Gå til indhold
Forsiden | Kontakt | Ledige job | For ansatte | Presse og nyheder | Web-TV | tysk flag engelsk flag |

Region SyddanmarkTil forsiden

ForsidepilPresse og nyhederpilArtiklerpilNovember 2019pilRegion Syddanmark tager kampen op mod 47 forureninger
Undersøgelser af Grindsted gl. losseplads efterår 2019. Foto: Red Star Photo

Miljøudvalget i Region Syddanmark anbefaler 47 videregående undersøgelser og oprensninger i 2020. Foto: Red Star Photo




Region Syddanmark tager kampen op mod 47 forureninger

21-11-2019 | Af Thomas Laursen

Miljøudvalget anbefaler enstemmigt, at Region Syddanmark påbegynder 47 videregående undersøgelser og oprensninger til næste år. Blandt andet vil der blive renset forureninger op i Haderslev, Ringe og Rødding. Forslaget sendes nu i fire ugers offentlig høring.

Hvis det står til Miljøudvalget i Region Syddanmark, skal der i 2020 sættes gang i en stribe nye forureningsundersøgelser og oprensninger.

Mange steder i regionen udgør gamle fyld- og lossepladser, autoværksteder, maskinværksteder, maskinstationer og gartnerier en trussel mod værdifuldt grundvand, som bruges til indvinding af drikkevand i dag eller er reserveret som fremtidige drikkevandsområder.

Ud af i alt 47 forslag til nye videregående forureningsundersøgelser og oprensninger drejer de 34 sig om at sikre grundvand mod forurening.

36 sager fortsættes fra 2019

I flere af sagerne truer forureningen flere ting ud over grundvandet. Det kan være indeklima i boliger eller en risiko for at man uforvarende kan komme i kontakt med forureningen.

- Vi har hvert år en stribe sager med meget høje koncentrationer eller særlige stoffer, der kræver akut prioritering. Det gælder fx de 47 sager, som vi anbefaler en indsats over for, forklarer Jørn Lehmann Petersen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark.

Ud over de 47 nye sager fortsættes indsatsen på 36 andre, der blev påbegyndt tidligere. Samlet fordeler sagerne sig over samtlige 22 kommuner i Region Syddanmark.

Nye oprensninger

I forslaget til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2020 anbefales det blandt andet at oprense forureningen efter en smedje i Rødding samt efter en tidligere tjæreplads i Haderslev, hvor der begge steder er risiko for at borgere kan komme i kontakt med forureningen.

Derudover er der for første gang forslag om at igangsætte fem såkaldte pakkesager, hvor videregående undersøgelser og oprensning foregår i sammenhæng.

Over de kommende fire uger har borgere, organisationer og andre interessenter mulighed for at komme med idéer og kommentarer, når forslaget er i høring.

Antallet af forurenede og muligt forurenede lokaliteter i Region Syddanmark er vokset år for år til næsten 11.000 her ved udgangen af 2019. 

FAKTA:

Se hele listen over de prioriterede forureningsundersøgelser og oprensninger her:

Forslag til nye undersøgelser og oprensninger i 2020
 


Siden er sidst opdateret 21-11-2019.
Kontakt Region Syddanmark

Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap |