligtende snak. Der er altid kaffe på kanden.
Kontakt praktiserende læge, Hans Christian Kristensen på mail: hanschristiankristensen@gmail.comeller pr. telefon: 21285609.

Lægerne Thuesvej
Thuesvej 10
6740 Bramming

Patient: "Har altid været i klinikken og altid fået en god behandling - og ærlighed"
Personale: "En arbejdsplads med god teamånd og tryghed i ansættelsen"
Personale: "Humor, god atmosfære og rummelighed"
Personale: "Frihed og tillid til selvstændigt arbejde og altid tid til sparring"
KBU-læge: "Det er et sted, hvor supervision prioriteres, og læringen styrkes fra både læger og sygeplejesker".

Læger og personale sidder rundt om bordet og snakker og griner
Foto: Lægerne Thuesvej i Bramming

By og omegn

Bramming er placeret midt i Esbjerg Kommune og man kan på kort tid komme til både Esbjerg, Ribe og Kolding. Bramming centrum består primært af etagebebyggelse, mens resten af byen især er karakteriseret ved åbne villakvarterer. Bramming byder på mange aktivitets- og sportstilbud og har et bredt udvalg af forskellige sportsgrene. Derudover er der flere mødesteder, hvor fællesaktiviteterne foregår som for eksempel fritidscentret, svømmehallen, skolerne og Kulturhuset med byens biograf.

Find flere informationer om Esbjerg Kommune


 

Siden er sidst opdateret 22-03-2021
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring