Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | Besuchen Sie unsere deutsche Website Visit our English website |
Region Syddanmark logo, link til forsiden

Strategi for sundhedshuse

Region Syddanmark ser sundhedshusene som en vigtig brik i arbejdet med at skabe et stærkt sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, som ikke udelukkende består af de store specialiserede sygehuse, men som også rummer let tilgængelige sundhedstilbud for borgere og patienter lokalt, hvor de bor og lever – og hvor der er sammenhæng på tværs.

Regionens strategiske sigtepunkter for arbejdet med sundhedshuse er:

  • At Region Syddanmark med sundhedshuse ønsker at give let tilgængelige sundhedstilbud for borgere og patienter som også er tæt på, hvor de bor og lever.
  • At sundhedshusene kan være forskellige med forskellige funktioner afhængig af lokale behov og betingelser.
  • At arbejdet med sundhedshuse sker indenfor rammen for udvikling af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor lægedækning er én blandt flere udfordringer, og medvirker til at indfri pejlemærker og visioner og mål fra både sundhedsplan og sundhedsaftale.
  • At tilgangen til arbejdet med sundhedshuse med kommunale og regionale funktioner er, at husene – uanset det konkrete ejerforhold – arbejdes med som fælles huse.
  • At samme kvalitet og høje standard, inden for de givne ressourcemæssige rammer, leveres i alle dele af sundhedsvæsenet, hvor regionen har myndighedsansvaret, også i sundhedshusene.
  • At arbejdet med udvikling af sundhedshuse som udgangspunkt finder sted i regi af det tværsektorielle samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksisområdet, og det starter med dialog, som kan være foranlediget af en kommunal henvendelse eller være på Regionsrådets initiativ.

Læs regionens strategi og guidelines for samarbejde om sundhedshuse i Syddanmark (2018) (pdf) 

Læs om sundhedshusenes rolle, når det gælder nærhed og sammenhæng

Formålet har ændret sig undervejs

I begyndelsen var regionens formål med sundhedshusene at skabe faciliteter, som kunne tiltrække praktiserende læger til områder, der havde problemer med lægedækningen. Senere har formålet været at skabe optimale rammer for udviklingen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – både i husene og udenfor.

Læs om sundhedshuset i Nordborg, som lokkede læger til

Læge undersøger patients arm.

På billedet ses praktiserende læge Line Bruun, som har til huse i sundhedshuset i Nordborg, sammen med patient Lars Christian Jægershof. Foto: Maria Tuxen Hedegaard. 

Fremtidens sundhedshuse

I Region Syddanmark arbejdes der med at skabe nye former for samarbejde og arbejder for eksempel henimod at afprøve fælles ledelse og fælles varetagelse af opgaver.

Regionen er parat til at investere de nødvendige kræfter og kompetencer i at udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.


Siden er sidst opdateret 15-09-2021
Tværsektorielt samarbejde

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring